Den transportpolitiske dagsorden for 2025 er lang

Af: Niels Bak Henriksen

Ballade om nye afgifter og nye regler, batteritog til Struer, grøn indenrigsflyrute, ny cykelstrategi og ikke mindst de længe ventede anbefalinger fra ekspertudvalget er blandt de emner, som kommer til at tegne de transportpolitiske slag i år. Transportordførerne tog hul på 2025’s transportpolitiske debatter på TØF’s nytårskur på Christiansborg

De kom vidt omkring, de seks transportordførere, som var mødt op til den traditionelle nytårskur, som Transportøkonomisk Forening (TØF) afholder på Christiansborg hvert år i januar.

- Vi har utroligt mange bolde i luften. Og min personlige prioritet for 2025 er, at vi skal have nogle af de bolde helt ind i netmaskerne, indledte Venstres transportordfører Peter Juel-Jensen debatten.

Han henviste både til nogle af de regelændringer, der er på vej, som for eksempel busloven, og til nogle af de ting, som netop er vedtaget, men hvor effekten ikke er slået igennem endnu.

Og samtidig slap han den helt store kat ud af sækken:

- Der kommer anbefalinger fra ekspertudvalget. Det forventer jeg mig utroligt meget af. Det gør jeg, fordi man har kigget til Skåne, hvor man har tænkt tingene sammen, sagde han og tog dermed forskud på konklusionerne.

Det samme gjorde den radikale Stinus Lindgren.

- Vi har et absurd kompliceret system med en milliard takstzoner, hvor ingen rigtigt kan regne ud, hvad det koster. Vi kan gøre det mere simpelt end i dag. Jeg har ikke lagt mig fast på, hvor mange trafikselskaber, der skal være, men det er klart, at der er rigtig mange aktører, sagde han.

Det var ikke alle ordførerne, der var ude og kommentere de ventede anbefalinger. Men til gengæld var det værd at hæfte sig ved, at der heller ikke var nogen, som talte imod det. Og direkte adspurgt fra salen, så forventede Socialdemokratiets ordfører, at det bliver til meget mere end anbefalinger til nærmeste skuffe.

- Vi forventer, at ekspertudvalget kommer med en anbefaling snart, og så håber jeg, vi kan lave en aftale inden sommerferien, sagde han.

Også SF’s Mads Olsen glæder sig til, at udvalget barsler. Om ikke andet, så for at komme videre.

- Jeg glæder mig også til, at vi kan diskutere transportpolitik igen, for når vi for eksempel har diskuteret rabatter til unge, så er der blevet henvist til, at vi venter på ekspertudvalget, sagde han.

For få penge og for meget CO2 i infrastrukturplan
Ud over de kommende konkrete sager, så fyldte infrastrukturplanen også en hel del i debatten.
Både fra dem, som står udenfor, men egentlig gerne vil være med - det var Danmarksdemokraternes Kenneth Fredslund, fra dem som står udenfor vejdelen og ikke vil røre den med en ildtang - det var Alternativets Christina Olumeko, der hellere vil have en mobilitetsplan med fokus på adfærd i stedet for anlæg, fra dem, som er med i forliget og glade for det - Socialdemokratiet og Venstre, og fra dem, som er med, men gerne vil have planen opdateret - for eksempel de radikale.

Og så er der økonomien. For der mangler milliarder i planen.

- Når vi mødes hver onsdag morgen i forligskredsen, så er de ting, vi har aftalt, blevet dyrere, og vi skal til at tilpasse dem. Det er ikke særlig tilfredsstillende, sagde Thomas Jensen. Han tog også fat i vedligeholdelsesefterslæbet på jernbanen, der siden er blevet opgjort til 12 milliarder kroner.

- På jernbanen troede vi, at vi havde indhentet det der efterslæb, og siden er det bare stukket af. Selv hvis vi fik pengene fra finansministeriet, så kunne vi ikke hyre den arbejdskraft, der skal til, sagde han.

Den radikale Stinus Lindgren pegede på, at det ikke kun er de økonomiske forudsætninger, der har ændret sig. Det har beregningerne for projekternes klimabelastning også, især på vejsiden, der indeholder mange nyanlæg.

- Når grundlaget ændrer sig, så synes jeg, man skal genåbne aftalen. Jeg kan se, der er nogle af mine kolleger, der vil have genåbnet jernbanedelen, fordi det er blevet dyrere. Jeg er helt enig. På samme måde vil jeg gerne genåbne vejdelen, sagde han, og slog også fast, at han deler Alternativets ønske om en mobilitetsplan.

Det fik Thomas Jensen til at angribe de to for at løbe fra deres forlig.

- Hvorfor har vi en SVM-regering i dag? spurgte han, og kaldte Alternativet og Enhedslisten for upålidelige og de radikale for et parti, man overhovedet ikke ved, hvor man har.

Men for Stinus Lindgren er det i stedet et udtryk for ansvarlighed at genbesøge forliget.

- Det, jeg siger, er, at hvis man har lavet en aftale, og det viser sig, at hele grundlaget er ændret, så ville det være uansvarligt, hvis man ikke sætter sig og kigger på det igen. Hvis man har regnet forkert dengang, hvis man ikke vidste noget dengang. Det er da den eneste ansvarlige måde at føre politik på, sagde han pegede på, at det er sådan, man agerer på sundhedsområdet.

Utilfredshed i branchen
Ellers var det de aktuelle kattepiner, der fyldte.

- Vi kommer også til at diskutere batteritog på en af strækningerne ovre i Jylland mellem Vejle og Struer, og der er nærmest folkeopstand i Nordvestjylland. Så det kommer også til at fylde, sagde Thomas Jensen allerede i sin indledning om de batteritog, der lige nu ser ud som om de kommer til at koste de sidste direkte tog fra Struer og Herning til København livet.

Det var heller ikke, fordi de branchefolk, der udgjorde de fleste af tilhørerne i den godt fyldte Fællessal, osede af tilfredshed med de nyeste initiativer.

Det gjaldt flere sider af den regelforenkling, som lige nu er på vej gennem Folketinget. For eksempel loven om buskørsel, hvor der bliver åbnet for buskørsel som sekundært erhverv uden de tilladelser og krav, som ellers gælder.

- Hvis det her sker, kan det så overhovedet håndhæves? blev der spurgt fra salen, som et ekko af de bekymringer, som politiet har udtrykt, og som transportministeren er blevet hevet i samråd for ikke at lægge offentligt frem.

Det samme gjaldt den ændring af Færdselsloven, som vil fjerne kommunernes myndighed til at sænke fartgrænsen på veje med en vis trafik.

- Transportministeriet mener at vide, hvad der er bedst ude i kommunerne. Færdselsarealet er et fælles gode, og hvordan, man bruger det, bør ligge ude i kommunerne, sagde Jens Peter Hansen, der både er landsformand for Cyklistforbundet og byrådsmedlem i Randers.

- Man kan godt sætte hastigheden ned nogle steder. Men vi har også et ansvar for at sikre, at der er en fremkommelighed på de dyre veje, vi har lavet, forsvarede Thomas Jensen lovændringen.

Nye afgifter, nye hovedpiner
Og så var der afgifter. For den grønne omstilling møblerer grundigt rundt på afgiftssystemet i de her år.

Det gjaldt den grønne indenrigsflyrute, der skal finansieres af en ny afgift på flyrejser. Men hvor branchen kritiserer SVM-Regeringens model med en helt grøn flyrute for at være upraktisk, da man skal lave et parallelt brændstofsystem, og det vil give alt for lidt klima for pengene - men vil holde det nedsatte udslip i det nationale klimaregnskab, som ikke omfatter udenrigsruterne.

Men regeringspartierne holdt her fast i den vedtagne model, og det samme gjaldt for vejgodstransporten.

- Vores nytår i vognmandsbranchen handler blandt andet om en ny spændende afgift. Og det bimler og bamler i min telefon. Der er begyndt at blive sendt bøder ud, også selv om systemet ikke er helt på plads endnu, sagde Ove Holm, der er erhvervspolitisk chef i vognmandsorganisationen DTL.

