Udmelding fra en transportpolitiker: Det bliver et travlt efterår

Af: Niels Bak Henriksen

Transport fylder ganske meget i det nye regeringsgrundlag. Mens Enhedslistens transportordfører mest kan finde roser, så ser Venstres ordfører også en hel del torne - især i det, som ikke er udmøntet konkret i regeringsgrundlaget. Samtidig ligger der også en række sager og venter - fra problemer på jernbanen til ny cykelstrategi og anbefalingerne fra ekspertudvalget om offentlig trafik

Det transportpolitiske tiltag, som er løbet med mest opmærksomhed i det nye regeringsgrundlag, er nok forslaget om gratis kollektiv transport til børn og unge.

- Vi er meget stolte og lykkelige over gratis offentlig transport til man fylder 22. Det vil vi gerne tage i hvert fald en del af æren for, siger Leila Stockmarr (EL) umiddelbart, da hun bliver spurgt ind til regeringsgrundlaget. Hun er genvalgt transportordfører for Enhedslisten, der som støtteparti har haft indflydelse på regeringsgrundlaget, selv om partiet står uden for regeringen.
Hun forventer det er noget af det første, som transportpolitikerne skal i gang med.

- Det skal ske hurtigst muligt, så det kan blive rullet ud. Og vi skal have det stadfæstet, så det bliver varigt, siger hun.

Men hvor hun smykker sig med forslaget, så er Venstres transportordfører Peter Juel-Jensen langt fra lige så begejstret.

- Det, jeg er lidt ked af, det er den gratis transport til de unge mennesker, siger han, da han bliver spurgt om, hvad han hæfter sig ved i regeringsgrundlaget.

Han er sådan set ikke imod initiativet som sådan, men er bange for, det får flere bivirkninger end fordele. Han frygter, at det mest er de unge i storbyerne, hvor der ikke er langt mellem busser og tog, som får gavn af det, og at det her i stedet vil skabe kapacitetsproblemer, som det ikke lige er til at gøre noget ved - for eksempel i den københavnske metro. Og så vil det fjerne folk fra cykelstierne til skade for folkesundheden.

- Det kan godt være, de har tænkt det igennem, jeg kan bare ikke se det, lyder hans dom.

På sin side er Leila Stockmarr opmærksom på nogle af de samme problemer.

- Det forslår jo som en skrædder i helvede, hvis der ikke er nogen kollektiv transport, siger hun om situationen i landdistrikterne. Og samtidig peger hun på at få styrket den cykelstrategi, som er på vej.

Netop den kollektive transport i landdistrikterne er nævnt flere gange i regeringsgrundlaget, men der er ikke hverken konkrete initiativer eller sat penge af. Begge ordførere henviser da også til et af hængepartierne fra den forrige regering - nemlig anbefalingerne fra ekspertudvalget om kollektiv transport, om hvordan den kollektive transport kan organiseres bedre, særligt i landdistrikterne, og også til en ny takststruktur. Men som aldrig nåede at blive taget op politisk før valget.

Problemer og pengemangel på jernbanen
En af de andre store sager, som ligger og venter, er problemerne på jernbanen, hvor forsinkelser og nedbrud er blevet hverdag.

- Der er jo ikke nok penge, for at være ærlig, siger Leila Stockmarr om det voksende vedligeholdelsesefterslæb, der har givet hastighedsnedsættelser landet over.

Peter Juel-Jensen er på sin side heller ikke overrasket over problemerne, men peger på en anden årsag - nemlig politikerne selv.

- Sådan her måtte det også være. På skinnetrafikken har der siddet nogle politikere og villet det hele på samme tid, siger han.

Og Leila Stockmarr er faktisk inde på noget af det samme.

- Der er et krydspres mellem, at der er et behov for at modernisere og elektrificere. Så det er værd at se på, om der er en mere fornuftig tidsplanlægning, siger hun og understreger samtidig, at det ikke handler om at skære nogen af projekterne bort, men måske udskyde nogle af dem.

Og dermed er hun også inde i det næste store hængeparti, som er Infrastrukturplan 35, hvor omkostningerne er løbet grundigt fra de planlagte projekter både på jernbanen og på vejsiden.

- Jeg synes også, det er værd at se, om der er noget, vi kan genbesøge, siger hun og henviser til, at nye beregninger af planens motorvejsprojekter viser noget, der ligner en firedobling af CO2-udslippet, og at DI også har været ude og foreslå en grøn mobilitetsplan.

Men det er muligt, hun slet ikke bliver inviteret med til forhandlingerne om den del. For Enhedslisten er ikke med i vejdelen af infrastrukturforliget, så hvis det bebudede eftersyn kun bliver sammen med forligspartierne, så må støttepartiet blive uden for døren, når der diskuteres vejprojekter.

Det må oppositionspartiet Venstre til gengæld ikke, for de er med i både jernbane- og vejdelen af forliget.

- Jeg tror vi alle sammen er bevidste om, at der skal enten findes nogle penge, eller også skal der prioriteres, siger Peter Juel-Jensen.

Men om det bliver konstruktive løsninger eller sværdslag i forhandlingslokalet, det ved han ikke endnu.

- Hvordan vi kommer til at stille os, kommer også an på, hvor kommer pengene fra. Hvis man regner med, man skal ud og finansiere ting ved at tage fra den ene forligskreds og bruge på den anden, så er vi ikke med, siger han. Altså skal Leila Stockmarr ikke forvente at dække hullet på jernbanesiden ved at skære i vejprojekterne.

Forventninger til den nye minister
Med folketingsvalget er størstedelen af partiernes transportordførere skiftet ud. Peter Juel-Jensen og Leila Stockmarr er dog et par af dem, som også sad i sidste periode.

Til gengæld er transportministeren skiftet fra Venstres Thomas Danielsen til SF’s Signe Munk. Leila Stockmarr forventer det vil kunne ses på prioriteringen af den kollektive trafik.

- Jeg forventer en minister, der mener at kollektiv transport er velfærd og en investering. At hun ikke ser det som en udgift men en investering, siger hun.

Peter Juel Jensen er mere forsigtig.

- Jeg har ingen ide. Jeg kender ikke Signe Munk så godt, siger han og peger på, at hun er relativt ung og ikke har siddet i Folketinget så længe. Men meget kommer til at handle om, hvordan hun griber samarbejdet an.

- Hvis hun formår at skabe tillid i forligskredsen. Hvis en forligskreds skal ind og have et succesfuldt forløb, så skal alle kunne se sig i det, siger han.

Samtidig roser han Thomas Danielsen for at have været god til at skære ind til benet og til at bringe folk med modsatrettede synspunkter sammen - for eksempel fra de forskellige parter på arbejdsmarkedet.

- Jeg håber, at den nye minister har den samme tålmodighed og vilje til at finde nogle kompromisser, siger han.

Det er dog ikke just Leila Stockmarrs billede af samarbejdet med den afgående minister.

- Der gik bølgerne ofte højt. Så måske lidt bedre samarbejdsklima i forligskredsen. Der kommer nye boller på suppen, og jeg håber, vi kan få et konstruktivt samarbejde, lyder hendes ønske.

Konstruktiv er også foreløbig indfaldsvinklen for Peter Juel-Jensen. Han peger på, at på flere af områderne er det problemer, der allerede har været arbejdet med under den forrige minister.

- Der er ikke mange nye tanker i det her, og derfor tror jeg heller ikke, afstandene er så store, siger han.

Til gengæld er der med infrastrukturplaneftersyn, opfølgning på ekspertkommissioner om både kollektiv transport og bilbeskatningen, en ny cykelstrategi, som var tæt på færdig allerede før valget, en prioritering af landdistrikterne og nye initiativer som den gratis transport til unge, nok at tage fat på.

- Det bliver et travlt efterår, siger han og gentager.

- Det bliver et travlt efterår.

Lidt om regeringsgrundlag og forligskredse:

Transportpolitikken har ikke et selvstændigt afsnit i det 77 sider lange regeringsgrundlag. Til gengæld er transport nævnt flere gange både i indledningen og under afsnittet om et stærkt velfærdssamfund i by og på land og afsnittet om grøn energi. Det er både konkrete initiativer og mere generelle målsætninger. For eksempel:

• Gratis offentlig transport til alle unge under 22


• Midlertidig øgning af transportfradraget


• Udbygning og forbedring af den kollektive transport i landkommunerne, herunder grønne ø-færger


• Et nyt plangrundlag og undersøgelser af mere metro i hovedstaden


• Et serviceeftersyn af Infrastrukturplan 35

Den sidste er skabt i et bredt forlig med tilslutning fra alle folketingets partier undtaget Danmarksdemokraterne og Borgernes parti. Alle ændringer af aftalen skal altså aftales med forligspartierne. Enhedslisten og Alternativet står dog uden for vejdelen og SF står uden for aftalen om en tredje Limfjordsforbindelse.