NYHEDER 3. OKT 2024 KL. 10:00

Debat: Invester i fremtiden

Af: Lasse Repsholt, formand Kollektiv Trafik Forum

En velfungerende kollektive trafik kræver mod og evne i sektoren til at investere i fremtiden. Det er særligt synligt med store anlægsprojekter og indkøb af det materiel, der skal udgøre rammen om driften og passagerernes sikkerhed, komfort og funktionalitet i mange år ud i fremtiden.


Derfor er det også på sin plads at ønske borgerne og passagererne i Regions Sjælland tillykke beslutningen om at indkøbe 14 nye batterielektriske tog på Østbanen og Tølløsebanen. Regionsråd godkender aftale om indkøb af batteritog . Tillykke kan man også sige til Aarhus, hvor Byrådet har besluttet at investere samlet 1,4 mia. kr. i kollektiv transport til dedikerende busbaner, flere letbanetog og styrkelse af A-buslinerne. Aarhusianere og andre i Danmarks næststørste by får flere busser og letbanetog

I Odense er der også truffet politisk beslutning om udvidelse af letbanen med etape 2. Budgettet for mere letbane i Odense er justeret op i forhold til tidligere estimater fra 1,4 mia. kr. til 1,7 mia. kr. (anlæg) og den årlige driftsudgift fra 7 mio. kr. til 8 mio. kr., så politikerne har måttet finde yderligere 15 mio. kr. om året i kommunens budget. Det er svære beslutninger at tage. Odense skal have en kollektiv trafik i topklasse, men det er samtidig utroligt vigtigt, at der ligger en realistisk ambition for passagervækst og økonomi til grund.

I forbindelse med markeringen af Aalborgs Bus Rapid Transit Danmarks længste elektriske bus har fødselsdag  blev det igen synligt at der er attraktive investeringsmuligheder i den kollektive trafik, hvor der kan sættes flueben ved både økonomi, udviklingspotentiale og passagertilfredshed. Hvor f.eks. Region Sjælland, Aarhus Kommune og Odense Kommune på det seneste har udvist engagement og beslutningskraft i forhold til at investere i fremtidens kollektive trafik, savner vi det hos Regeringen, som stadig ikke har givet kommunerne de fleksible rammer i forhold til låneadgang og anlægsrammer for finansiering af BRT, som gør at sektoren kan komme videre ad dette spor. I Infrastrukturplan fra 2021 blev der afsat 950 mio. kr. til en BRT-linje i Ring 4 (Ishøj St. til Lyngby St. og 525 mio. kr. til en BRT-linje på 200S (Avedøre Holme til Gladsaxe Trafikplads) under forudsætning af, at de relevante kommuner skulle bidrage til finansieringen med det samme beløb. Lige nu udgør Regeringen en stopklods for, at kommunerne kan komme videre med de to BRT-projekter til trods for, at de på alle parametre udgør sunde og fremtidssikrede investeringer i fremtidens kollektiv trafik.



Fra Kollektiv Trafik Forum Debat Trafikplanlægning