KTF Transmision
NYHEDER 11. JAN 2022 KL. 11:30

Mikromobilitet kan og skal fremme bæredygtig mobilitet

Af: Lasse Repsholt


Kollektiv Trafik Forum og Dansk Byplanlaboratorium arrangerer en række webinarer om mikromobilitet, kollektiv trafik og byudvikling.  Vi ser på mikromobilitet bredt som både cykler og løbehjul, både delte og privatejede, både som ture i kombination med kollektiv trafik og ture for sig selv.


Mikromobilitet har i gennem længere tid ført til relevante diskussioner om færdselssikkerhed, bæredygtighed, lovhjemmel, prioritering og regulering af offentlig vejareal og meget mere. Vores præmis for webinarerne er, at eventuelle udfordringer med mikromobilitet kan håndteres og transportformen kan og skal bidrage til at fremme bæredygtig mobilitet i kombination med kollektiv trafik og en indretning af de fysiske forhold, der understøtter dette. Men hvordan?



  • Skal byrum og stisystemer indrettes anderledes og målrettet for at understøtte mikromobilitet?

  • Hvilken er den ideelle samarbejdsform og arbejdsdeling mellem mikromobilitetsaktører og trafikselskab?

  • Hvor afhængige er vi af, at lokale virksomheder og arbejdspladser er en del af samarbejdet?

  • Er der brug for yderligere innovation og udvikling i forhold til organisationsform og arbejdsdeling?


Vi har foreløbig tilrettelagt tre webinarer af hver en ½ times varighed i perioden 26. januar til 25. februar 2022 med deltagelse fra ViaTrafik, DSB Digital Lab og Nordjyllands Trafikselskab. Deltagelse er gratis.


 


Tilmeld dig her: www.crowdcast.io/kollektivtrafikforum


KTF Transmission Byplanlægning Mobilitet