NYHEDER 10. JUN 2020 KL. 15:00

Verdens første regionale førerløse passagertog skal testes i Tyskland

Af: kollektivtrafik

Det tyske økonomiministerium har tildelt Alstom innovationsprisen "Innovation Prize for Regulatory Sandboxes” på grund af et forsøgsprojekt, hvor man vil implementere Automatic Train Operation (ATO) i den regionale passagertogdrift. Projektet skal efter planen begynde i 2021 i samarbejde med Regionsforbundet for Braunschweig, det tyske luftfartscenter (DLR) og det tekniske universitet i Berlin (TU Berlin)


Efter en vurdering af de udvalgte togspor og det nødvendige udstyr til den automatiserede drift vil testkørslerne blive udført med to Alstom Coradia Continental regionaltog, der er ejet af Regionalbahnfahrzeuge Großraum Braunschweig GmbH. Alstom har en længere periode været en af de føresnde inden for førerløse løsninger til metro-systemer, men den planlagte test af førerløse systemet til regionaltog vil være den første.

- I fremtiden vil automatiserede tog optimere den regionale jernbanedrift, reducere energiforbrug og øge rejsekomforten. På den måde vil automatiseret drift yde et betragteligt bidrag til den grønne omstilling og bidrage til udviklingen af et moderne og attraktivt jernbanesystem, siger Jörg Nikuetta, der er Managing Director hos Alstom i Tyskland og Østrig.

De to tog, der skal deltage i testen vil blive udstyret med European Train Control System (ETCS) samt Automatic Train Operation-udstyr (ATO). Udstyret vil gøre det muligt at automatisere driften af togene samt teste forskellige grader af automatisering (grades of automation - GoA). Eksempelvis GoA3 i den normale passagerdrift og GoA4 til rangering. GoA3 er en fuldt ud automatiseret togtur, men med togpersonale, der kan gribe ind i nødstilfælde. Ved GoA4 er der intet personale ombord, men der er mulighed for fjernkontrol af toget.



It og teknologi Jernbaner

SENESTE NYT

NYHEDER 26. MAR 2024 KL. 13:04
Flere stiger på toget