Dansk Industri: Samfundet kan vinde 12 milliarder kroner på en national kørselsafgift

Af: kollektivtrafik

Hvis Folketinget erstatter registreringsafgiften på biler med en national kørselsafgift, så afgiften bliver flyttet fra bilkøb til bilkørsel, vil det give mindre trængsel på vejene - og give samfundet en gevinst på omkring 12 milliarder. Det fremfører Dansk Industri på baggrund af en ny analyse af effekten af kørselsafgifter, som EY har gennemført for Dansk Industri

- Det skal ikke være dyrere at eje et køretøj, men afgiften skal flyttes til vores brug af det. Og det rimelige vil være, at det er dyrt at køre i myldretiden, for så vil færre gøre det, siger Karsten Lauritzen, der er branchedirektør i DI Transport og tidligere skatteminister i to Venstre-ledede regeringer i perioden fra 2015 til 2019.

Hans udtalelse kommer på baggrund af en ny analyse, som EY har gennemført for Dansk Industri (DI).

Analysen viser, at der er store gevinster at hente, hvis politikerne på Christiansborg flytter beskatningen af biler fra køb til kørsel.

Gevinsten kommer fra de mange timer, der i dag går til spilde, når bilerne holder i kø på vejene. DI fremfører, at det på et år bliver til 84 millioner timer og til 28 milliarder kroner, hvis timerne omregnes til lønkroner. Det svarer omkring 43.600 fuldtidsstillinger.

Og udviklingen pger i retning af, at der vil komme endnu flere biler på vejene. Tal fra Danmarks Statistik og Energistyrelsens klimaberegning viser, at der i 2035 vil være op mod 800.000 flere biler end der er i dag.

- Vi kan ikke alene bygge os ud af den stigende trængsel på vejene. Det handler også om, at vi skal ændre vores vaner og trafikale valg om, hvordan og hvornår vi kommer fra a til b. Når afgiften primært ligger på bilkøbet som i dag, ændrer vi ikke vores vaner, siger Karsten Lauritzen, der fortsætter:

- Tværtimod er der god grund til at tage bilen til stort og småt, fordi den er købt og betalt. Det skal ikke være dyrere at eje et køretøj, men afgiften skal flyttes til vores brug af det. Og det rimelige vil være, at det er dyrt at køre i myldretiden, for så vil færre gøre det.

DI's udgangspunkt er, at en kørselsafgift samlet set skal være omkostningsneutral for trafikanterne. Reelt betyder det, at det vil blive dyrere for nogle og billigere for andre et eje en bil. Samtidig skal en kørselsafgift gælde for alle, hvis den skal have fuld effekt. Undtager man eksempelvis grønne køretøjer eller pendlere, har de ikke noget incitament til at flytte deres vaner, og dermed vil de stadig bidrage til trængsel.

Skal gælde alle køretøjer
Karsten Lauritzen fremhæver, at vaneændringer for dem, der kan, er nøglen til mindre trængsel.

- Vi ved, at økonomi flytter på vores vaner. Et eksempel er de stigende energipriser, der sidste år fik selv bilisterne på den tyske Autobahn til at sænke hastigheden. Derfor skal vi flytte afgifterne fra køb til kørsel, så vi som trafikanter bliver mere bevidste om, hvad turen koster. Det vil blive dyrere at køre i myldretiden de steder, hvor alternativerne er til stede og gode, og billigere på andre steder og tidspunkter. Og hvis det skal virke, skal det gælde alle køretøjer, både tung transport, varebiler, privatbiler og så videre, siger Karsten Lauritzen.

Dansk Industri har lavet et katalog med anbefalinger til, hvordan der kan blive indført kloge kørselsafgifter i Danmark. Desuden opfordrer Dansk Industri Folketinget til, at der allerede nu nedsættes en kommission, der skal gøre samfundet klogere på, hvordan en samlet løsning skal se ud.

DI foreslår:

• Fra køb til kørsel: Flyt beskatningen på køretøjer fra registreringsafgiften til en kørselsafgift
• Skal gælde for alle: Kørselsafgiften har kun effekt på trængsel, hvis alle betaler for at køre i myldretiden
• Det er vigtig, at man fra politisk side ikke begynder at undtage eksempelvis elbiler eller kommunernes egne servicebiler
• Skal differentieres på tid og sted: Formålet med en kørselsafgift er at øge mobiliteten og at nedbringe trængslen ved at sprede trafikken ud over et større tidsrum. Derfor skal det være billigere at køre uden for myldretiden
• Nedsæt en kommission nu. Det tager 8-10 år for at gennemføre en omstilling som denne, og der er mange forhold der skal afdækkes, løsninger der skal findes og beslutninger der skal tages

Fordusætninger og konsekvenser:

• Den centrale forudsætning for beregningerne er, at de nuværende afgifter på køretøjer reduceres fra ca. 42,5 milliarder kroner til ca. 13,8 milliarder kroner i 2030
• Reduktionen omlægges til kørselsafgifter i form af kilometertakster for kørsel i en enkel takststuktur ud fra tidspunkt og geografi. Samlet set bliver det omkostningsneutralt for trafikanterne, hvorved statens provenu mindskes en smule med 0,1 milliarder kroner
• Konkret forventes en markant reduktion i trængsel på omkring 40 procent, som følge af ændrede trafikmønstre, der vil følge af kilometertakster og lavere afgifter.
• Værdien af den mindre trængsel er opgjort til 12 milliarder kroner i 2030 samlet set. Erhvervslivets andel af værdien af mindre trængsel udgør 47 procent
• Antallet af personkilometer i den kollektive trafik vil stige med 7 procent. Det vil efter alt at dømme kræve, at der investeres i at udvide kapaciteten på visse tidspunkter og på visse strækninger
• Tilsvarende øges antallet af gang- og cykelture

Interesserede kan læse DI’s analyse her: