Kan dén lille pige virkelig køre den store bil?

Af: Niels Bak Henriksen

Transportbranchen er nødt til at kunne tiltrække både mænd og kvinder, hvis den skal kunne få den arbejdskraft, der er behov for. Men både indgroede forestillinger og praktiske forhold skal ændres, før det for alvor sker

Det var en branche moden til forandring, der torsdag var mødt op til møde i Transport- og ligestillingsministeriet om, hvordan man får flere kvinder ind i transporterhvervene. Men også en branche, hvor der reelt ikke er sket ret meget endnu.

Det kan Lina Hansen tale med om. Hun er chauffør hos Frode Laursen og var inviteret med for at give et indspark fra virkeligheden.

- Det er møghamrende svært. Der er så mange forventninger, ikke mindst fra mig selv. Kan jeg nu godt finde ud af det der?, sagde hun om at komme ud som 24-årig, nyudlært, 1 meter og 60 høj kvinde i en traditionel transportvirksomhed.

- Det sværeste har måske været, at der ikke rigtig har været en fast mentorordning, så der var én person, jeg altid kunne spørge, fortalte hun om sin vej ind i et job, hun i øvrigt er superglad for.

- Man skal måske også vænne sig lidt til omgangstonen engang imellem. Jeg lader det bare gå ind af det ene øre og ud af det andet. Skulle der komme en fræk bemærkning, får de en tilbage, der er værre, grinede hun.

Samtidig erkendte hendes arbejdsgiver, at det også stiller nogle udfordringer.

- Transportbranchen her traditionelt set haft en meget maskulin kultur og omgangstone. Vi vil dog rigtig gerne have flere kvinder ind i faget, og det kræver at vi tager et opgør med den kultur. Det er vi derfor i fuld gang med, sagde transportdirektør hos hendes arbejdsgiver, Allan Munkholm.

Det starter i uddannelsesvalget
Og selv om Lina Hansen ikke efterlod meget tvivl hos tilhørerne om, at hun helt sikkert godt kunne finde ud af det, så gik problemet med de indgroede opfattelser af, hvor de to køn passer ind, igen flere gange i de forskellige indlæg.

Underdirektør i DI, Mikkel Haarder, pegede på, at det starter allerede i uddannelsesvalget.

- Transportbranchen er simpelt hen ikke et sted, hvor kvinder er i relation til deres uddannelse, sagde han.

I dag er kun omkring hver femte i branchen kvinder, og af dem er mange kontorfolk. Men selv her er der færre kvinder end på kontorer i andre brancher.

- Vi har et udgangspunkt hvor vi må sige at vi er bagud, sagde han og fremhævede, at det ikke kun handler om transportbranchen. Danmark har simpelt hen et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i Europa.

- Der er brug for alle mulige indsatser for at få opløst de her kønsstereotyper, som vi i den grad er behersket af - og mere end i andre lande, sagde han.

- Det er let nok at gøre nogle symbolske ting, men det store hjul, som handler om uddannelsesvalg, som handler om vores kønsopfattelser, det tager længere tid at dreje.

Tonen på værkstedet
At der er behov for et opgør med indgroede opfattelser kunne Flemming Jensen, der er administrerende direktør i DSB, tale med om. DSB er en virksomhed med store medarbejdergrupper, der er vokset ud af traditionelt mandsdominerede håndværksfag. Og de kvinder, som for eksempel er på deres værksteder. har hårde vilkår.

- Vi har en hård tone på værkstedet. De her kalendere. Vi vil ikke have dem, sagde han som et konkret eksempel.

- Hvordan får vi så den her kultur forandret? Det er i høj grad en ledelsesopgave. Der skal ske noget helt konkret og det skal ske ledelsesmæssigt, hvor der er nogle konkrete krav. For eksempel uddannelse i at håndtere seksuel chikane og mobning, sagde han.

Han pegede dog også på, at DSB i forvejen er ret gode til at rumme andre forskelligheder med mange ansatte, som måske kunne have svært ved at passe ind på andre arbejdspladser og mange med forskellig etnisk baggrund. Men når det gælder køn, hænger de stadig bagud.