Han satte også store spørgsmålstegn ved, hvordan afgiften kan blive krævet ind hos de udenlandske vognmænd, som ikke betaler af sig selv - et problem man for eksempel kender fra P-bøder.
Her blev han bakket op af Danmarksdemokraternes Kenneth Fredslund.

- Vi frygter jo P-afgift-situationen, hvor danskerne er tvunget til at betale, sagde han om de parkeringsbøder, som Staten stort set har opgivet at indkræve, da det er et stort manuelt arbejde. Og selv om man for den nye vejafgift har sat Sund og Bælt til at opkræve manglende afgifter ved Storebælt, så havde hverken han eller branchen den store tiltro til den model.

- Det her det er så uigennemtænkt, så det er en skandale af rang. Jeg synes virkelig det her, det skal tages op, og det her, det skal stoppes, til det spiller. Og helst skal de fjernes helt, sagde han om afgifterne.

Men det kommer han ikke igennem med under denne regering.

- Vi står på mål for, at vi har indført den her afgift, sagde Thomas Jensen, som i stedet ser den som en første start på en omlægning af hele afgiftssystemet.

- Vi skal også se på, hvordan vi får indført roadpricing på sigt. Der er ikke nogen aktuelle planer om roadpricing lige nu, men jeg vil gerne følge det her, så vi kan få nogle erfaringer, ridsede Thomas Jensen perspektiverne op, og fik forsigtig støtte fra Peter Juel-Jensen.

- Vi kan godt gøre det smartere. Jeg tror selv på, at roadpricing godt kan komme til at gøre noget, men det bliver ikke en ny skatteskrue. Venstre har hele tiden sagt, at det skal ikke være dyrere at være bilist i Danmark, og det holder vi fast i, sagde han.

Cyklen som alternativ
Ud over tog, biler og fly, så optog cykler også en del af debatten. For et andet af årets transportpolitiske emner er en ny cykelstrategi.

Og her bebudede Christina Olumeko, at hun vil kaste en del af sine kræfter ind.

- Der er et kæmpe uforløst potentiale i cykler, sagde hun, og lod samtidig forstå, at det er et af de områder, hvor hun også ser et potentiale for indflydelse til Alternativet, da det ikke er omfattet af et forlig i forvejen.

Både hun og Stinus Lindgren er nervøse for, at satsningen på supercykelstier, som ofte går på tværs af kommunegrænserne, ryger på gulvet, når området nu bliver fjernet fra regionerne.

- Jeg tror kommunerne er meget alene. Når man skal vælge mellem at lave en børnehave og bygge en cykelsti, så vinder børnehaven, sagde hun.

- Giv staten ansvar for, at de bliver bygget. For ellers tror jeg aldrig nogen sinde der bliver bygget et samlet nationalt supercykelstinet.

Hun konstaterede også, at det er et område, hvor de fleste partier er enige, og hun fik da også opbakning fra Peter Juel-Jensen. Til cyklerne vel at mærke - ikke til hendes erklæring om, at der ikke skulle satses på flere investeringer i vejene.

- Vi skal gøre noget for cykler, men vi bliver også nødt til at sikre vores mobilitet på vejene. Det ene udelukker jo ikke det andet, sagde han, og imødegik også et indlæg fra salen, hvor spørgeren havde fremhævet, at han var på cykel ind fra Brøndby Strand.

- Hvis du nu boede i Skals og skulle til møde på Christiansborg, så sprang du nok ikke på cyklen. Den der egoisme med, at det er min transportform, der tæller, den kan jeg ikke lide, sagde han.

Det fik han opbakning til fra Kenneth Fredslund.

- Jeg mener helt grundlæggende, man skal passe på med at tage udgangspunkt i sig selv, sagde han - og tog så i næste åndedrag udgangspunkt i sig selv.

- Vi kunne ikke få vores liv til at hænge sammen uden to biler. Jeg vil gerne have, at vi har den der respekt for, at min situation, det er min situation, og den ikke er den samme som alle andres.