Fra Kollektiv Trafik Konference 2022: Enklere, mere gennemskuelige og – måske – billigere billetter er vejen frem

Af: Niels Bak Henriksen

Det skal være enklere at købe billetter, og prissystemet skal være mere gennemskueligt, hvis man skal lokke flere passagerer til, lød det gennemgående budskab fra flere oplægsholdere på Kollektiv Trafik Konferencen. I andre lande har man også haft succes med væsentligt billigere periodekort, men det var der mere delte holdninger til, om også er en god ide i Danmark

Unge under uddannelse kan få store rabatter med et ungdomskort. Hvis de altså først får godkendt deres uddannelse på det dertil oprettede ungdomskortkontor under Trafikstyrelsen og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, for det er ikke alle uddannelser, der giver ret til ungdomskort.

Når de er blevet godkendt, kan de så få kortet udstedt fra et af trafikselskaberne. Indtil de skal i eksempelvis skal i praktik eller skifter uddannelsessted. Så skal de godkendes på ny, selv om det er til samme uddannelse.

Hvis de unge ikke kan finde ud af det, så kan de ringe til kundeservice. Den rigtige kundeservice, vel at mærke, for ungdomskortkontoret og trafikselskaberne har hver deres, og de kan ikke svare på spørgsmål for hinanden.

Men så kan de også køre frit både til deres uddannelse og på fritidsrejser inden for det amt, de bor i. De amter, som blev nedlagt, da de nuværende unge gik i første klasse…

- Det giver somme tider anledning til spørgsmål, og der må vi bare sige, It’s complicated, sagde ressourcedirektør i Movia Eskil Thuesen, som gennemgik eksemplet med ungdomskortet.
- Den slags gør, at det her er ikke vores mest populære produkt.
Han kunne også fortælle, at transportministeren har givet tilsagn om, at indkalde ordførerne til forhandlinger om en ny ordning, og han håber, den kan være klar fra sommeren 2025.
Hans indlæg var ét i en række mandag eftermiddag på Kollektiv Trafik Forum og Transportøkonomisk Forenings Kollektiv Trafik Konference 2022 i Odense i denne uge, som med den ene eller anden indfaldsvinkel handlede om forenkling og nye muligheder i den offentlige transports billetsystemer.

Rejsekort på mobilen
Og mens det måske mest komplicerede system i billetjunglen altså er på vej ud, så ville administrerende direktør Kasper A. Schmidt i Rejsekort & Rejseplan ikke sætte dato på, hvornår der kommer en løsning med rejsekort som app på mobilen. Kun at det er på vej, og at det er efterspurgt af mange af kunderne.

- Der er en meget, meget kraftig vækst i andre sektorer for at bruge telefonen også, sagde han og nævnte som eksempel bankernes mobilløsninger.

Rejsekortets egne undersøgelser viser, at omkring halvdelen ville skifte til en mobilløsning, hvis den fandtes, og at en god del af resten ville overveje det, hvis det betød man ikke skulle huske at tjekke ud.

Men først skal en række udfordringer løses, ikke mindst at kortets teknologi efterhånden er ret gammel og ikke understøtter en mobilløsning. Desuden skal der skabes alternativer for de grupper, som ikke kan bruge en mobilløsning, selv om den bliver nok så brugervenlig, og samtidig vil man ikke have et parallelt system, da hele infrastrukturen med 18.000 rejsekortstandere og tank-op automater er meget dyrt at opretholde.
Kasper A. Schmidt var dog ikke i tvivl om det overordnede mål.

- For at få folk til at vælge kollektiv transport til, skal vi gøre det nemmere og mere tilgængeligt, vi skal skabe noget mere indsigt og data til både trafikselskaber og kunderne, og vi skal gøre det billigere, sagde han.

Oprydning i zone- og rabatjunglen
Thomas Odgaard, der er medstifter i konsulenthuset Incentive tog i sit indlæg fat om hele takststrukturen, hvor landet er delt ind i rigtig mange takstzoner.

- Alene i Østdanmark er der 211 zoner. Det er noget af det, der er med til at komplicere takstsystemet, sagde han, og tog kundens perspektiv.

- Hvordan afvejer man, hvor mange zoner man skal betale for? I en rejse på tværs af Hovedstadsområdet kan zonetal udregnes på tre forskellige måder alt efter rejsetype, sagde han og gav et eksempel, hvor zonetallet blev opgjort forskelligt, alt efter om man rejser på rejsekort, periodekort eller med kontantbillet.

- 56 procent af kunderne synes, det er svært at gennemskue prisen - og det er værre for sjældne kunder, sagde han.

Ud over færre og større zoner, så anbefalede han at rydde op i rabatterne og gøre dem ens over hele landet i stedet for, at det skifter fra trafikselskab til trafikselskab.

- Det ville gøre det nemmere for kunderne at vælge produkter, og det ville gøre det nemmere for selskaberne at kommunikere, sagde han.

Han foreslog et system med tre basisprodukter: Enkeltbilletter, periodekort, og nogle dynamiske priser på tidspunkter med ledig kapacitet. Derudover skal der være et begrænset antal rabatprodukter.

