Af: Niels Bak Henriksen
Samkørsel er et af de redskaber, som både politikere, eksperter og branchefolk kigger lunt på for at forbedre mobiliteten i landområderne. I denne uge havde samkørselstjenesten nabogo inviteret dem til debat på Christiansborg, og de positive erfaringer stod nærmest i kø. Det samme gjorde en række udfordringer
- Er du ikke i gang med at save den gren over du selv sidder på?
Spørgsmålet er et, som direktør i Nordjyllands Trafikselskab Thomas Øster en gang i mellem hører, når han taler varmt for den samkørselsordning, som selskabet har promoveret. For risikerer mere samkørsel ikke at give endnu færre passagerer i regionens busser?
I Nordjylland er erfaringen den modsatte. Når især de unge stiger ind i hinandens biler for at komme til gymnasier og erhvervsskoler, så stiger passagertallene i bussen også.
- Her er faktisk en busrute, som kører parallelt med samkørslen. Den har også haft vækst. To plus to giver fem, sagde han.
Og erfaringen er helt den samme i Slagelse Kommune, som er en af de kommuner, som har satset på samkørsel.
- Det giver vækst i den kollektive trafik. På den vigtigste rute, vi har, er der en vækst i indtjening på 9 procent, sagde ingeniør og byplanlægger i kommunen, Oliver Klanert.
Billedet er det samme på de to øvrige ruter mellem kommunens tre største byer Slagelse, Skælskør og Korsør, hvor indtjeningen er vokset med henholdsvis 14 og 18 procent på to år.
- Vi er faktisk oppe på brugertal, som kan hamle op med en almindelig oplandsrute i vores kommune. 10.000 rejser, sagde han om den voksende samkørsel i kommunen.
Han understregede dog også, at væksten i indtjeningen ikke skyldes samkørslen alene - der har for eksempel også været de almindelige takststigninger. Men ellers er der ikke sket de store ændringer i perioden, som for eksempel omlægning af ruter eller ændret betjening.
Der er dog et område af den kollektive trafik, som samkørslen tilsyneladende har givet et ordentligt hak - flexturene. Faktisk har kommunen oplevet et fald på 41 procent på den transportform, som kræver det højeste tilskud pr. tur overhovedet. Umiddelbart forud for perioden havde kommunen dog sat prisen for flextur kraftigt op.
Tilsammen har de færre flexture og den øgede indtjening i busserne givet en bedre økonomi.
- Slagelse kommune har sparet flere millioner kroner - tre millioner kroner, konstaterede Oliver Klanert og forklarede, at det ikke var derfor, kommunen besluttede at indgå et samarbejde med nabogo og introducere samkørsel som en del af det kollektive transporttilbud tilbage i 2019. Det var faktisk en del af en klimaplan.
- Det, der begyndte med en miljømålsætning, det har udviklet sig til en rigtig god businesscase, sagde han.
Masser af kapacitet i bilerne
Hvorfor en øget samkørsel også giver flere passagerer i den traditionelle kollektive trafik, det havde nabogo's medstifter og partnerskabsdirektør Kasper Dam Mikkelsen et bud på.
- Vores måde at tænke det her på er, at det selvfølgelig kan være en A til B rejse. Men der er rigtig mange, som bruger det den ene vej og så bussen hjem, og også til at komme ind til toget eller til bussen. Der er ikke ret mange, der kun bruger nabogo. De bruger nabogo og bussen, de bruger nabogo og flextur, sagde han.
Dermed bliver samkørselsturene til en styrkelse af den generelle kollektive mobilitet, hvor betjeningen måske ellers bliver tynd eller helt fraværende i ydertidspunkterne. Eller det er blot det hurtigste tilbud om morgenen, hvor alle møder samtidig, men hvor man så tager bussen hjem hver for sig, efter man har fået fri.
Ude på landet taler nobogo om en markedsandel for den kollektive trafik på tre til fem procent.
- Resten bliver løst med bil, og derfor er det meget naturligt for os at tænke den ind i den kollektive mobiliet, sagde han.
I sit indlæg var trafikforsker Otto Anker Nielsen fra DTU inde på noget af det samme.
- Hvis blot 10 procent af bilisterne er villige til at bidrage til samkørsel, så kan vi faktisk løse transportbehovet, sagde han og pegede på, at især i Vestdanmark bliver en ret stor del af togpassagererne bragt til stationen med bil.
Han opfordrede derfor dels til, at stationsforpladserne blev indrettet til at prioritere at hente og bringe folk i bil, og dels så efterlyste han en mulighed for at honorere de 40 procent af tilfældene, hvor en chauffør stiller en plads til rådighed, men hvor der ikke er noget match med én, som ønsker en tur.
