KTF Transmision
NYHEDER 9. JAN 2020 KL. 08:57

Konference sætter fokus på bæredygtige drivmidler

Af: kollektivtrafik


Fremtidens bæredygtige drivmidler til transporten – perspektiver og potentialer. Det er titlen på en konference, der finder sted tirsdag 14. januar i Industriens Hus på Rådhuspladsen, København. Bag konferencen står Transport- og Boligministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, DI Transport, Brancheforeningen Dansk Luftfart og Dansk Erhverv


Baggrunden for konferencen er, at transportsektoren skal levere sin del til den grønne omstilling. Konferencen vil sætte fokus på perspektiver og potentialer ved forskellige mulige drivmidler til transportbranchen og ser også på de danske perspektiver for produktion og etableringen af effektive forsyningskæder.


 


Foreløbigt program:


09:00 Velkomst v/ Transportminister Benny Engelbrecht


09:15 Indflyvning til dagen v/ Afdelingschef Anders Hoffmann Klima, Energi- og Forsyningsministeriet


Perspektiverne i VE-brændstoffer til eksisterende motorteknologi:


09.45 Brint - byggestenen til elektrofuels v/ Professor Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet


10:05 Gas-to- Liquid og elektrofuels v/ Professor Henrik Wenzel, Syddansk Universitet


10.30 Flydende brændstoffer fra biomasse v/ Professor Lasse Rosendahl, Aalborg Universitet


10.55 Kaffepause


Perspektiver i VE-drivmidler, der forudsætter ny motorteknologi:


11:15 Biogas - Anvendelse til transport v/ Lektor Anne Mette Frey, Aarhus Universitet


11:35 Elektrificering/batterier og Brint som drivmiddel v/ Professor Poul Norby, DTU


Hvad skal der til for at vi får VE i transportsektoren?


11:55 Samtale mellem transportvirksomheder inden for bus- , gods- og flytransport samt DI Transport og Dansk Erhverv.
Hvad skal der til, for at vi får vedvarende energi i transportsektoren?


12:45 Opsamling og afrunding v/ Afdelingschef Claus Andersen, Transport- og Boligministeriet.


13:00 Frokost-2-go


Deltagelse er gratis, men kræver forudgående tilmelding senest fredag 10. januar klokken 12.00.



Interesserede kan tilmelde sig her:


 


Biofuel Bæredygtighed