KTF Transmision
NYHEDER 15. SEP 2022 KL. 07:00

Det kedelige kontrolcenter er idealet

Af: Mikael Hansen


Det kedelige kontrolcenter er idealet
Letbanetog venter på afgangssignal ved Hjallese Station (Foto: Mikael Hansen)

Der skal helst ikke ske for meget i kontrolcenteret til Odense Letbane, for så kører det hele som det skal. Til gengæld er de to operatører ved skærmene altid parat til at gribe ind, hvis der sker noget uforudset.


Kontrolcenteret for Odense Letbane er et sikret lokale, hvor normalt kun uddannede personer har adgang. Den almindelige undtagelse er særligt certificerede personer som ledere, letbaneførere og servicepersonale. Og så har den udsendte medarbejder fra Informationsportalen kollektivtrafik.dk også fået lov at komme indenfor en onsdag i august.



Kontrolcenteret kaldes OCC i den interne jargon. Det står for Operations Control Center. Hele den ene væg i kontrolcenteret fyldes af en stor skærm på 2 x 4 meter. Her vises 26 billeder fra videoovervågning af letbanesystemet – stationer, tog og evt. pauselokaler. Desuden vises et diagram over letbanestrækningen, hvor alle letbanetog på linjen vises i tre farver – rettidigt, før tiden eller forsinket.



Her er to styringsmedarbejdere på vagt ad gangen. Hver har sin rolle. Den ene har ansvaret for den sikkerhedsmæssige afvikling af letbanedriften, den anden fungerer som koblingsleder på kørestrømssystemet og løser administrative opgaver og kommunikerer med eksterne parter.



Arbejdspladserne i kontrolcenteret har seks skærme. To skærme til at løse administrative opgaver, og fire skærme som er dedikeret til trafikstyringssystemet. Hovedskærmen i trafikstyringssystemet er i princippet den samme som strækningsskærmen på væggen, men her er der mulighed for at følge langt flere data om de enkelte togsæt på linjen, bl.a. letbaneførerens navn samt data om hastighed, om togsættets tekniske data og meget mere.
På de øvrige skærme styres de øvrige applikationer i trafikstyringssystemet. På én skærm styres alle overvågningskameraer og trafikinformationen, på en anden skærm vises letbanens kørestrømssystem, og på en tredje skærm styres og overvåges alle de automatiske sporskifter på letbanesystemet.



Denne onsdag er alt er som det skal være bortset fra et enkelt videokamera, som er ude af drift.
- Det videokamera, som er markeret med rødt, tager jeg helt roligt på, siger Rasmus Frantsen, OCC-leder, og forklarer videre:
- Kameraet sidder i et pauselokale, som endnu ikke er taget i brug. Men bortset fra det er det jo vigtigt at vide, om alle detektorer virker efter hensigten. Det er vigtigt at vi kan se alle funktionsfejl, men det er lige så vigtigt, at vi kan se om et kamera eller en anden detektor virker korrekt.


At holde hovedet koldt
De 11 styringsmedarbejdere hos Keolis Odense Letbane har gennemgået en særlig trafikstyringsuddannelse, som ender med en eksamen og et certifikat. Når uddannelsen er afsluttet, er styringsmedarbejderen klar til at indgå i turskiftet og sidde på egen hånd og håndtere trafikstyringssystemerne, de mange scenarier, hvor alle tænkelige fejl og hændelser er sat i system, så problemerne kan løses sikkert, hurtigt og effektivt hver gang.



Der hviler en særlig stemning af ”årvågen kedsomhed” over kontrolcenteret – en stemning som blandt andet kan genfindes hos brandmænd og ambulanceførere. Der skal nemlig helst være lidt kedeligt sådan et sted – der skal helst ikke ske noget, for det ”noget” der kan ske, kan ofte være ganske ubehageligt og nervepirrende.



