DSB kørte første halvår hjem med et overskud på 375 millioner kroner

Af: kollektivtrafik

Resultatet for første halvår 2023 blev et overskud på 375 millioner kroner mod 259 millioner kroner i første halvår sidste år. Resultatet i 2023 er ud over vækst i omsætning og stigende omkostninger særligt påvirket af en erstatning fra en tidligere leverandør på cirka 200 millioner kroner modtaget i første kvartal og af højere energipriser med ca. 100 millioner kroner

Fra DSB's halvårsrapport for første halvår 2023:

• DSB's resultat før skat udgjorde i første halvår et overskud på 375 millioner kroner


• DSB har i første halvår 2023 haft 80,4 millioner rejsende. Det svarer til en stigning på 14 procent i forhold til 2022 , hvor januar var påvirket af restriktioner afledt af COVID-19


• I andet kvartal 2023 lå antal rejser på 41,0 millioner, hvilket er 4 procent flere end i samme kvartal 2022


• Kundepunktligheden er høj og stabil for S-tog, men udfordret for Fjern- & Regionaltog


• For at imødekomme øget efterspørgsel har DSB indsat lejede togvogne i den internationale togtrafik


• Design af IC5-eltogsæt er præsenteret


• Overenskomststridige arbejdsnedlæggelser har medført 190.000 færre rejser og påvirket driften negativt i juni


• Indkøb af fremtidens førerløse S-tog er sendt i udbud


I forbindelse med halvårsrapporten fremhæver DSB en række forhold:

Korrigeret for afgivet trafik lå antal rejser 14 procent over antallet i første halvår sidste år. Det skyldes især fremgang i antal rejser med S-tog og på Sjælland. Passagerne er tilbage trods udfordringerne med kundepunktligheden i Fjern- & Regional-tog. DSB arbejder aktivt på at reducere udfordringerne blandt andet ved at have ekstra fokus på robustheden i køreplanerne.

Kundepunktlighed
Det digitale signalsystem på S-banen har været med til at sikre en stabil og høj kundepunktlighed for S-tog i første halvår. 95,9 procent af passagerne er ankommet punktligt.
 
Efter en solid start på året med høj kundepunktlighed i årets første tre måneder har punktligheden for Fjern- & Regionaltog været udfordret i andet kvartal. Samlet for første halvår har kundepunktligheden ligget på 72,9 procent. Udfordringerne hænger især sammen med de omfattende infrastrukturarbejder, der har været i forsommeren, og som fortsatte henover sommeren. Hertil kommer store indkøringsvanskeligheder med Banedanmarks nye signalsystem på den direkte togforbindelse mellem Næstved, København H og Nivå via Køge. Begge forhold har været til stor gene for passagerne.
 
Kundepunktligheden er udtryk for den procentvise andel af passagerer, der er ankommet punktligt til deres slutdestination med mindre end tre minutters forsinkelse. Selvom punktligheden i Fjern- & Regionaltog er udfordret, fremhæver DSB, at over syv ud af ti passagerer kommer frem til deres slutdestination med mindre end tre minutters forsinkelse, og 9 ud af 10 passagerer med mindre end 10 minutters forsinkelse.

Antal rejser er korrigeret for afgivet trafik, idet Øresund - over broen og Kastrupbanen i december 2022 blev overdraget til Skånetrafiken.


Flere togsæder til internationale kunder
15. juni godkendte Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA) de tyske IC1-togvogne til kørsel i Danmark. Togvognene er lejet fra Deutsche Bahn og blev 17. juni indsat i den internationale togtrafik mellem København og Hamborg. I opstartsfasen har IC1-togvognene haft en periode med dårlig punktlighed. Indsættelsen af IC1-togvognene har frigivet IC3-togsæt til kørsel mellem Aarhus og Hamborg. Der bliver dermed flere sæder til Hamborg, hvilket imødekommer kundernes stigende efterspørgsel efter bæredygtige rejser til udlandet. IC1-togvognene vil betjene den internationale trafik, indtil de bestilte Talgo-togvogne forventes at blive sat i drift i sensommeren 2024.

Mockup viser design af IC5-eltogsæt
Alstom, som leverer de kommende IC5-eltogsæt, har opstillet en mockup af udvalgte områder af togsættet. Mockuppen består af tre togvogne i fuld størrelse, som bliver brugt til at udføre tests og få de allersidste detaljer af designet på plads. Flere interessentgrupper - herunder kørestolsbrugere, synshandicappede, cyklister, barnevognsbrugere og medarbejdere - har testet forholdene i toget.

Overenskomststridige arbejdsnedlæggelser
Der har i perioden 7.-14. juni været overenskomststridige arbejdsnedlæggelser blandt stationsbetjente og håndværkere på DSB’s værksteder. Arbejdsnedlæggelserne betød, at DSB manglede køreklare tog til den planlagte trafik. Dette medførte færre tog og aflysninger i juni.
 
DSB har i Arbejdsretten fået medhold i, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, og der blev fastsat en bod for de strejkende håndværkere.

Nye S-baneførere
Det digitale signalsystem på S-banen har medført, at de traditionelle signaler langs sporet er blevet overflødige. Det betyder samtidig, at uddannelseskravene for at fremføre S-tog er ændret. Den nye uddannelse til S-baneførere kan gennemføres væsentlig hurtigere end den traditionelle lokomotivføreruddannelse.
 
I januar begyndte det første hold af den nye S-baneføreruddannelse. I marts kunne den første S-banefører fremføre S-tog på egen hånd. Det er forventningen, at DSB ved udgangen af 2023 vil beskæftige ca. 60 S-baneførere, som enten er færdiguddannede eller under uddannelse.

Fremtidens førerløse S-tog i udbud
DSB har fra forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 fået godkendelse til at sende indkøbet af fremtidens førerløse S-tog i udbud. Togleverandør forventes at være på plads først i 2025.
 
Den nuværende S-bane har nået sin maksimumskapacitet i myldretiden. Prognoser viser, at fremtiden byder på endnu mere trængsel i og omkring hovedstaden. Med omlægning til fuldautomatiserede, førerløse S-tog kan kunderne se frem til metrolignende drift med flere tog i timen end i dag.
 
Omlægningen vil gavne vækst og mobilitet i hovedstadsområdet, fortsat bidrage til et klimavenligt bymiljø, skabe rum for flere kunder og dermed mindske trængslen.