KTF Transmision
NYHEDER 22. OKT 2018 KL. 12:39

Flere fynboer skal have sig et rejsekort

Af: kollektivtrafik


Flere fynboer skal have sig et rejsekort

Knap 60.000 fynboer har fået anskaffet sig et rejsekort. Men FynBus vil gerne have, at endnu flere har et kort liggende i pungen, som noget helt naturligt. Derfor sætter FynBus gang i en stor og bred reklameindsats, der skal få fynboerne til at bestille sig et rejsekort


Kampagnen, der er udviklet af reklamebureauet Step, strækker sig fra uge 43 og kører frem til slutningen af november.


- Kampagnen sigter meget bredt fordi, vi gerne vil ud til så mange borgere på Fyn og Langeland, som overhovedet muligt. Kampagnens budskab er at rejsekortet kan bruges til rigtig mange situationer, så det er bare med at få det bestilt. Og det håber vi så borgerne på Fyn og Langeland gør, siger FynBus’ kommunikationschef Martin Krogh.


Mediemæssigt vil kampagnen kunne opleves på mange platforme. På elektroniske skærme i by- og regional-busser, på billboards i de større fynske byer, på TV2/Fyn, på Radio Skala, i dagblade og ugeaviser, på Facebook, på Instagram og på en lang række øvrige digitale medier. 


FynBus har også allieret sig med en række såkaldte ”micro influencers”, som er unge mennesker på Youtube og Instagram med mange følgere, der vil skrive og fortælle om deres oplevelser med rejsekortet. Navnlig det sidste er FynBus meget spændt på, da det er en helt ny måde at tilgå markedet på.


 


Interesserede kan se reklamefilmen her: