Af: Mikael Hansen
En helt ny kundeundersøgelse fra Wilke viser, at hver femte passager ikke forventer at vende tilbage til kollektiv trafik, som i lang tid må forventes af være præget af corona-krisens adfærdsmønstre.
Henrik Andersen, afdelingsleder og partner i Wilke, præsenterede en dugfrisk undersøgelse om brugen af kollektiv trafik efter corona-krisen på et webinar den 19. maj 2021.
Undersøgelsen er foretaget i april og maj 2021, og den viser, at omkring en femtedel af passagererne i bus, tog, metro og letbane ikke forventer at vende tilbage til kollektiv trafik. Faldet er størst udenfor hovedstadsområdet, og de vigtigste årsager er at overgang til andre transportformer samt et reduceret transportbehov.
- Den største udfordring vil være at få en midaldrende mand i Region Syddanmark til at bruge kollektiv trafik, konstaterede Henrik Andersen.
Pendlertrafikken ser ud til at blive hårdere ramt af nedgangen end fritidstrafikken.
Billedet er det samme på kort sigt - tre måneder -, og på mellemlangt sigt – resten af året.
Corona forsvinder ikke
Et andet interessant resultat er, at adfærdsændringerne under corona-krisen på forventes af holde ved i lang tid fremover. Hvor længe kan ingen svare på. Det giver kollektiv trafik nogle særlige udfordringer i forhold til at tilbyde en rejseform, som opleves tryg og sikker.
- Hvor mange mennesker kan man som påstigende passager forvente, der er i bussen eller toget? Og har trafikselskabet styr på tingene? Det er væsentlige spørgsmål, som passagererne forventer gode svar på, forklarer Henrik Andersen.
Til gengæld ser det ud til, at kravet om brug af mundbind i kollektive trafik stort set ikke har betydning for passagerernes lyst til at sige på bussen eller toget.
Fleksible billetformer
Undersøgelsen viser, at der er et behov for mere fleksible pendlerbilletter – et behov som trafikselskaberne arbejder hårdt på at efterkomme. Det handler om en oplevelse af kun at betale, hvad man faktisk bruger, og eventuelt muligheden for at kunne få penge tilbage, hvis man ikke har brugt billetter eller kortet.
Mere hjemmearbejde og flere hjemmestudier har ændret på transportbehovene, selv om det langtfra er alle på arbejdsmarkedet, som har arbejdet hjemmefra – i mange jobfunktioner er det ikke muligt. Den kollektive trafiksektor har selv gode eksempler på jobs, om ikke kan udføres hjemmefra. Buschauffører, lokomotivførere, togførere og billetkontrollører må afsted på jobbet hver dag. Til gengæld har mange i samfundets toneangivende kredse kunnet arbejdet hjemmefra, så den psykologiske betydning af væksten i hjemmearbejdet er alligevel stor.
Henrik Andersen advarede afsluttende om risikoen for en negativ spiral af nedskæringer og passagertab:
- Det er især i områderne udenfor de store byer, at passagerfaldet ser ud til at være størst. Min anbefaling skal være at fokusere meget på pendlerne her.
Webinaret havde 32 deltagere og det kan genses på adressen https://www.crowdcast.io/kollektivtrafikforum