- Det er vigtigt, at der er det her incitament til at blive i ordningen, så de får et eller andet de dage, hvor der ikke er nogen, der vil med, sagde han.
Men det må trafikselskaberne ikke tilbyde en frivillig chauffør, som reglerne er i dag - en af flere bindinger i loven.
- Det kræver en ændring af lov om trafikselskaber, før det bliver muligt at udnytte det potentiale, der er, fuldt ud, sagde han.
Andre pegede i løbet af konferencen på et højere skattemæssigt bundfradrag for at tage passagerer med og i det hele taget en regelforenkling.
- Det er primært de unge, som tager nogle andre borgere med, og det er faktisk en ret sårbar gruppe. Der er det vigtigt, der er noget forenkling, der forebygger misforståelser, sagde Oliver Klanert.
Brug for en pulje
Dermed var bolden spillet over til de fremmødte politikere, som afsluttede konferencen med en debat. Og velviljen var da også til at tage og føle på hos de tre transportordførere, der var mødt frem.
- Som jeg hører på folketingets partier bredt, så er det noget vi kan samle et bredt forlig om, sagde den socialdemokratiske ordfører Thomas Jensen, som også var vært for konferencen i samarbejde med nabogo.
Som en af spørgsmålene fra salen påpegede, så ville en ændring af loven om trafikselskaber ikke koste noget. Men ellers så samlede diskussionen sig meget om en mulig pulje til at finansiere samkørsel.
Og det er især nogle af de fattigste landkommuner, som har haft svært ved at finde pengene til at komme i gang, påpegede Kasper Dam Mikkelsen fra nabogo.
- Lige præcis der, hvor behovet er størst, er investeringskraften ikke så stor, sagde han.
De tre transportordførere var da også enige om, at der skal findes nogle penge.
- Vi tog det faktisk med til sidste års forhandling om finansloven. Der blev vi desværre smidt ud - dog ikke på grund af det her, sagde Alternativets Christina Olumeko til latter fra forsamlingen.
- Det, vi har arbejdet med, er en pulje på 20 millioner, så det er ikke det, der vælter budgettet, sagde hun.
De radikale har været fremme med lignende forslag, og deres transportordfører Stinus Lindgren hæftede sig ved det ironiske i, at små, effektive initiativer ofte bliver overset i prioriteringen, fordi det politiske fokus er på større initiativer, som partierne forsøger at få igennem.
- Man kan ligeså godt bede om 600 millioner. Beder man om noget småt, så får man det ikke, sagde han.
Oppositionen vil i gang nu
På sin side ville Thomas Jensen hverken lægge sig fast på beløb eller øvrigt indhold.
- Jeg har ikke nogen fiks og færdig model til det. Det er noget, vi skal sætte os ned og forhandle om. Jeg ser for mig, vi kommer til at bruge rigtigt, rigtigt meget tid på det her, når vi kommer lidt længere frem, sagde han og håbede, det kunne blive allerede i indeværende valgperiode.
Et håb som Stinus Lindgren delte, men ikke rigtig troede på.
- Vi så gerne, at vi var gået i gang. Vi har ikke indtryk af, at det er en minister, som har supertravlt på det her område. Så jeg er ikke så optimistisk om, at det bliver inden et valg, sagde han.
Også Christina Olumeko pressede på, og pegede på, at der faktisk ligger nogle penge i blandt andet en pulje til frivilligbusser, som ikke er blevet udnyttet, og dermed behøver man ikke at vente til næste finanslov, hvis man i stedet prioriterer dem om.
- Der er ret stor enighed mellem os tre partier i dag, så jeg håber, vi snart skal forhandle, sagde hun til endnu et bifald fra forsamlingen.
Også Kasper Dam Mikkelsen fremhævede, at det haster. Han fortalte, at flere af aftalerne, som nabogo har, blandt andet med regionerne udløber næste år, og at der derfor er behov for en pulje allerede i 2026.
- Kommunerne er ikke klar til at gribe den. Vi oplever lidt stagnation. Der er lidt venten omkring de her ekspertanbefalinger, de bliver omsat, siger han om anbefalingerne, som regeringens ekspertudvalg om kollektiv transport kom med i sommer, men som ikke har medført nogen politiske initiativer endnu.
Og han frygter det kan få den ellers lovende udvikling for samkørslen til at gå i bakgear.
- Der er meget, der kan gå tabt i sådan en spæd udvikling, som det her, sagde han.