Flextrafik på briksen: Er Flextur og Plustur nicheprodukter eller fremtidens mobilitetsløsning?- fortsat

Af: Mikael Hansen

Flextur og Plustur er vigtige men meget små aktiviteter i trafikselskabernes vifte af opgaver. Hidtil har de to mobilitetsprodukter været i centrum i udviklingen af mobilitetsløsninger i de tyndt befolkede områder. Er Flextur og Plustur stadig højt prioriteret i trafikselskabernes strategier? Denne artikel giver svarene fra Movia, Sydtrafik og FynBus.

Kritiske spørgsmål om Flextur og Plustur
Hvilken rolle har Flextur og Plustur som en del af den kollektive trafik? Flextur og Plustur udgør kun ca. 4 promille af trafikselskabernes udbud af kollektiv trafik – målt på antal ture.
Trafikselskaberne har satset markant på udvikling og udbredelse af Flextur og Plustur som væsentlige services i landområderne. Trafikselskabernes nye fælles pjece ”Styrk mobiliteten i landområderne” sætter dog indirekte et spørgsmålstegn ved denne strategi. For hvad er målene for udbredelsen af Flextur og Plustur? Hvilken strategisk placering har de to koncepter i trafikselskabernes langsigtede planer? Er det andre metoder, der skal tages i brug, f.eks. de fire forslag som pjecen nævner?

Det er tydeligt, at der ikke findes ét samlet svar på strategien for Flextur og Plustur. Både geografien og de enkelte trafikselskabers tradition og arbejdsmåde har ført til forskellig praksis.

Movia
I Movias område tilbydes Flextur og Plustur typisk i kommuner, som også rummer landområder. De fleste af de storkøbenhavnske bykommuner tilbyder ikke Flextur og Plustur til deres borgere.

Flextrafikchef i Movia, Jens Peter Langberg, påpeger, at Flextur og Plustur spiller en meget vigtig rolle i mange kommuner:

- Der er en meget stor spredning og diversitet i brugen og brugerne af Flextur og Plustur. Så jeg er ikke meget for at konkludere noget generelt på vegne af de to åbne services. Og det er vel også en del af forklaringen på, at strategierne for Flextur og Plustur ikke er udfoldet i pjecen om mobiliteten i landområderne. Bare i Movias område er der vidt forskellige formål og metoder i brugen af Flextur og Plustur, det kan være skolebørn med faste ture til skole eller ældre med en sjælden tur til speciallægen, og det er præcis som det skal være.

- Formålet med pjecen er jo ikke at beskrive de nuværende løsninger, men at pege på nye muligheder for at styrke mobiliteten i landområderne.

Jens Peter Langberg understreger fleksibiliteten som afgørende kvaliteter:
- Flextur og Plustur er i høj grad selvregulerende. Hvis der sker ændringer i et område, f.eks. skolelukninger eller flytning af institutioner, kan vi straks se det på kørselsmønstrene, men Flextur og Plustur er i stand til at opfange ændringerne i folks kørselsbehov uden at tilbuddet skal justeres.

- Vi kan også se gode forklaringer på nogle borgeres kørselsmønstre. Vi har f.eks. set en stor brug af Flextur i et område med god busbetjening, men så viser det sig, at hovedparten af bestillingerne her også omfatter hjælpemidler. Bestillingerne kommer altså fra folk, som ikke magter at gå til og fra busstoppestedet, og så giver det god mening.

Jens Peter Langberg er glad for, at mange kommunalpolitikere har fanget pointerne i at tilbyde Flextur og Plustur. Det er ikke kun en lidt uberegnelig post på budgettet, det er et reelt tilbud til en gruppe af borgere, som det i øvrigt er vanskeligt at servicere.

Jens Peter Langberg siger afsluttende:
- Det er selvfølgelig rigtigt, at Flextur og Plustur har et ret lille volumen. Det bør man ikke stirre sig blind på. Derimod er det vigtigt at vide, at Flextur og Plustur dækker nogle mobilitetsbehov, som vi som trafikselskab ikke kan dække på andre måder. Så tæller det også, at nettet af bus- og togtrafik kombineret med Flextur og Plustur er ganske fintmasket.

Sydtrafik
I Sydtrafik vurderer flextrafikchef Michael Aagaard, at Flextur/Plustur spiller en vigtig rolle som den fleksible og behovsstyrede del af den kollektive trafikinfrastruktur. Han advarer mod at vurdere Flextur og Plustur alene ud fra kvantitative kriterier:

- Det er ikke meningen at der skal være så mange rejser i den åbne flextrafik som muligt. Flextur og Plustur har derimod en væsentlig funktion som det fleksible net, der supplerer den almindelige rutetrafik og giver et reelt behovsstyret tilbud om kollektiv trafik. Det sker dels på tider og steder hvor der ikke er grundlag for rutedrift, dels som tilbringertrafik til bus- og tognettet.

- Den åbne flextrafik giver desuden øget mobilitet til de grupper af borgere som er udfordret i forhold til at bruge bus og tog, for eksempel til at komme til og fra et busstoppested, men som ikke er dårlige nok til en visiteret kørselsordning.

FynBus
FynBus har Flextur og Plustur centralt placeret i sin strategi for den kollektive trafikbetjening af landområderne.

Plan- og markedschef Jan Gudmann Hansen siger:
-Vi arbejder strategisk med et regionalt hovednet, strategiske knudepunkter og tilbringerløsninger. Plustur betragter vi som en del af kollektiv trafik til kollektiv trafikpris, mens flextur er et mobilitetstilbud til en lidt dyrere pris, men også med dør-til-dør transport. Faktisk er plustur og flextur rygraden i betjeningen af områderne uden for det regionale hovednet. Plustur og Flextur giver alle kommunens borgere et mobilitetstilbud i hele driftsdøgnet. Alle kommuner i FynBus’ område - undtagen Odense og Langeland - tilbyder Plustur og Flextur.

Jan Gudmann Hansen kan ikke genkende en nedprioritering af Flextur og Plustur i den fælles pjece ”Styrk mobiliteten i landområderne”:

-Pjecen sætter fokus på de mulige virkemidler i arbejdet med at forbedre mobiliteten i landområderne, men Flextur og Plustur er ikke påvirket, og de to ordningerne er vigtige del af trafikselskabernes tilbud med mindre variationer fra område til område.

FynBus arbejder løbende med at øge kendskabet til ordningerne, blandt andet via kundeambassadører.

FynBus introducerede Flextur og Plustur 1. marts 2020 – få dage før corona-epidemien ændrede de kendte rejsemønstre til ukendelighed. Flextur og Plustur erstattede de tidligere fynske telebus- og teletaxa-ordninger.

-Ændringen betød et fald i turantallet på 55 procent og vi ligger stadig væsentligt under passagertallene i de tidligere ordninger, fortæller Jesper Krøyer, funktionsleder for Flextrafik i FynBus. og fortsætter:
-En væsentlig del af forklaringen formoder vi skyldes, at især Flextur blev generelt dyrere at bruge for passagererne end de tidligere teleordninger.

På trods af disse udsving ligger FynBus relativt højt i brugen af Plustur, og her fortæller Jesper Krøyer, at over halvdelen af turene i Plustur forbruges af lige knap 200 individuelle borgere.

Jesper Krøyer forklarer:
-Der ligger et tydeligt pendlermønster bag disse personers forbrug. Plustur-konceptet har tilsyneladende ramt disse borgeres transportbehov ret præcist.