KTF Transmission: Midttrafik vil styrke knudepunkter og skabe hubs

Af: Mikael Hansen

Stoppesteder, knudepunkter og hubs er nøglebegreberne i Midttrafiks strategi for at styrke den kundevendte infrastruktur. Især idéen om hubs blev præsenteret på et webinar den 13. april 2021.

Et stoppested ved man hvad er, et knudepunkt kan de fleste også se for sig, men hvad er et ”hub”? Det kan nok være lidt mere uklart for de fleste.

Begrebet ”hub” er centralt i Midttrafiks infrastrukturstrategi – og et ”hub” defineret her som en lokalitet, hvor kollektiv trafik møder individuel trafik. Et ”hub” er et nyt begreb i kollektiv trafik. Midttrafik er klar til forsøgsprojekter, som skal afklare potentialet i idéen om ”hubs”.

Projektleder Line Ellesøe Jarlholm og planchef Henrik Juul Vestergaard fra Midttrafik præsenterede Midttrafiks strategi for den kundevente infrastruktur i Midtjylland på webinaret den 13. april 2021, arrangeret af Kollektiv Trafik Forum og Dansk Byplanlaboratorium.

Tre stoppestedskategorier

Line Ellesøe Jarlholm beskrev Midttrafiks tre hovedkategorier af stoppesteder:

”Stoppestedet er grundkategorien, og den er reelt opdelt i to, hvor underbegrebet ministop defineres som en stander og nogle fliser. Knudepunktet er der, hvor kollektiv trafik møder kollektiv trafik, mens et hub er stedet, hvor kollektiv trafik møder individuel trafik, typisk vil den kollektive trafikforbindelse være højfrekvent.”

Midttrafik har forsøgt at definere de servicefunktioner, som ønskes på et hub ud fra begreberne: tilgængelighed. Tryghed, komfort og bekvemmelighed. Ideelt set skal et hub have én eller anden form for bemanding, så kunderne kan få konkrat vejledning på stedet.

Midttrafik har fundet inspiration til deres stoppestedsstrategi fra den hollandske by Groeningen, som har indført et meget detaljeret informationssystem, som viser serviceniveauet på stoppesteder og knudepunkter.

Tre steder, som kan blive hubs

Den første screening af mulige hubs i Midtjylland indkredsede ca. 20 lokaliteter, som senere er reduceret til fem. Af disse blev tre eksempler fra Østjylland nærmere beskrevet, nemlig Rønde Rutebilstation, Odder Station og samkørselspladsen/rastepladsen ved Sønder Borup i den sydlige del af Randers.

Henrik Juul Vestergaard forklarede:

”Alle tre er rettet mod Aarhus, men er ellers meget forskellige. Det har vist sig meget svært at generalisere dette område. Der er altid lokale forhold, som både sætter begrænsninger og åbner muligheder.”

”Rønde er porten imellem Aarhus og Djursland, uanset om man kører med bus eller i bil. Derfor er Rønde Rutebilstation en oplagt kandidat til et hub. De regionale ruter mellem Aarhus og Djursland har Rønde som fordelingspunkt. Der er allerede en del af de faciliteter, som kræves i et hub, men hele området trænger til modernisering.”

”Odder Station er endestation for letbanen og for flere busruter. Samtidig har Odder Kommune udviklingsplaner for stationsområdet. Der kan Midttrafiks idé om et hub være et centralt led i disse planer.”

”Sønder Borup er et mere ambitiøst projekt på et sted , hvor bustrafikken møder den østjyske motorvej, og hvor der i dag er en samkørselsplads og en rasteplads. Her skal der skabes adgang for fodgængere og cyklister, og hubbet kan også tænkes som endestation for den kommende BRT-linje mellem Randers S og Randers C.”

Mange parter skal inddrages

Midttrafik håber på, at idéen om hubs kan være med til at forbedre den kollektive trafiks image. Henrik Juul Vestergaard understregede, at etableringen kræver et tæt samarbejde med kommunerne og med en lang række lokale aktører. Og det gælder ikke kun i anlægsfasen. Når hubbet sættes i drift kommer den virkelig prøve på, om den lokale opbakning kan skabe passagervækst i busser, tog og letbane.

Et lille suk om terminologi

Når et ”hub” nu skal løfte sig over ”knudepunktet”, skal det selvfølgelig have et navn. Herfra skal der stilles det spørgsmål, om det engelske ord ”hub” er et velvalgt begreb?

Hedder det f.eks. en hub, hubben eller et hub, hubbet på dansk – i denne artikel er valgt det sidste og med den engelske flertalsbøjning hubs. Ordet lægger sig midt mellem engelsk og dansk sprogbrug og kan næsten ikke undgå at blive et vanskeligt ord at håndtere - både i skrift og tale.

Hub er et dejligt kort og fyndigt ord, men spørgsmålet er alligevel, om der ikke bør findes et dækkende ord på dansk, som kan være med til at løfte de gode perspektiver i idéen om et kvalitets-mødested mellem kollektiv og individuel trafik.

Der var 39 deltagere i webinaret, som kan genses på adressen https://www.crowdcast.io/kollektivtrafikforum.