Debat: Den forsømte forsyning

Af: Lasse Repsholt

Et bredt flertal i Folketinget står i dag sammen om, at hjælpe danskerne igennem en vinter med forsyningskrise og høje priser. Værre ser det ud for den del af befolkningen, der har brug for forsyning af kollektiv trafik – en forsømt forsyning.

Forsyning. Et lidt kedeligt ord. Det plejer at fungere. Det er til at betale. Der er nok af den. I de seneste måneder er det til gengæld blevet lidt for spændende. Der er scenarier for kontrollerede nedlukninger af elektriciteten og varmeregningerne tårner sig op foran danskerne. Et bredt flertal i Folketinget vil med en politisk aftale den 23. september om ”vinterhjælp” afhjælpe problemerne indefrysningsordning for husholdninger og virksomheder og midlertidig afgiftslempelse. F.eks. kan en familie udskyde gasregningen og spare 2.000 kr. om måneden vinteren over og nedsættelse af elafgiften vil spare danskerne for cirka 1.700 kr. i første halvår 2023 oplyses i forbindelse med aftalen.

Den samme vilje og evne har Christiansborg desværre ikke udvist for et andet trængt forsyningsområde: Den kollektive trafik. Her har regeringen ikke fået skabt vished om finansieringen af den kollektiv trafik ovenpå årets store prisstigninger for energien. Danskerne må derfor indstille sig på store nedskæringer i den kollektive bustrafik.

Takststigningsloft på 4,9 % i 2023...men ingen busser

Vi må forvente, at billetterne også bliver dyrere i den kollektive trafik men takket være takststigningsloftet kan de maksimalt øges med 4,9 % i 2023. Til sammenligning er forbrugerpriserne generelt med 8,9 % i august 2022 og priserne på elektricitet og gas er steget med hhv. 54% og 142% på et år (Danmarks Statistik). Mens prisen i den kollektive trafik altså er et relativt lille problem er manglende forsyning et stort. Hvis der ikke går nogen busser, har man ikke meget glæde af takststigningsloftet. Danske Regioner vurderer, at hver 7. bus forsvinder, hvis der ikke findes en løsning på de økonomiske udfordringer.

Cirka 1/3 af danske familier har ikke bil...

Danskerne kan tage sweater og sokker på, slukke for lyset, bruge ovnen mindre og skære ned på den udendørs julebelysning men uden mobilitet går landet i stå. For flere og flere bliver alternativet derfor at anskaffe sig en bil. Det kunne være tilfældet for de 98.741 husholdninger i Nordjylland (31,4 % af familierne i landsdelen ) eller de 55.259 husholdninger (29,69 %) i Vestjylland, der ikke i dag råder over en bil. Har man allerede en, men er det ikke længere nok, må man tilslutte sig de 15,5 % af Danmarks familier, der allerede har to biler for at få hverdagen til at hænge sammen. Dette tegner mildest talt heller ikke lovende for danskernes økonomi. Priserne på personbiler er steget med 11,5 % på et år (Fra august 2021 til august 2022) og omkostningerne til driften med 12,3% i samme perioden efter at være faldet fra en stigning på 20,9% i juni 2022, hvor benzin- og dieselpriserne var på deres foreløbig højeste (Danmarks Statistik).

...som til gengæld tynger budgettet hos 2/3

Faktisk plejer det at være danskernes transport der tynger husholdningen; ikke elregningen. Den gennemsnitlige danske husholdning brugte i 2020 (nyeste tal) i alt 29.962 kr. på forsyning til husstanden (el, gas, vand, renovation, spildevand og fjernvarme) og 40.692 kr. på transport med personbiler og 356 kr. på transport med bus, tog og metro (619 kr. i 2019, før corona). Hvorfor hjælper Regeringen ikke de trængte danske husholdninger ved at opretholde den kollektive trafik, så den udgør den pålidelig, billig og relevant alternativ til køb af egen bil eller bil nummer to?

Regeringens udstrakte hånd berører alle danskere, da vi stort set alle har et elforbrug. Hører man til den del af befolkningen, der bor i det dele af landet hvor bustrafikken tyndes ud eller forsvinder i det kommende år, vil man nok ønske, at armen havde været lidt længere.

Tallene ovenfor stammer fra Danmarks Statistik: Forbrugerprisindekset (August 2022) og Forbrugsundersøgelsen (2020)

Lasse Repsholt, formand Kollektiv Trafik Forum