NYHEDER 13. OKT 2021 KL. 10:29

Hos Vejdirektoratet begyndte vinteren klokken 02.45 natten til onsdag

Af: kollektivtrafik

Natten til onsdag 13. oktober klokken 02.45 begyndte vinteren officielt i Danmark, da en af Vejdirektoratets saltbiler blev sendt ud for at salte vejene for første gang i vinterperioden 2021-2022. Ligesom sidste år og året før var det Svingbroen over Næstved Kanal, der fik den første dosis salt


I år var det kun en enkelt saltbil, der blev sendt i aktion, og det en anelse tidligere end sidste år, hvor saltbilerne blev kaldt i tjeneste 16. oktober.

Det har ellers indtil videre været en mild oktober, men natten til i onsdag kom der en koldfront ind over landet, som gjorde det nødvendigt at salte Svingbroen for at undgå glatte kørespor.