Det gælder, selv om mange af jobbene i virksomheden har forandret sig med den tekniske udvikling, hvor for eksempel S-togene med det nye signalsystem stort set kører automatisk, og lokomotivførerrollen derfor i højere grad er blevet til en service- og betjeningsopgave.

- Og derfor er det selvfølgelig en helt anden profil vi har brug for, sagde han og fortalte, at både uddannelsen og rekrutteringen er blevet lagt helt om.

Og det kunne de nikke genkendende til hos Dansk Persontransport, som er bus- og taxavognmændenes organisation.

- Vi prøver at appellere til kvinder i servicefagene og ikke til det tekniske. Du skal ikke ned og ligge og rode under bussen eller taxaen. Og i øvrigt er det utroligt nemt at køre selv en stor bus i dag, sagde direktør Michael Nielsen.

Persontransporten er med 17,9 procent kvindelige ansatte langt foran for eksempel godstransporten eller det maritime område. Men andelen er kun steget med 2,4 procent de seneste 10 år.

- Det er jo ikke sådan en wauw stigning, som Michael Nielsen tørt konstaterede.

Han kigger blandt andet mod kvinder med anden etnisk baggrund for at løse branchens problemer med at skaffe medarbejdere og fremhævede at fjernelsen af sprogkravet i chaufføruddannelsen har banet vejen for at der er blevet ansat en del ukrainske flygtninge, hvoraf størstedelen er kvinder. Og så handler det om ting som at tilrettelægge arbejdet til kvinders behov, hvis de fx har familieansvar, at der er fokus på sikkerheden og at der for nogles vedkommende også er opbakning fra hjemmefronten.

Med på mødet var også Anne Panknin Kristensen, der er uddannelseschef i Danske Rederier. De har i flere år haft fokus på at både tiltrække og fastholde flere kvinder i erhvervet.

- Vi kunne se, der var et stort frafald i forbindelse med barsel. De følte sig disconnected fra branchen, og derfor lavede vi den her barselscafe, fortalte hun om et af initiativerne. Barselscaféen har fået navnet ParentShip og kører foreløbig i København men vil blive udbredt til hele landet

- Dem, der har været i vores barselscafe, er alle sammen vendt tilbage efterfølgende. Ellers er frafaldet 40 procent.

Det handler ikke bare om kvinderne
Problemet med at få arbejdslivet i transportbranchen til at passe til alle faser i livet var formanden for 3F’s transportgruppe også inde på.

- Vi har for stive overenskomster. Jeg ved godt det lyder mærkeligt, når det kommer fra mig. Men der skal være mulighed for fleksibilitet, sagde han, og slog til lyd for, at virksomhederne udveksler medarbejdere, så det for eksempe bliver muligt at fortsætte som lagerarbejder, når det ikke længere passer at køre langtur.

- Det handler om, at det her er en karrieremulighed. Jeg er ikke chauffør - jeg er logistikarbejder, lød den tankegang han gerne ville fremme.

Og mens der i sin tid blev helt stille på kontoret, da han som den første mand kom ind og bad om den ene uges barsel, fædrene dengang havde ret til, så har unge mænd og unge kvinder fuldstændig de samme krav i dag.

- Mine sønner ville ikke have et job, hvor de ikke kunne passe syge børn eller hente i vuggestuen, sagde han.

Og i det hele taget var der en bred erkendelse af, at det ikke kun handler om at løse et rekrutteringsproblem, som transportminister Trine Bramsen (S) også slog fast allerede i sin indledning af mødet.

Fra DI fremhævede Mikkel Haarder erfaringer fra en helt anden mandsdomineret branche, hvor det er lykkedes IT-universitetet at få succes med at få flere kvindelige ansøgere.

- Det sjove er, at det jo også fik flere mænd ind, sagde han og slog fast:

- Der er meget bedre rekruttering og en bedre arbejdsplads for enden af det her.