Af: Niels Bak Henriksen
Der blev gravet tunneller i øst og grøfter i vest, da modstandere og tilhængere tørnede sammen i en høring om Kattegatforbindelsen på Christiansborg. Initiativet til høringen var taget af de to parter i fællesskab, men derudover var de dårligt enige om, hvad der skulle tales om, eller hvordan. Til gengæld var alle glade for at sidde i samme rum og have debatten
Formand for Kattegatkomitéen, Michael Svane, og det konservative byrådsmedlem på Samsø, Peter Askjær, indtog hånd i hånd podiet sammen - helt bogstaveligt.For høringen om en fast Kattegatforbindelse var arrangeret af de to parter i fællesskab,
Kattegatkomitéen på den ene side og en række modstanderforeninger på den anden.
- Det er virkeliggørelsen af en drøm, som jeg har haft længe, nemlig at vi sætter os sammen, sagde Michael Svane i sin introduktion.
Det afspejlede sig nu ikke helt i publikum, hvor det nærmest virkede som om det halve Samsø havde taget turen til Fællessalen på Christiansborg. I hvert fald rejste en skov af hænder sig, da ordstyrer Lene Johansen ved debattens start talte modstanderne op. Tilhængerne begrænsede sig til en spredt række oppe foran og nogle få bagerst i salen.
- Tak til modstandere, der er mødt op, tak til tilhængere, der er mødt op, og tak til dem, der skifter til den rigtige mening undervejs, slog Peter Askjær en let stemning an, før det gik løs.
Kattegatkomitéen havde valgt at stille med en række fagfolk, der alle understregede, at de var der som neutrale eksperter, der skulle belyse muligheder og udfordringer ved en fast forbindelse ud fra temaerne trafik, miljø og klima samt økonomi. Modstanderforeningerne stillede med en række aktivister.
Dermed var banen for debatten kridtet op - den folkelige modstand mod teknokraterne. En folkesag mod en erhvervssag.
Uenige om grundlaget for diskussionen
Michael Knørr Skov fra konsulenthuset COWI talte om de trafikale effekter af en fast forbindelse. Om de økonomiske og private muligheder, den vil give, om hvor i landet, fordelene især vil falde, om sårbarheden og kapacitetsproblemerne i den nuværende enstrengede øst-vest-forbindelse i Danmark, og om de klyngeeffekter for erhvervslivet, som kan opstå, når flere kraftcentre bliver knyttet sammen til et.
Intet af det blev egentlig anfægtet af geograf og klimaaktivist Hans Henrik Samuelsen fra modstanderforeningerne. I stedet gik han efter hele grundlaget for diskussionen.
- Den 28 marts i år havde vi i Danmark opbrugt de ressourcer, som vores jord genererer til os. Det er den bedste indikator på, at vi har simpelt hen for meget fart på. At bygge Kattegat er simpelt hen at vende det hele fuldstændig på hovedet, sagde han.
Ulla Holm, som er viceborgmester på Samsø for SF, fortsatte lidt i samme spor i sit indlæg om klima og miljø.
- Det handler jo om, at vi skal have nogle andre måder at regne det her ud på end tørre tal, sagde hun med direkte adresse til den forundersøgelse fra sidste år, som viste, at der er god samfundsøkonomi i forbindelsen.
Dermed slog hun et tema an, som kom til at gå igen i debatten - nemlig den manglende værdisætning af naturværdier og klimaeffekter, som dermed heller ikke kommer med ind i de samfundsøkonomiske beregninger.
Og hun blev sådan set heller ikke modsagt af fagfolkene.
- Der er en række ting, der ikke er medregnet i den samfundsøkonomiske analyse, og det er helt sædvanligt, sagde Thomas Odgaard, som er partner i konsulenthuset EY Danmark (tidligere Ernest & Young). Ud over miljø- og naturværdier nævnte han også faktorer på plussiden som sikkerheden i at have to forbindelser og de klyngeeffekter, som Michael Knørr Skov også havde peget på.
Så mens den samfundsøkonomiske analyse ifølge ham var foregået helt efter bogen, så gik modstanderne efter indholdet i den bog.
- Bliver vi lykkeligere af tidsbesparelsen, og hvis det grønne BNP medregnes, er omkostningerne så for store ved Kattegatforbindelsen? lød det retoriske spørgsmål fra Ulla Holm.
