NYHEDER 13. FEB 2023 KL. 09:30

Flere tog toget over Storebælt

Af: kollektivtrafik

DSB peger i sin netop afsluttede og offentliggjorte årsrapport for 2022 på, at godt hver fjerde, der skal mellem Vest- og Østdanmark via Storebælt, vælger at tage med toget


DSB havde i andet halvår 2022 en markedsandel på over 25 procent af samtlige rejsende over Storebælt. En stor del af forklaringen er ifølge DSB, at der er sat langt flere Orange-billetter til salg end tidligere. Sammenlignet med 2019 er der solgt 49 procent flere Orange-billetter til rejser over Storebælt. Hertil kommer, at stigende energipriser har fået flere rejsende til at vælge toget - særligt på de længere rejser.

- Kundefremgangen over Storebælt viser, at toget er en stærk og konkurrencedygtig transportform - især på de længere rejser. Det er godt nyt for både miljøet og for DSB, siger
Flemming Jensen, der er administrerende direktør i DSB.



Passagertal Tog og jernbaner