- Vi har trænet og trænet vores procedurer for hændelser, så der burde ikke være noget, der kan overraske os, forklarer Rasmus Frantsen og fortsætter:
- Vi har et virkeligt godt og tæt samarbejde med politiet og andre beredskabsaktører, som kommer ind over, når der sker ”noget”, f.eks. når en bil kommer ind på sporet og bliver påkørt af et letbanetog. Så følger vi politiets anvisninger. Det kræver som regel, at vi standser letbanedriften helt eller delvis, og derefter får en nøddrift i gang på de delstrækninger, som ikke er berørt af påkørslen. Vi skal også sørge for, at et nedbrudt togsæt kan bugseres hjem til værkstedet, og vi skal sørge for, at letbaneførerne på linjen bliver afløst, hvis driftsstoppet påvirker deres afholdelse af pauser. Overenskomsten indeholder ret strenge regler for pauser for letbaneførere, de regler skal selvfølgelig overholdes.


En verden af data
En vigtig del af styringsmedarbejderens arbejde er at sortere i de mange informationer, som er til rådighed. For letbanesystemet registrerer og samler meget store mængder data om alle aspekter af letbanedriften.



- Det er situationen, der bestemmer hvilke data, der er vigtige, forklarer Rasmus Frantsen og fortsætter:
- Mange andre data er hjælpedata, som kan bruges til at analysere hændelser eller forskellige aspekter af letbanedriften. Man ved ikke nødvendigvis på forhånd, hvilke data der er de vigtigste. Desuden er letbaneførernes iagttagelser på ruten meget vigtige for os. Man kan måle meget, men det er vigtigt at supplere med direkte iagttagelser. Det skaber det komplette billede.
- Letbaneførerne er vores øjne og ører i forhold til at skabe en sikker og komfortabel rejse for passagererne.


Tre automatiske sporskifter og mange manuelle
Når et letbanetog ankommer til endestationen i Hjallese eller Tarup, skal det køre over i det modsatte spor inden det kører tilbage. Det sker enten før eller efter afgangen fra endestationen. De sporskifter, som leder toget ind på krydsningssporene styres fra kontrolcentret. Der findes også tilsvarende fjernstyrede sporskifter ved Odense Idrætspark og ved Parkering Odense Syd hvor der køres til og fra depotet – også styret fra kontrolcentret.



Men hvad sker der, hvis letbanedriften afbrydes i længere tid og letbanedriften skal køre på en delstrækning?
- Vi har sporskifter flere steder på strækningen hvor vi har mulighed for at vende. Udover der fjernstyrede sporskiftezoner i Hjallese, Tarup, Odense Idrætspark og Parkering Odense Syd, har vi også nogle manuelle sporskifter på Ørbækvej, Nyborgvej, Albanigade og Østre Stationsvej der kun kan betjenes manuelt af letbaneførerne, forklarer Rasmus Frantsen og fortsætter:



-Lad os tage et eksempel. Letbanedriften afbrydes ved Rosengårdscentret. Så sætter vi letbanedrift i gang på to delstrækninger, nemlig Tarup-Palnatokesvej og Bilka-Hjallese. Når et letbanetog ankommer til f.eks. Palnatokesvej, tømmer letbaneføreren toget og får tilladelse til at køre frem til det manuelle sporskifte, som omstilles med en sporskiftestang og kører herefter over i det modsatte spor. Det tager lidt ekstra tid, men det fungerer godt. Vi har i kontrolcentret hele tiden kontrol over situationen og sikrer at det foregår sikkert for alle parter, bl.a. ved hjælp af videoovervågningen. Vi hjælper også til med at få vagtplan, pauser og evt. afløsning til at fungere.


Normalsituationen vender tilbage
Der kan godt gå et par timer, før letbanedriften er tilbage i de normale vognløb og alle letbaneførere er på plads i de rigtige togsæt i forhold til deres vagtskemaer, når der er en driftsforstyrrelse som den beskrevne, men på ét eller andet tidspunkt normaliseres situationen, og den ”årvågne kedsomhed” indfinder sig igen i kontrolcenteret.



Så vil det også være tiden at se på de næste par timers vagtplaner. Noget har måske forskubbet sig i forbindelse med afløsning, og nye ønsker til fridage og ferier er indkommet. Så skal puslespillet lægges igen og besked sendes ud til alle berørte om de nyeste ændringer.



”Den årvågne kedsomhed” fylder det meste, selv om det er hændelserne, der huskes længe efter. Odense Letbane havde allerede den første måned en samlet rettidighed på mere end 91 procent, og i juli var den over 96 procent. Det er ganske godt for en nystartet letbane, konkluderer Rasmus Frantsen.