Kollektiv Trafik Forum og Transportøkonomisk Forening konference: Grøn omstilling kører - men ikke uden problemer

Af: Niels Bak Henriksen

Selv om den grønne omstilling ikke fylder helt så meget i debatten mere, så har kommunerne ikke sat tempoet ned, og transporten er et af hovedområderne i deres klimaplaner. Transportbranchen er klar til at spille med, men på et område som den visiterede kørsel kræver det samarbejde med aktørerne og løsning af helt lavpraktiske problemer

På papiret lyder det let nok. Kommunen skriver i deres udbud, at den visiterede kørsel fremover skal køres med elbiler. Endnu en brik i den grønne omstilling er på plads.
I virkeligheden er det langt fra så enkelt.

- Sidder i med det her, så tag en dialog med branchen om, hvordan kan det her lade sig gøre, sagde vicedirektør i Dansk PersonTransport Trine Wollenberg til de forsamlede branchefolk på Kollektiv Trafik Forum og Transportøkonomisk Forening's årlige konference om lokal og regional mobilitet, der fandt sted i Aarhus i mandags. Mange af de forsamlede kom fra de kommuner, der udbyder kørslen.

Hun pegede på en række punkter, hvor der skal findes løsninger, hvis det skal være muligt eller attraktivt for vognmændene at byde. Blandt andet er der forskel på, hvilke biler de forskellige dele af trafikken bliver kørt med.

- Når vi taler fire-personers biler, så ser vi en grøn omstilling, der kører derudad, sagde hun.

Anderledes ser det ud for den del af kørslen, som køres med liftbiler, der kan medbringe kørestole. I dag er der kun omkring 15 ud af 1.500 liftbilder, der kører på el. Det svarer til en enkelt procent.

- Udbuddet er ikke ret stort, og rækkevidden er heller ikke så god, og det gør, at det her er lidt udfordret, sagde hun.

Forskellige kørsler, forskellige vilkår
Men svært betyder ikke umuligt. Især hvis man tager højde for, at forskellig kørsel har forskellige udfordringer.

For eksempel er det meget lettere at planlægge med elbilernes begrænsede rækkevidde og tid til opladning i kørsler med skolebørn, som kører mere eller mindre i faste ruter hver dag, og meget vanskeligere i den flextrafik, som visiterede borgere selv booker, når de har behov.

- I flextrafikken planlægger man dynamisk, og det betyder, at man ikke ved, hvor man ender henne, når man starter, sagde hun.

Et andet problem er, at chaufførerne ofte tager bilerne med hjem og parkerer hos dem selv.

Men liftbilerne er ofte for store til de offentlige ladestandere, hvor mange har en begrænsning og kun er til køretøjer under 3.500 kg. Der skal dermed noget infrastruktur til. Et andet spørgsmål er, om reservemateriellet også skal være emissionsfrit, for det koster på fleksibiliteten uden, at man måske vinder det helt store.

- Lav et samlet udbud og kig gerne på, hvad for nogle enheder egner sig til el, lød hendes råd. Og samtidig specificere det, for kræver man blot en procentdel, så får man kun eldrift på de små biler.

- Vi må erkende, at det er den efterspørgsel, der driver omstillingen, selv om det kan være svært, sagde hun.

Og måske heller ikke altid lige populært blandt virksomhederne, fordi omstillingen giver bøvl og usikkerheder.

- Når vi spørger vores medlemmer siger de, skal vi ikke lige vælge noget blandet? Men det er nok også, fordi vi mangler erfaringer med det, sagde hun.

Og omvendt er der kommuner, hvor befolkningstætheden er relativ lav, der er begyndt at udbyde ren eller næsten ren eldrift.

- Ringkøbing-Skjern kommune er nok dem, som er længst. Og der hører jeg i hvert fald ikke, at det ikke fungerer, konstaterede hun.

Kommunerne holder tempoet
At virksomhederne i branchen i hvert fald ikke skal forvente, at kravene til grøn omstilling forsvinder, heller ikke når det gælder flextrafikken, kunne en anden af oplægsholderne på konferencen fortælle dem.

- Nogle kommuner regner på det. Der var 10 tons CO2 her og 20 tons her. Det er ikke det, der redder klimaet, men er noget af det, man alligevel gerne vil gøre, som hjælper på klimaet også, sagde Henrik Gudmundsson, der er seniorkonsulent i den grønne tænketank Concito, om udbuddene af den visiterede trafik.

For selv om den grønne omstilling ikke fylder helt så meget i debatten, som den gjorde for et par år siden, så ser han ikke nogen tegn på, at kommunerne sætter tempoet ned.

- Det er ikke helt så moderne, som det var for noget tid siden, men det er ikke blevet mindre presserende,

Og transporten er et af de områder, som fylder en hel del i kommunernes klimahandlingsplaner.

- Transporten og mobiliteten er noget, hvor der er håndtag at dreje på. På mange planer fra EU og ned til borgerne, sagde han og pegede på, at trods det stigende salg af elbiler, så er 80 procent af bilparken stadig fossil.

Et bredt spektrum af tiltag
Samtidig handler det ikke bare om at få skiftet bilerne ud med elbiler. De fleste klimahandlingsplaner arbejder med en række af tiltag.

- Undgå transport, overflytte transport, forbedre transport, slog han overskrifterne fast.

Det er for eksempel fokus på cyklisme, og flere steder også tiltag på kollektiv transport ud over at få skiftet til elbusser.

Men samtidig er der også barrierer. Det er både lovgivningsmæssige rammer i vejen, mange af tiltagene kræver samarbejder på tværs, fordi trafikken flyder over kommunegrænserne, og for eksempel har kommunerne svært ved at gøre noget ved den store del af udledningerne, som kommer fra en motorvej gennem kommunen. Og så skal kommunerne ikke mindst skuldre hele regningen selv. Staten er ikke med inde over.

Der er ikke så mange af de tiltag, der handler om at undgå transport.

- Der er ikke meget indsats på det der med at samordne byplanlægning og mobilitet, og det synes vi godt, man kunne gøre noget mere ved. Det kommer til at blive et fokus på fremover, lød opfordringen fra Henrik Gudmundsson.

Og så er der de lokale politiske uenigheder, som også skinner igennem i Concitos seneste gennemgang af igangværende tiltag.

- I København er der kun ét tiltag. De kan de simpelt hen ikke blive enige om tiltagene på transportområdet, så det træder de vande på, sagde han.

Men på trods af usikkerheder, problemer og manglende finansiering, så viser Concitos overblik, at retningen er klar.

- Der er kæmpestor aktivitet ude i kommunerne. Klimaet er ikke gået af mode derude, konstaterede Henrik Gudmundsson.

Lige nu er der en proces i gang, hvor kommunerne er ved at revidere deres klimahandlingsplaner og ofte skrue op for ambitionsniveauet - også selv om de faktisk ikke er forpligtede til det.

- De første syv har været igennem. Alle landets kommuner undtaget 12 har meldt sig til at lave andengenerationsplaner, sagde han.