KTF Transmision
NYHEDER 10. JAN 2024 KL. 13:51

Chauffør i pirattaxi bød op til en form for dans

Af: kollektivtrafik


Mandag eftermiddag modtog Østjyllands Politi endnu en anmeldelse i en efterhånden lang række om tyveri i forbindelse med en køretur hjem fra byen med en pirattaxi. Denne gang var en 22-årig mand natten til mandag omkring klokken 05.00 blevet lettet for sit dankort efter en tur med en pirattaxi i Aarhus, hvor "chaufføren" med politiets ord havde budt op til "en form for tyrkisk dans ude foran bilen"


Østjyllands Politi oplyser, at da den 22-årige ved turens afslutning ville betale, virkede dankortterminalen i pirattaxien ikke, og efter en form for tyrkisk dans ude foran bilen med chaufføren, vågnede den 22-årige mand op dagen efter og opdagede, at han manglede sit dankort og var blevet flere tusinde kroner fattige.

Østjyllands Politi gentager sin opfordring med hensyn til pirattaxier endnu en gang: Tag aldrig en pirattaxa hjem fra byen, men planlæg på forhånd, hvordan du eventuelt med hjælp fra venner, familie eller offentlig transport kommer sikkert hjem fra din bytur.


 


Taxikørsel