KTF Transmision
NYHEDER 1. FEB 2023 KL. 16:00

App' skal tjekkes for tjek ind og ud i busser, letbaner og tog

Af: kollektivtrafik


Check nemt ind på din rejse med et swipe i DSB’s app, når du rejser med bus, tog eller letbane vest for Storebælt eller i DSB’s tog i hele landet. Det er budskabet fra DSB, som inviterer 1.000 rejsende på tværs af den kollektive transport til at deltage i en tjek ind og ud-test fra mandag 6. februar til 10. marts


Her skal de rejsende med DSB’s app tjekke deres rejse ind med et swipe i app'en, når turen begynder - og tjekke ud samme sted, når rejsen er slut. Målet er at lave en app-løsning, der gør det endnu lettere at rejse med kollektiv transport.

- Vi ønsker at gøre det lettere at rejse ved at swipe sig gennem trafikken. Nu tester vi denne løsning sammen med vores kolleger i Arriva, NT, Midttrafik, Sydtrafik og Fynbus, siger Jens Visholm, der er kommerciel direktør i DSB.

Samarbejdet med de øvrige selskaber gør det muligt at arbejde videre med app'ens nye funktion, der i et par måneder alene er blevet testet af brugere i DSB’s brugerpanel til togrejser. Nu kan appen også benyttes til rejser med busser og letbaner i Jylland og på Fyn.

- Ved at samle viden og erfaringer sammen håber vi at finde en billettype, der gør det enkelt at være kunde på tværs af de transportmidler, vi hver især tilbyder. Det er vigtigt at have kundernes erfaringer med i den indsats, siger Jens Visholm.


Om testen:



  • App'en giver adgang til rejser med Nordjyllands Trafikselskab, Nordjyske Jernbaner, Midttrafik, Sydtrafik, Fynbus, Arriva og i alle DSB’s tog, togbusser samt S-tog. Desuden gælder det også til rejser med Skånetrafikens tog i Danmark

  • Billetterne i testen udbydes til priser svarende til rejsekort voksen på rabattrin 0

  • Testperioden er fra 6. februar til 10. marts 2023

  • Der er løbende brug for flere testbrugere mellem 18-66 år



Interesserede kan læse mere om testen her:

Og tilmelde sig DSB’s brugerpanel her: