Bus- og tog-operatør skifter til navn med fokus på kollektiv transport
Af: kollektivtrafik
Arriva Danmark A/S har løftet sløret for, hvad selskabet skal hedde efter ejerskiftet tidligere på året. Det nye navn er GoCollective og skal understrege bæredygtighed og styrken i det fællesskab, der skal til for at gøre kollektiv trafik mere attraktivt for de rejsende
Arriva Danmark A/S, der tidligere var ejet af Deutsche Bahn, blev i maj i år købt af kapitalfonden Mutares, der har hovedsæde i München i den tyske delstat Bayern. Mutares og Deutsche Bahn belv enige om handlen i efteråret 2022.
Siden Mutares købte Arriva Dannmark i maj i år, har selskabet, der driver en række busruter og tog på banestrækninger på Fyn og i Jylland, har været på jagt efter et nyt navn.
Med navnet GoCollective lægger selskabet vægt på bæredygtighed og på styrken i det fællesskab, der skal til for at gøre kollektiv trafik mere attraktivt for de rejsende.
For passagererne vil navneændringen ikke få nogen praktisk betydning. Man kan fortsat bruge de Arriva-billetter, man har købt - også efter navneskiftet.
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET