KTF Transmision
NYHEDER 30. SEP 2021 KL. 22:12

Aarhus har fået en brint-taxa

Af: Redaktionen


Aarhus og Horsens Taxas første brinttaxa er nu på gaden, og ambitionen er, at flere følger


Mod slutningen af 2021 skulle der rulle brinttaxaer ud på vejene i Aarhus. Det var målet for et partnerskab mellem Aarhus Kommune og Aarhus Taxa. Og målet er nået.


Brinttaxaerne i Aarhus vil være den nyeste model af Toyota Mirai. Samarbejdet mellem Aarhus Kommune og Aarhus Taxa er støttet af Klimafonden, således at udgiften til brint som brændstof bringes ned på niveau med diesel.


Den første brinttaxa ejes af vognmand Elly Paludan, og den kørte mandag den 13. september sin jomfrutur som den første brinttaxa på de aarhusianske gader. Indtil videre er der én brintbil på gaderne i Aarhus, men planen er, at der skal komme mange flere fremover.


 


Kilde: Dansk PersonTransport


It og teknologi Taxikørsel