Ekspertudvalg gør status: Den kollektive trafik er udfordret

Af: Niels Bak Henriksenkollektivtrafik

Især i landdistrikterne, hvor servicen i forvejen er dårligst, kan det blive svært at opretholde den, slår den første rapport fra regeringens ekspertudvalg om kollektiv mobilitet fast. Busserne er blevet færre, passagergrundlaget svinder ind, og der kan kun forventes færre passagerer i fremtiden

Der er store hvide pletter på flere af de Danmarkskort, som er afbilledet i ekspertudvalgets rapport.

Tag for eksempel hurtigste adgang med kollektiv trafik til en by med over 10.000 indbyggere. På det meste af Sjælland og i Østjylland er dækningen fin. Men i store dele af det centrale, vestlige, sydlige og nordlige Jylland, på Lolland-Falster og Vestsjælland er det kun i striber langs jernbanerne og nogle af hovedvejene, at man er under en time.

Når det gælder kortet over områder med mere end 10 afgange med kollektiv trafik i døgnet er det endnu mere tomt.

Og befolkningen i de hvide områder skal ikke sætte sig til at vente på flere busser. De seneste ti år har trafikselskaberne reduceret antallet af køreplantimer med omkring fem procent – ud over de busser, der er fjernet, fordi der er bygget metroer eller letbaner i stedet for.

Her går det godt
Omkring de store byer og i Hovedstadsområdet er historien en helt anden. 60 procent af Danmarks befolkning bor indenfor en afstand på 500 meter fra en jernbanestation eller fra en buslinje på hovednettet – altså regionale buslinjer, A- og S-busser etc. Fremskrivninger af befolkningsudviklingen viser, at passagergrundlaget vil vokse i de områder, der i forvejen er tættest befolket.

Den gode service og den højere benyttelse giver også en langt bedre økonomi. For eksempel ligger tilskuddet pr. buspassager i Midttrafik på ca. 15 kr. pr. passager i Aarhus’ bybusser og knap 100 kr. pr. passager i lokalbusserne.

Problemet er ikke kun, at folk i landdistrikterne bor mere spredt, og det derfor er svært at få grundlag for en tæt og hyppig service. De bruger også i langt mindre grad de busser, der faktisk kører. I Hovedstadsområdet står den kollektive transport for 10 procent af rejserne. I byer under 10.000 indbyggere og på landet er det 3 procent.

Passagergrundlaget bliver ringere
Forskellen er især de erhvervsaktive. Mens de udgør halvdelen af kunderne i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet, så er det kun en fjerdedel i landdistrikterne. To tredjedele af passagererne her er skoleelever eller uddannelsessøgende.

Og det er så her de mørke skyer for alvor samler sig over busserne i landområderne. For ikke alene er befolkningstallet faldende mange steder – befolkningen bliver også ældre og ældre, mens de erhvervsaktive og børnefamilierne søger mod byerne. Og dermed også de børn og unge, som udgør hovedparten af passagererne uden for de store byer.

”Fremskrivninger af befolkningsudvikling og indkomst viser en forsat urbanisering og indikerer dermed, at kundegrundlaget for den traditionelle, rutebundne kollektive transport vil fortsætte med at falde i de mindre byer og på landet”, slår rapporten fast.

13 procent af passagererne i landområderne vil forsvinde frem mod 2035 alene på grund af befolkningsudviklingen, forudsiger rapporten.

Den grønne mobilitetsmodel, som ud over befolkningsudviklingen tager flere faktorer med såsom effekten af ny infrastruktur, stigende trængsel og udvikling i omkostninger og bilejerskab, forventer en stigende brug af kollektiv transport på landsplan. Men hele stigningen ligger i Hovedstadsområdet og omkring de større byer. I landdistrikterne forventer den også stagnation eller fald.

Passagertallene er allerede løbet fra rapporten
Rapporten tegner altså et ret dystert billede af både fremtidsudsigterne og af den aktuelle tilstand i den kollektive transport.

Mens tog og metro har genvundet passagertallet fra før covid-19 pandemien, så halter busserne stadig bagefter, fastslår rapporten. Busserne havde allerede i årene før pandemien tabt passagerer fra omkring 300 millioner rejser i 2015 til 250 millioner i 2019. I 2022 var kun 80 procent af dem tilbage i bussen. Selv når passagertallene for de nye metro- og letbanestrækninger tælles med, er der tale om et fald.

Billedet går igen i billetindtægterne, hvor tilskuddet pr. passager har været stigende i de regionale trafikselskaber, mens DSB og privatbanerne stort set er tilbage, hvor de var i 2019.

Men den del af rapportens konklusioner er allerede noget forældet, for rapporten baserer sig på passagertal og indtægter fra 2022, og siden har flere trafikselskaber meldt om stigende passagertal for 2023. For eksempel har Movia meldt om 6 procent flere passagerer, og det gælder også i busserne, uden dog at gå nærmere ind i om væksten gælder i både by-, regional- og lokalbusser. Det er altså usikkert i hvor høj grad det flytter det overordnede billede.

Vil have lavere priser i Øst og flere afgange i Vest
Undersøgelser fra Passagerpulsen viser, at tilfredsheden med den kollektive trafik er faldet, og utilfredsheden steget over de sidste par år.

I de største byer er den langt største årsag til utilfredshed prisen for at benytte den kollektive transport, mens den næststørste årsag er upålidelighed.

Men ekspertudvalgets rapport finder ikke belæg for, at det er stigende billetpriser, som får folk til at stå af bussen.

Mens afgifterne på at købe ny bil er faldet, er det blevet dyrere at køre i den med de stigende benzinpriser. Så selv om priserne i den kollektive trafik fik et ordentligt hop opad med over 10 procent i 2023, så er billetterne set hen over de seneste 10 år faktisk steget lidt mindre end det, som det koster at køre i egen bil.

Til gengæld vinder bilen på mobiliteten. Det er eksempelvis knap 70 procent af befolkningen som kan komme til nærmeste by med 10.000 indbyggere på under en halv time med offentlig transport. Men tager de bilen gælder det for 90 procent.

I landdistrikterne er det da heller ikke prisen, som folk nævner som de største årsager til, at de er utilfredse med den offentlige trafik. Det er for få afgange, og at afgangstiderne ikke passer til behovet.

Udvalgte fakta:

• Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet blev nedsat i 2023.


• Kommissoriet fastslår at udvalget ”skal afdække mobilitetsbehov i både yderområder og i større byer samt belyse, hvordan nye kollektive transportløsninger kan understøtte mobiliteten i hele landet”


• Rapporten fra fase 1 kortlægger transportbehovene og kommer med forslag til løsninger af det. Senere følger to rapporter med forslag til en ny takststruktur og til organiseringen af den kollektive trafik

Interesserede kan læse mere her:

Afrapporteringen - klik her:

Slides fra præsentationen af delrapporten - klik her:


Interesserede kan se en optagelse fra præsentationen herunder: