Analyse fra tænketank: Flextrafik presser virksomheder til løndumping

Af: kollektivtrafik

Når kommuner og regioner skal sørge for transport af patienter, ældre eller skolebørn, så udbydes opgaven gennem Flextrafik til lavestbydende vognmandsfirma. En analyse fra tænketanken Cevea afdækker priserne på Flextrafik og dokumenterer, at priserne ofte er så lave, at det ikke kan lade sig gøre at aflønne chaufførerne efter reglerne. Ifølge analysen vil 9 ud af 10 virksomheder køre Flextrafik med underskud, hvis de aflønner, som de skal ifølge overenskomsterne

Analysen fra Cevea, som er en centrum-venstre tænketank, der kæmper for et mere lige samfund, afdækker priserne, som er blevet betalt til leverandører af variabel Flextrafik-kørsel fra marts 2021 til oktober 2023 hos tre af de fem trafikselskaber, der driver den kollektive trafik i Danmark. De tre selskaber er Midttrafik, Sydtrafik og FynBus. Nordjyllands Trafikselskab har delvist afvist at give Cevea aktindsigt, mens Movia helt har afvist det. 

I analysen sammenligner Cevea priserne på de enkelte kørsler med de estimerede omkostninger, som virksomheden som minimum må have haft ved kørslerne, hvis de har aflønnet chaufføren efter overenskomsterne, sådan som reglerne kræver. Resultaterne viser, at omkostningerne meget ofte overstiger indtægterne, og forklaringen er ifølge Cevea sandsynligvis, at chaufførerne ikke aflønnes efter reglerne.

Cevea opdeler virksomhedernes omkostninger til kørsel i tre: 

• Lønomkostninger


• Arbejdsgiveromkostninger


• Omkostninger til drift af køretøjet

De samlede omkostninger pr. times kørsel afhænger af, hvilken af de tre primære overenskomster på området, der følges. For kørsel med en almindelig personbil, kostede en times kørsel i oktober 2023:

• 318 kroner med ATAX-overenskomsten


• 310 kroner med TA-OST-overenskomsten


• 279 kroner med KA-overenskomsten. Denne overenskomst giver den laveste løn til chaufførerne og er derfor den billigste for virksomhederne

Virksomhederne har også lønudgifter for den tid, hvor en bil ikke er blevet tildelt betalte ture, men hvor chaufføren er på arbejde. For hver times betalt kørsel er der i gennemsnit godt 20 minutter derudover, hvor en bil ikke er tildelt kørsel, og hvor chaufføren sidder klar eller står til rådighed.

Hvis chaufføren fik fuld løn for denne øvrige arbejdstid, ville en times kørsel for alle de undersøgte kørsler i gennemsnit have kostet mindst 351 kroner med den billigste overenskomst (KA) og 397 kroner med den dyreste overenskomst (ATAX).

Hvis chaufføren kun fik rådighedsbetaling for den øvrige arbejdstid, ville kørslen i gennemsnit have kostet mindst 332 kroner med ATAX-overenskomsten og 291 kroner med KA-overenskomsten.

Til sammenligning er virksomhederne ifølge analysen i gennemsnit blevet betalt 305 kroner pr. time for kørslen. Dermed overstiger de estimerede omkostninger - selv med den billigste overenskomst, hvis chaufføren skal have løn for hele sin arbejdstid - virksomhedernes gennemsnitlige indtægter.

Hvis virksomhederne kunne nøjes med rådighedsbetaling, ville kørslerne i gennemsnit give et lille overskud med den billigste overenskomst. Bag gennemsnittet ligger der en række tal, der viser, at 46 procent af kørslerne ville give underskud.

Når Cevea gør regnskabet op for hver af de virksomheder, der har leveret Flextrafik i perioden, vil 9 ud af 10 samlet set have tabt penge på at køre Flextrafik, hvis de havde aflønnet chaufførerne fuldt efter den billigste overenskomst. Selv hvis virksomhederne kun havde aflønnet chaufførerne for den effektive køretid efter den billigste overenskomst og betalt rådighedstillæg for resten af tiden, ville 25 procent af virksomhederne samlet set have underskud på deres Flextrafik-forretning. 


Interesserede kan læse analysen på Cevea's web-side - klik her:


Efter udgivelsen af analysen har Cevea tilføjet følgende korrektion:

I rapporten er der ikke indregnet feriefridage i de estimerede omkostninger ved KA-overenskomsten.