NYHEDER 14. NOV 2022 KL. 11:10

Aarhus Letbane vil mangle tog de kommende uger

Af: kollektivtrafik

Nogle af letbanetogene hos Aarhus Letbane mangler at få foretaget påkrævet eftersyn. Derfor trækkes flere letbanetog ud af drift, hvilket vil påvirke driften de kommende uger, oplyser Aarhus Letbane


- Vi er utrolig kede af at måtte trække flere letbanetog ud af drift, siger Michael Borre, der er administrerende direktør ved Aarhus Letbane.

- Men når et eftersyn ikke er gennemført, er der risiko for en svækkelse af sikkerheden, og dermed må letbanetogene ikke køre. Jeg beklager de gener, det giver for vores passagerer i den kommende tid. Det her må naturligvis ikke ske, men vi sætter altid sikkerheden højst, også selv om det desværre går ud over driften, siger han videre.

For passagerne betyder de manglende driftklare letbanetog, at der vil være færre afgange både i hverdagen og i weekenderne. Det vil primært være L1 mellem Grenaa og Aarhus H, der bliver påvirket af de manglende letbanetog, da det er den type, der kører på L1, der er taget ud af drift.


Der er i forbindelse med de manglende letbanetog udarbejdet en nødkøreplan, der kan ses på Midttrafik's web-side - klik her:

 

 



Letbaner/Metro

SENESTE NYT

NYHEDER 31. OKT 2024 KL. 09:00
Glem ikke pendlingen