KTF Transmision
NYHEDER 15. MAR 2022 KL. 16:00

16 kommuner får bedre mulighed for at sænke hastigheden

Af: kollektivtrafik


Et tre-årigt forsøg vil gøre det lettere at sænke hastigheden i en række kommuner. Med en bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser er der indført en forsøgsordning, hvor op til 15 kommuner i en række udvalgte politikredse kan søge om en udvidet mulighed for at sænke de lokale hastighedsgrænser til 40 km i timen på veje i byområder, der ikke har væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling. I alt 16 kommuner fra de udvalgte politikredse har søgt, og derfor er det besluttet at udvide ordningen, så alle 16 ansøgninger bliver imødekommet


- Færdselssikkerhed er en af de vigtigste prioriteter for mig som minister. Derfor er jeg glad for, at så mange kommuner har søgt om muligheden for at sænke farten i byerne. Vi har udvidet ordningen lidt, så alle ansøgninger bliver imødekommet. Når vi får farten ned, kommer der færre alvorlige ulykker og byerne bliver tryggere for de bløde trafikanter - ikke mindst børnene, siger transportminister Trine Bramsen (S).


De medvirkende kommuner er: 



  • Københavns

  • Frederiksberg

  • Allerød

  • Fredensborg

  • Frederikssund

  • Furesø

  • Gentofte

  • Hillerød

  • Hørsholm

  • Lyngby-Taarbæk

  • Rudersdal

  • Odense 

  • Randers 

  • Norddjurs

  • Aarhus 

  • Aalborg 



Forsøgsordningen evalueres efter tre år.