NYHEDER 21. SEP 2020 KL. 12:26

S-Regeringen: Alkohol må ikke indtages i busser

Af: kollektivtrafik

Som en del af indsatsen for at stoppe den stigende spredning med corona-virus har S-Regeringen sat en midlertidig stopper for al indtagelse af alkohol i busser. De berørte busser bliver også betegnet som party-busser


Kombinationen af en kørende bus, mange mennesker på begrænset plads og indtagelse af alkohol giver risiko for smittespredning. Derfor indfører regeringen nu et midlertidigt forbud mod indtagelse af alkohol i busser, der kører med tilladelse efter buskørselsloven.

- Vi har desværre set en del eksempler på, at der bliver holdt for vilde fester i busser. Der er ikke ret meget plads i en bus, der er ofte mange mennesker, og når man samtidig har drukket ved vi, at opmærksomheden på at overholde de gode anbefalinger for at undgå smittespredning falder. Derfor siger vi nu, at alkohol ikke må indtages i busser, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Forbuddet trådte i kraft lørdag 19. september 2020 og gælder foreløbigt indtil 4. oktober 2020. Transportministeriet peger på, at det er de ansvarlige for buskørslen, der skal håndhæve forbuddet på samme måde, som de i dag skal håndhæve kravet om mundbind.

 



Corona

SENESTE NYT

NYHEDER 26. MAR 2024 KL. 13:04
Flere stiger på toget