Behovet for mere transport
Fra at sætte spørgsmålstegn ved grundlaget for de samfundsøkonomiske beregninger bevægede debatten sig videre til at sætte spørgsmålstegn ved hele grundlaget for transportpolitikken. Skarpest formuleret af Enhedslistens transportordfører Jette Gottlieb i den efterfølgende paneldebat.
- Det er min opfattelse, at vi simpelt hen skal transportere mindre. Os mindre og ting mindre, sagde hun.
Det fik ikke opbakning fra hendes socialdemokratiske ordførerkollega Thomas Jensen.
- Vi skal ikke transportere mindre i fremtiden, vi skal transortere mere, men på en bæredygtig måde, sagde han og lænede sig dermed op ad Michael Knørr Skovs indlæg, som havde peget på den helt tydelige sammenhæng mellem vækst i økonomien og vækst i transporten. Noget, som flere af modstanderne mente, ikke nødvendigvis var en naturlov, blandt andet på grund af den tekniske udvikling.
- Vi skal bryde sammenhængen mellem BNP og trafik, sagde Peter Askjær, der holdt modstandernes indlæg om økonomi. Og så koblede han ellers den debat direkte til sin modstand mod Kattegatforbindelsen.
- Der er ikke brug for den, og det er der ikke, fordi vi i stedet bør bruge pengene på at skabe en bedre mobilitetspolitik og gøre noget ved trængslen i byerne. Den trængsel, som berører langt flere, sagde han.
Alle talte miljø
Hvis der var et område, hvor der var en form for konsensus på høringen, så var det, at miljø- og klimahensyn har fået en helt anden vigtighed i debatten om de store infrastrukturprojekter.
Både Thomas Jensen og Peter Juel-Jensen fra Venstre understregede da også flere gange, at miljø, klima og natur kommer til at indgå i den samlede vurdering, når de skal tage endelig stilling til projektet, også selv om der ikke er sat kroner og ører på værdien.
Tilhængersiden havde også valgt at sætte streg under temaet med deres indlæg under punktet om miljø og klima, hvor de havde inviteret Emilie Juel-Helweg, som er direktør for bæredygtighed i Femern A/S.
Hendes indlæg blev af flere i den afsluttende opsamling betegnet som dagens mest tankevækkende. Med udgangspunkt i Femernforbindelsen fortalte hun om deres arbejde med grønne løsninger og minimering af klimapåvirkninger. Hendes centrale pointe var, at miljø og klima for fremtiden bør tænkes ind i planlægningen helt fra projektets start.
- Det handler om en designoptimering. Det var banebrydende, da vi gik i gang. I dag har man langt mere viden om hvordan, det kan gøres, sagde hun.
Eller som Michael Svane samlede hendes indlæg op:
- Erfaringerne fra Femern viser, at der er meget store gevinster ved at stille meget, meget skarpe krav.
Behovet for en sammenhængende mobilitetsplan
Enigheden om vigtigheden af miljøhensynene og hele størrelsen af en fast Kattegatforbindelse, ikke mindst økonomisk, sendte også transportordførerne hjem med endnu en samlet besked fra salen. Nemlig behovet for at se projektet i en større sammenhæng.
- Allerhelst vil jeg anbefale, at man får en national mobilitetsplan, som har det her lange sigte, og som får taget alle de her ting med, sagde Michael Nørr Skov i sit indlæg og nævnte ud over den generelle klimapolitik også andre faktorer, som kommer til at påvirke økonomi og udformning af projektet, som hvordan andre projekter, roadpricing eller politikken for byudvikling vil påvirke trafikken.
Han fik fuld opbakning fra Michael Svane og fra Jette Gottlieb, der pegede på, at der lige nu med blandt andet Kattegatforbindelse, nye Lillebæltsforbindelser, togfondsprojekter, Alsbro og Hævejsmotorvej bliver diskuteret infrastrukturprojekter for omkring 500 milliarder kroner.
- Det er helt nødvendigt, at vi får en overordnet debat af det hele på en gang, for ellers så gør vi fejl, sagde hun.
