KTF Transmision
NYHEDER 19. AUG 2020 KL. 11:51

Ansøgninger til cykelparkeringspulje løber op i 28 millioner kroner

Af: kollektivtrafik


Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har modtaget i alt 31 ansøgninger fra landets kommuner, regioner og trafikselskaber til forbedringer af cyklisternes vilkår ved stationer i hele landet. Ansøgningerne om tilskud til forbedring af cykelparkering ved stationer er på samlet 28 millioner kroner


Midlerne fra pulje til fremme af cykelparkering i forbindelse med kollektiv trafik uddeles i efteråret 2020, og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil nu vurdere ansøgningerne.


Derpå sender styrelsen en indstilling til transportministeren, som på baggrund af indstillingen forestår forhandlinger med ordførere fra forligskredsen om tildeling af tilskud til de enkelte projekter.


Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forventer at kunne give besked om udmøntning af puljen inden udgangen af november.


Mobilitet