Af: Redaktionen
Tide-koncernen og Det Stavangerske Dampskibsselskap AS har i fællesskab købt Keolis’ norske forretning, som består af drift af 138 busser i Bergen-området samt letbanedriften på Bybanen i Bergen.
Med opkøbet af Keolis Norge vil investeringsselskabet DSD AS (Det Stavangerske Dampskibsselskap) og Tide overtage driftsansvaret for buskontrakten for Bergen centrum med 138 busser. De skal også drive Bybanen i Bergen med 28 letbanetogsæt. Keolis Norge har ca. 550 medarbejdere.
Keolis har været til stede i Norge siden den første letbanelinje åbnede i Bergen i 2010. I sommeren 2019 blev Keolis tildelt kontrakten som operatør af den største elektriske busspark i Norge. Det skriver Bergensavisen.
Tide er Norges næststørste busselskab og ét af Danmarks største med i alt 2100 busser og 4900 medarbejdere.
– Gennem opkøbet af Keolis Norge styrker Tide og DSD sine positioner som mobilitetsselskaber. Købet av Keolis gir os adgang til helt nye forretningsområder. Vi styrker vores kompetence på bane og får en bredere, grønnere og mere robust produktportefølje indenfor området mobilitet, siger Ingvald Løyning, styreleder i Tide AS og koncernleder i DSD i en pressemeddelelse.
Handlen er betinget af godkendelse fra norske Konkurransetilsynet. Parterne har ikke ønsket at oplyse prisen, skriver Bergensavisen.