Til gengæld var der stort set ingen diskussion om, hvorvidt en Kattegatforbindelse skal være med eller uden jernbane. Forundersøgelsen viser ellers en væsentligt bedre samfundsøkonomi i en ren vejforbindelse, og en tidligere screening fik i 2018 daværende transportminister Ole Birk Olesen til at dømme en kombineret forbindelse ude.
Men ud over at Hans Henrik Samuelsen fra modstanderforeningerne i sit indlæg erklærede, at han ”simpelt hen ikke tror på, at der kommer jernbane på den bro”, så blev det spørgsmål ikke nævnt med et ord. Det lå ligesom underforstået både i tilhængernes indlæg og i transportordførernes bidrag i debatten, at jernbanen skal med.
En vred ordfører
Ved debatrundens start, spurgte ordstyrer Lene Johansen de tre fremmødte transportordførere om deres holdning. Som den eneste erklærede Enhedslistens transportordfører, Jette Gottlieb, sig som utvetydig tilhænger af en Kattegatforbindelse - uden bro, men bestående af tog og færger.
De to andre fremmødte transportordførere, Venstres Peter Juel-Jensen og socialdemokraten Thomas Jensen, understregede begge, at de endnu ikke har taget stilling til en fast Kattegatforbindelse eller ej.
- Det vil være præmaturt i og med, at alt jo ikke er oplyst. Økonomien spiller en stor rolle. Naturen og miljøet spiller en stor rolle. Og naturligvis spiller Samsø en stor rolle, sagde Peter Juel-Jensen, der selv er øbo, om end fra en uden broplaner, nemlig Bornholm.
Han startede også debatten med at erklære, at han med vilje ikke har trevlet alle rapporter og undersøgelser igennem endnu, og ikke vil gøre det før beslutningen skal tages.
Det fik Peter Askjær til at gå til angreb.
- Det er en skandaløs holdning, og jeg kan kun påpege ydmyghed, ydmyghed, ydmyghed, sagde han til stort bifald.
Og så blev Peter Juel-Jensen ellers vred.
Han understregede, at det netop var for ikke at få lagt sig fast på en holdning på forhånd, at han holdt sig så åben for argumenter som muligt.
- Jeg har lovet på Venstres vegne, at I får en fin og ordentlig proces. Og så får man det skudt i skoene. Nu skal vi være ordentlige ved hinanden venner, satte han de forsamlede tilhørere på plads.
Hverken tilhængerne eller de to ordførere havde ellers undervejs kommenteret på, at modstanderfløjen flere gange undervejs havde stillet spørgsmålstegn ved deres motiver. Peter Askjær havde i sit indlæg ligefrem kaldet Vejdirektoratet og en række af de rådgivnings- og entreprenørfirmaer, der lever af at planlægge og bygge store projekter for ”datingbureauer”, der nu har fundet en ny ”monsterkærlighed” med Kattegatforbindelsen.
Han angreb også politikernes fokus på projekter i stedet for drift, og i sit åbningsindlæg i debatrunden samlede Jette Gottlieb det tema op i det, hun så som tilhængernes to gennemgående argumenter:
- Et hvorfor ét: Fordi vi sparer tid og dermed penge, sagde hun og erklærede, at det argument gav hun ikke fem flade ører for, fordi transporttiden i toget kan udnyttes effektivt.
- og et hvorfor to: Fordi vi kan.
Hinandens bedste argumenter
Dagens to arrangører, Michael Svane og Peter Askjær blev af Lene Johansen også bedt om at finde hinandens bedste argument. Michael Svane mente, at de klimamæssige udfordringer og miljøspørgsmål, som vandgennemstrømning til Østersøen er til at håndtere.
- Udfordringen er naturen. Samsø bliver skåret over. Naturen og indgreb i naturen. Så det er der, skoen trykker mest, sagde han.
- Hvorfor skal Michael have de nemme spørgsmål, og jeg skal have de svære, lød det kække svar fra Peter Askjær, da han fik samme spørgsmål til pæn moro i forsamlingen. Og så kom der alligevel en anerkendelse.
- Sådan en virksomhed som Novo i Kalundborg ville have nemmere ved at skaffe arbejdskraft til deres udviklingsplan, sagde han om tilhængernes bedste argument.
- Lige præcis! lød reaktionen fra Michael Svane.