EU vil sætte gang i togene over grænserne

Barrierer skal fjernes, og de internationale tog skal have højere prioritet i både planlægning og drift. 

 

Det er essensen af en række forslag, som EU-kommissionen spillede ud med i december som en del af klimaplanen ”Fit for 55”, der skal sætte unionen i stand til at reducere sit udslip af drivhusgasser med 55 procent i år 2030. 

 

For når europæerne i dag rejser hen over grænserne, så foregår det for langt hovedpartens vedkommende enten i fly eller bil med et stort klimaaftryk til følge. Kun syv procent af de rejste togkilometer i EU går på tværs af grænserne. 

 

Udspillet vil sætte en fælles minimumsstandard for passagertogene på hovedlinjerne i EU, det såkaldte TEN-T-net, hvor det ellers er godsforbindelserne, der indtil nu har været i fokus. 

 

Desuden indeholder udspillet en handlingsplan, der skal gøre det lettere at oprette og drive internationale forbindelser. EU-Kommissionen lægger op til, at der skal oprettes prioriterede kanaler til internationale langdistancetog, som man kender det for godstog i dag, hvor operatørerne kan ansøge om én samlet kanal og ikke skal lægge puslespil mellem nationale og regionale trafikmyndigheder.  

 

Og så skal medlemslandene oppe sig og sikre ”…den fuldstændige og korrekte gennemførelse af EU's eksisterende lovgivningsmæssige rammer for jernbaner, herunder fjernelsen af eventuelle overflødige nationale regler”, som det hedder i EU-Kommissionens oversigt over tiltagene. 

 

Samtidig er der også en række forslag som vil ændre konkurrenceforholdet mellem tog og fly. Allerede i den del af initiativet, som blev offentliggjort i sommer, foreslog EU-Kommissionen blandt andet at fjerne afgiftsfritagelsen for flybrændstof, samtidig med der kommer krav om at iblande alternative brændstoffer. 

 

Henrik Sylvan er centerchef ved RailTech DTU og har beskæftiget sig med udvikling af de internationale togforbindelser igennem en længere årrække. Han hæfter sig først og fremmest ved det meget grundige analysearbejde, som ligger til grund for EU-Kommissionens udspil.

 

- Jeg ser jo, det er meget seriøst arbejde. Der er lagt mange ressourcer i at udrede barrierer. Der er ikke meget at sætte en finger på, siger han. 

 

Samtidig vurderer han, at der i virkeligheden nok ikke er så meget nyt i pakken. Mange af initiativerne er noget, der har været arbejdet med i årevis. Det har bare ikke rigtig flyttet noget. 

 

- Vi har lavet en gedigen maveplasker i forhold til de oprindelige planer i ’90-erne, siger han om de visioner, der tidligere har været for grænseoverskridende højhastighedsforbindelser. Både den fysiske udbygning og den øvrige harmonisering har taget meget længere tid, og man er stadig ikke i mål med det net, man planlagde dengang. 

 

Men han hæfter sig ved, at rammen for infrastrukturinvesteringer, som ligger i andre programmer end det aktuelle klimaudspil, er større end nogen sinde, og så samler udspillet de forskellige problematikker og angriber dem samlet, og det kan godt gøre en forskel.

 

- Jeg synes, det er fint nok at lægge det op på en større scene, siger han. 

 

Også i interesseorganisationen Rådet for Bæredygtig Trafik har de hæftet sig ved forslagets grundighed.

 

- Det positive er jo, at det her tager udgangspunkt i vidensbaserede og meget grundige undersøgelser, siger formand Poul Kattler. 

 

På trods af grundigheden og de gode tiltag, så savner han både større ambitioner og mere præcise mål. Gerne helt ned på de enkelte korridorer. 

 

- Man kunne godt have lavet et skøn: Så meget volumen ligger i dag på fly og så meget på tog, og så meget nås i 2030 og i 2050. Hvis man havde sat nogle mål og delmål op, så ville man også kunne evaluere, om redskaberne er effektive nok. 

 

På plussiden har han især bidt mærke i forslagene til at sikre rullende materiel, så man kan starte forbindelser hurtigere op og med mindre risiko for operatørerne, og så det at de nationale myndigheder fremover skal prioritere at give plads på skinnerne. 

 

- De svenske nattog er tydeligvis planlagt efter at undgå myldretiden i Hamborg - og det giver mere uattraktive køreplaner. Og det må simpelt hen høre op!, nævner han som eksempel. 

 

- Skal der laves ambitioner på volumen, så er man nødt til at sikre de her kanaler, og der skal mange til. 

