KTF Transmision
NYHEDER 22. DEC 2022 KL. 10:51

Fjernbusser kører med flere busser og flere afgange - og flere passagerer

Af: kollektivtrafik


Flere busser, flere afgange og flere passagerer. Sådan har december set ud for busselskabet Kombardo Expressen, hvis kerneområde er fjernbusforbindelser med Molslinjens hurtigefærger mellem Sjælland og Jylland


Kombardo Expressen, der blev oprettet i sommeren 2017 som blev oprettet af Molslinjen og Herning Turisten, da de gik sammen om enkelt hurtigrute mellem Aarhus og København, har er kørt frem lige siden med flere afgange og flere og længere ruter.


Kombardo Expressen kan aktuelt se frem til en rekord-december i et 2022, som også på andre parametre bliver det største i selskabets historie.


- Kombardo Expressen har haft en flot udvikling i sin korte levetid, og på trods af et tilbageslag og restriktioner under corona er antallet af busser og afgange nu det højeste nogensinde, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.


Kombardo Expressen har alle busser på hjul i december. I dagene fra 21. til 31. december kører busserne 1.449 afgange, og det forventes, at cirka 29.000 passagerer vil tage en bus på juleferie. I 2019 satte juleferien den hidtidige rekord med 23.213 passagerer.


Særligt torsdag 22. december og fredag 23. december er de helt store rejsedage denne jul. Ronny Gasbjerg, direktør for Herning Turist, lover forstærkninger, når afgangene begynder at melde udsolgt:


- Det gode ved busser er den store fleksibilitet, så når vi løber tør for sæder, kan vi flytte rundt og skaffe flere busser til de mest eftertragtede ruter, siger Ronny Gasbjerg.


Langt de fleste af Kombardo Expressens afgange sender passagererne med Molslinjens færger mellem Odden og Aarhus. Her vil fire hurtigfærger sørge for turen over Kattegat.


- Som altid er op mod 70 procent af alle billetter i dagene op til jul fra Sjælland mod Jylland, og det er vores erfaring, at rigtigt mange unge bruger busserne som den billige og grønne rejseform, når de skal hjem på juleferie, siger Jesper Skovgaard.


For 2022 forventer Kombardo Expressen, at 675.000 mennesker vil have taget en tur med en af selskabets busser, og det er flere end nogensinde.


Fjernbustrafik