- Der er plads til, at kunderne kan gennemskue systemet med nogle udvidelser, sagde han og nævnte for eksempel de mængderabatter til de mellemfrekvente rejsende, som rejsekortet i dag giver, eller rabatter til uddannelsessøgende. Men det skal begrænses.

- Der vil komme noget larm i starten, for der vil være nogen, som får dyrere billetter. Men det vil kunne betale sig at tage nogle bump på vejen, sagde han.

Desuden pegede han på, at det vil være muligt at få systemet til automatisk altid at vælge det billigste alternativ for kunden, og den fordel slog en anden af eftermiddagens oplægsholdere også på.

- Som det er nu, er det mit eget ansvar, at jeg har købt den rigtige billet, ellers får man en dummebøde på 1.000 kroner. Mange kommer til at betale for meget for deres billetter, sagde Søren Sørensen, der er formand for interesseorganisationen ITS Danmark, men som understregede, at han holdt indlægget for egen regning.

Han slog til lyd for det, han kalder kontobaseret billettering. Det er et system, hvor den første rejse koster prisen for en kontantbillet, men hvor systemet er indrettet med det, som kaldes capping, så det automatisk skifter billettype, når man rejser nok til, at et ugekort eller månedskort bliver billigere. Som det er i dag skal folk selv sidde og dividere for at se om et pendlerkort kan betale sig.

- Med tjek ind og tjek ud har jeg også fjernet ansvaret for, hvilke zoner jeg er i. Det er sælgeransvar, at jeg får den rigtige billet, det er systemets ansvar. Og det er sælgeransvar, at jeg ikke vælger forkert, for det kan jeg ikke, sagde han.

Billige årskort
Mens de andre oplægsholdere tog udgangspunkt i et enklere og mere gennemskueligt takstsystem, så havde politisk rådgiver i Passagerpulsen, Gry Midttun, kigget ud over landets grænser til især de forsøg med landsdækkende rabatkort, som har været kørt i Tyskland og Østrig. I Tyskland kunne man i sommer køre landet tyndt i tre måneder i regionaltog for 9 euro, og i Østrig har man indført en årsbillet til hele den kollektive trafik til 1.095 euro. Alene i Wien, hvor man i forvejen havde et populært regionalt årskort, er salget fordoblet.

- Prisen er en væsentlig faktor for danskerne og deres valg af transportform, sagde hun med baggrund i de undersøgelser, som Passagerpulsen har lavet.

- De initiativer, der har været taget tidligere, ændrer ikke rigtig grundlæggende ved valget af transportform. Så gør man mere af det samme, så får man mere af det samme.

Et tilsvarende årskort som det østrigske i Danmark ville kunne få 5 procent af de adspurgte til at reducere eller stoppe brugen af egen bil i hverdagen, viser Passagerpulsens sceeening. 4 procent flere end i dag vil benytte kollektiv transport oftere til pendlerrejser og 7-8 procent oftere til fritidsrejser.

- Øget brug kunne gavne klimaet og måske også trængselsproblemer, sagde hun og pegede også på, at både tyskerne og østrigerne har været ved at blive væltet af passagertilstrømningen og nu planlægger at øge kapaciteten.

- I sidste ende vil det være et politisk valg. Vil man den grønne omstilling. Vil man skubbe til noget, så er man nødt til at gå radikalt til værks, og det kan man i hvert fald se, de gør i Tyskland og i Østrig. Der skal måske politisk nogle andre penge til fra eksempelvis den grønne omstilling, sagde hun, og tilføjede også, at modellen med et årskort ikke vil fjerne behovet for en takstreform for de øvrige billettyper.

Mens der altså var enighed blandt oplægsholderne om, at der bør gøres noget ved takststrukturen, så var Eskild Thuesen ikke sikker på, at billigere billetter er den bedste vej frem.

- Jeg har ikke set nogen analyser, der ikke har set, at pengene kan bruges bedre på at forbedre kvaliteten end at sænke prisen, sagde han og pegede på, at et billigt årskort kunne skabe skævheder.

- Det ville betyde, at man som pendler fra Nykøbing Falster ville få foræret 20.000 kroner om året, for befordringsfradraget er langt højere end prisen for et årskort, sagde han og tilsluttede sig i stedet den model, som flere af de andre havde foreslået.

- Capping på den daglige rejse er den mest enkle relation. Det er til at forstå.

I sit indlæg tog Søren Sørensen udgangspunkt i sit eget liv, hvor han er flittig bruger af både kollektiv transport, delebiler og sin egen cykel. Han oplever, at han har de tilbud, der skal til, for at det fungerer, efter han har afskaffet sin bil, men også at det er kompliceret.

- Udfordringen er, at der er ikke nogen, som hjælper mig. Jeg skal selv være ekspert, sagde han, og gav også medicinen

- Det er at sørge for, at det er lige så nemt for mig at finde og booke min mobilitet, som det er at gå ud og starte min egen bil og sætte gps’en til . Det er vores konkurrence, sagde han.

- Og det er det, der er afgørende. Det er min mobilitet.