Af: kollektivtrafik
Sund & Bælt har tildelt første del af opgaven med at anlægge overhalingsspor ved Kalvebod i København til Aarsleff Rail A/S. Projektet skal sikre øget kapacitet til passager- og godstrafik og tildeles som totalentreprise med værdi på op til 330 millioner kroner
Overhalingssporene er en del af Infrastrukturplan 2035, som et bredt flertal i Folketinget står bag.
Overhalingssporet vil øge kapaciteten, så der kan køre flere passager- og godstog på jernbanen, hvilket er afgørende for at opnå de fulde gevinster af en sydlig jernbanekorridor fra Roskilde via København Syd til Københavns Lufthavn.
Ud over at øge kapaciteten på strækningen er overhalingssporene også med til at gøre det muligt at køre tog direkte fra Vestdanmark til Københavns Lufthavn.
Samtidig forventes den kommende Femern Bælt-forbindelse at fremme jernbanetrafikken mellem Sydeuropa og Skandinavien.
Aarsleff Rail A/S skal i samarbejde med Sweco udføre første del af opgaven med at etablere to overhalingsspor ved Kalvebod mellem stationerne København Syd og Ørestad.
Første del af opgaven, som Aarsleff Rail A/S skal udføre, omfatter arbejde med jord, afvanding og konstruktioner. Arbejdet forventes at begynde i foråret 2026 og afsluttet i 2028.
Fakta om anlægsopgaven:
Interesserede kan læse mere om projektet her: