Af: Lasse Repsholt
Trafikstyrelsen har tidligre på året beregnet det såkaldte takststigningsloft 2025 til 3,6 % Det sætter grænser for, hvor meget taksterne kan stige, men kan den kollektive trafik alligevel forblive prismæssigt attraktivt i forhold til biltrafikken?
Af Lasse Repsholt, formand Kollektiv Trafik Forum
Takststigningsloftet betyder, at trafikvirksomhederne (bus og tog) ikke må hæve den gennemsnitlige billetpris med mere end 3,6 % i 2025. Prisniveauet er vigtigt for hvorvidt danskerne opfatter den kollektive trafik som en attraktiv mulighed for den daglige transport. I den sammenhænge spiller det en stor rolle, hvordan prisen udvikler sig sammenlignet med alternativt som for manges tilfælde er at anskaffe en bil og køre i den i stedet for. Det er blevet en udfordring efter, at prisen på både nye og brugte biler er faldet markant siden toppen i december 2022.
2022 og 2023: Kollektiv trafik et trygt alternativ
Takststigningsloftet og i det hele taget trafikselskabernes tilbageholdenhed med at justere på taksterne gjorde, at priserne den kollektive trafik holdt sig på et stabilt i hele 2022 og 2023.
Her var en periode, hvor den kollektive trafik var et trygt alternativ i en periode sammenlignet med de galoperende forbrugerpriser i samfundet generelt og for transporten med bil specielt.
2024: Udviklingen vendt
Med takststigningerne i starten af året 2024 vendte denne udvikling. Med et takststigningsloft på 10,3 %, der helt eller delvist blev omsat i øgede billetpriser fra januar 2024 bevægede taksterne sig over det generelle prisniveau.
2025?
Det er er uden tvivl en forudsætning for en robust og bæredygtigt økonomi, at man i den kollektive trafik - som alle andre steder - justerer priserne i takt med omkostningerne.
På kort sigt skal trafikvirksomhederne fastsætte nye takster for 2025, men der er brug for mere gennemgribende justeringer af den måde vi fastsætter takterne på og den strukturelle fordeling i takst-systemet.
Derfor har Regeringens udvalg for kollektiv mobilitet også fået til opgave i den såkaldte Fase 2 at afdække mulige modeller for en ny takststruktur og mange emner er allerede bragt på banen: En modernisering af ungdomsrabatten, inflationssikring af takststigningsloftet, ny fordeling af takstniveauet for korte og lange rejser, zoenstrukture, grupperabatter og meget mere.
En væsentlig overvejelser er også hvordan den kollektive trafik står prismæssigt i forhold til forskellige alternativer med personbil. En opgave der er blevet sværere de seneste år.