 

En af dem der skal være med til endeligt at vedtage initiativerne er medlem af EU-parlamentet Søren Gade (V), som sidder i EU-Parlamentets Transport- og Turismeudvalg. 

Og det er ikke alle forslagene i pakken, som han er enig i. 

 

- Dårlig ide!, lyder hans umiddelbare reaktion på EU-Kommissionens forslag om at fjerne afgiftsfritagelsen for flybrændstof. Han modererer dog sin reaktion med, at hvis det bliver ens i alle EU-landene, så kan han godt leve med det. 

 

- Men jeg advarer mod, at man gør fly til noget for rige folk og politikere, der ikke selv betaler, siger han og vender sig samtidig kraftigt mod de debattører, som vil forbyde eller begrænse de kortere flyrejser. Et forslag som dog ikke er kommet med i EU-Kommissionens udspil. 

 

- Hvis der er et behov for det i Danmark, skal vi kunne flyve fra København til Aalborg, siger Søren Gade.

 

Han understreger også, at han er helt enig i det samlede mål i Fit for 55, og han har tillid til, at der nok skal blive fundet fornuftige løsninger i de videre forhandlinger mellem EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og medlemslandenes ministre. 

 

- At vi skal den vej, er alle enige om. I 2019, da jeg blev valgt, var der ingenting af det her på dagsordenen. Det har rykket sig hurtigt, siger han.

 

Han har dog sine tvivl om, hvor meget det kan lade sig gøre at flytte, når det gælder de internationale rejser. 

 

- Som udgangspunkt kan man jo ikke have noget imod at styrke jernbanen. Men når man kigger på virkeligheden, så er det jo ikke noget, der er blevet til noget. Det er jo ikke fordi, man ikke har forsøgt, siger han.

 

Også Poul Kattler erkender at det nok er tvivlsomt, hvor meget det vil batte i det store billede.

 

- Det kan jeg ikke svare på. Men det vil batte noget, siger han.

 

- Der er bare lang vej endnu. Hvis nattogstrafikken bliver tidoblet, så fylder det jo ikke meget. Der skal et stort volumen til, før det for alvor batter noget.

 

Og der er et potentiale. På DTU har Henrik Sylvan blandt andet kigget på prognoserne for trafikken på Femern-forbindelsen og mener, at med de ændrede forudsætninger, der er i dag med for eksempel nye højhastighedsbaner i Sverige, tyskernes kraftigt forøgede investeringer i jernbanen, planerne for et TEE 2.0-net af europæiske langdistancetog og nye muligheder for nattog, så kan Femern-forbindelsen få 5.000-7.000 daglige togpassagerer - eller omkring det dobbelte af den oprindelige prognose og mere end en femdobling af det antal passagerer, der var med togforbindelse over færgerne i Rødby. 

 

Men også han understreger, at det stadig er langt fra at være en revolution af transportsektoren.

 

- Selv med 10.000 togrejsende er det jo en meget lille del af det samlede antal rejser, siger han og mener alligevel det vil gøre en forskel. 

 

- Så er det pludseligt noget, som er tilgængeligt, siger han.

 

 

Handlingsplanen og de øvrige initiativer på jernbaneområdet indeholder blandt andet:

• En minimumsstandard for passagertog på 160 km/t på TEN-T-nettet.

• De 424 større byer langs nettet skal udarbejde planer for bæredygtig bytrafik. 

• Oprettelse af et fælles brugervenligt billetsalg på tværs af landegrænser og togselskaber.

• Initiativer som skal sikre den allerede vedtagne regelharmonisering på tværs af grænserne. 

• Køreplaner og kapacitetsstyring skal fremme hurtige og hyppigere grænseoverskridende forbindelser. 

• Muligheden for en fælles momsfritagelse i hele EU for togbilletter skal undersøges.

• Støtte til mindst 15 grænseoverskridende pilotprojekter for at teste handlingsplanen. 

• Offentlig støtte til oprettelse af puljer af grænseoverskridende rullende materiel til lange afstande eller til afbødning af kommercielle risici for leasingselskaber.

• Oprettelse af en grøn jernbaneinvesteringsplatform i den Europæiske Investeringsbank, der skal lette finansieringen af rullende materiel.

 

• Fit for 55 er EU-kommissionens udspil, som skal sætte unionen i stand til at nå sit delmål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 55 procent i år 2030. 

• Udspillet, der omfatter både transport, energi og en lang række andre områder, er lanceret over to omgange i år. 

• Det skal nu behandles både i EU-parlamentet og vedtages af Ministerrådet, så der er lang vej og kan komme mange ændringer inden det bliver endeligt vedtaget.