NYHEDER 16. MAJ 2018 KL. 22:30

Flere årsager til passagerfald på Fyn

Af: Mikael Hansen

FynBus har fået Via Trafik til at analysere årsagerne til, at færre passagerer har valgt bussen i de seneste år

Analysen er blevet til for at lukke et ubehageligt, offentligt mundhuggeri mellem politikere i FynBus og Odense Kommune om årsagerne til faldet i FynBus’ passagertal. Var letbanearbejdet den vigtigste årsag til passagerfrafaldet? Netop det spørgsmål skabte splid.

Meget pegede i den retning. Faldet i passagertallet har været markant størst i Odense Kommune og faldet har været størst blandt voksne passagerer (18-64 år).

Det samlede fald for perioden 2014-2017 har været på -11,4 procent målt på antal påstigere og -5,6 procent på billetindtægter.

Analysen peger på tre årsager:

Letbanearbejdet

Takststigning for lokale rejser i Odense Kommune

Overgang til Rejsekort

Letbanearbejdet

Det forberedende arbejde med anlægget af letbanen i Odense har siden 2015 medført omfattende vejarbejde på skiftende lokaliteter langs den kommende letbanelinje. Hertil kommer konsekvenserne af lukningen af Thomas B. Thriges Gade i 2014 og en stribe større anlægsarbejder og andre vejarbejder. Alt dette har medført skiftende ruteomlægninger og forlænget køretid for både bybusser og regionale ruter på mellem 3,5 og 7 procent i det centrale Odense. Køreplanerne er løbende blevet tilpasset disse vilkår. De ændrede trafikvilkår har også medført, at den centrale terminal, Odense Banegård Center, OBC, er blevet delt med konsekvenser for både bybustrafikken i Odense og den regionale bustrafik, som har OBC som det vigtigste knudepunkt.

Analysen viser, at det netop er i de centrale dele af Odense, at antallet af påstigere er faldet mest markant. Den mest oplagt fortolkning er, at færre passagerer end tidligere stiger om på OBC og de nærmeste stoppesteder. Det særligt store fald i antallet af påstigere i det centrale Odense må tilskrives letbanearbejdet og de øvrige trafikforstyrrelser.

Personlige erfaringer som passager i bybustrafikken i Odense (ikke-frafalden!) kan supplere tallenes tale: På en bybustur fra endestationen til OBC på normalt 20 minutter virker en forsinkelse på bare tre minutter ganske irriterende, uanset om bussen holder stille midt i trafikken eller der er tale om et ekstraordinært ophold på terminalen. Den psykologiske virkning af stadig skiftende ændringer på OBC-terminalen er den samme: Irritation og usikkerhed.

Takststigninger for lokale rejser i Odense Kommune

I en årrække har Odense Kommune tilbudt sine egne borgere en meget fordelagtig takst for busrejser internt i kommunen: Odense for en 10’er, hvis man brugte KVIKkort, en del af det nu udfasede billetsystem på Fyn. Denne ordning ophørte i foråret 2017 og medførte takststigning til først 15 kr. siden 18 kr. på Rejsekort. For dem, der rejser tit, bliver det lidt billigere gennem Rejsekortets mængderabat, men der er alligevel tale om en markant takststigning. Som det kan ses af Odensekortet er der fald i antallet af påstigere i næste alle dele af Odense. Takststigningen må ses som en vigtig faktor her.

Overgang til Rejsekortet

Ligesom i de øvrige trafikselskaber har der på Fyn været et vist passagerfrafald i forbindelse med introduktionen af Rejsekortet. Netop 2017, det sidste år i undersøgelsen, har været et overgangsår for FynBus, hvor denne effekt har været forventet. Rejsekorteffekten må til gengæld forventes at være nogenlunde ligeligt fordelt over hele Fyn – måske med en lille slagside til bybustrafikken, som traditionelt har flere lejlighedsvise passagerer end de regionale ruter.

Erfaringerne fra andre trafikselskaber peger på, at det meste af faldet vindes ind igen i de følgende par år, dvs. forventet i 2018 og 2019 på Fyn.

Og så kan man måske godt forstå, hvorfor nogle odenseanere er blevet irriteret på Rejsekortet: Man skal have en nyt kort, man skal huske at tjekke ud, og man skal betale på en ny måde. Samtidig er taksterne steget markant for lokale rejser.

Påstigere kontra indtægter

Analysen fra Via Trafik bruger antallet af påstigere pr. takstzone som det vigtigste udgangspunkt. I Odense kommune analyseres antallet af påstigere dog per sogn, fordi Odense Kommune er én takstzone.

Her fremkommer ganske store udsving. De største fald er Region Syddanmark med -16,3 procent, Kerteminde Kommune med -14,6 procent og Odense Kommune med -9,5 procent.

På indtægtsiden er der også fald, men ikke nær så store: Region Syddanmark -3,5 procent, Kerteminde Kommune med -4,1 procent og Odense Kommune med -8,1 procent. Største fald på indtægtssiden står Langeland Kommune for med på -24,7 procent.

Antallet af påstigere kan med andre ord ikke stå alene, når man bedømmer udviklingen i kollektiv trafik.

Kollektiv trafik er en følsom forretning

Via Trafiks analysen af passagerudviklingen i FynBus viser samlet set, at konkrete forandringer i kollektiv bustrafik næsten altid medfører passagernedgang. Kollektiv trafik er en meget følsom forretning. Dette er langt fra nogen nyhed. Brugen af kollektiv trafik bygger i høj grad på dagligdagens vaner, og her er forandringer som regel uvelkommne og forstyrrende. På samme måde har selv større forbedringer en lang indkøringstid.

Af de tre faktorer, som er i spil på Fyn, må Rejsekortet alt andet lige betragtes som en forbedring, men de positive aspekter har en lang indfasning hos passagererne.

Det store fald blandt voksne passagerer er vel det, som FynBus kan være mest bekymret for. Det er de voksne passagerer som er den kollektive trafiks kommercielle passagerer, dem man skal kæmpe om med bilen og cyklen som vigtigste konkurrenter.

Også andre trafikselskaber oplever passagerfald og her med lignende komplekse forklaringer - bl.a. bygges der også i andre trafikknudepunkter i Danmark.

Sammenlagt fik alle ret på Fyn: Jo, letbanearbejdet har kostet passagerer, og nej, letbanearbejdet står ikke alene som forklaring på det fynske passagerfald.