Kollektiv Trafik Konference 2021: Overskifterne var klimakrav og corona-effekter

Af: kollektivtrafik

Efter flere udskydelser og til slut hele to års fravær på grund af Corona kunne Kollektiv Trafik Forum og Transport Økonomisk Forening (TØF) endelig afvikle sin traditionelle, årlige konference. Efter de seneste gange at være afviklet i Korsør var den i år flyttet til Trinity Hotel og Konference Center i Fredericia, hvor godt 140 deltagere havde sat hinanden stævne mandag og tirsdag i denne uge under overskrifterne Klimakrav og Effekterne af Covid-19

Konferencen blev indledt mandag morgen med velkomst af tidligere DR2-journalist Nynne Bjerre Christensen som konferencier. Hun kunne som den første byde transportministeriets departementschef Jacob Heinsen velkommen på scenen til en hurtig gennemgang af Infrastrukturplan 2035. Planen til ca. 160 milliarder kroner - heraf godt 100 milliarder kroner til nye infrastrukturprojekter og yderligere ca. 55 milliarder kroner til færdiggørelse af allerede igangværende projekter - bakkes i det store og hele op af samtlige partier i Folketinget. Undtagelserne er aftaler om dele af motorvejsinvesteringerne, som nogle af S-Regeringens støttepartier står uden for.

Jacob Heinsen understregede, at planen giver et markant løft til jernbanerne i de kommende år på trods af, at de kun står for ca. 10 procent af den danske persontransport, mens motor- og landevejene lægger ryg til ca. 90 procent af transportarbejdet. Og alligevel vil passagertransporten fremover på jernbane i runde tal koste ca. 1 kroner pr. passagerkilometer, som bilisterne betaler tilsvarende ”for meget” for deres transport.

Efter Jacob Heinsens indlæg indtog DSB-chefen Flemming Jensen scenen med en grundig gennemgang af alle de mange investeringer, der skal løfte jernbanens effektivitet og kapacitet i de kommende knap 15 år og samtidig dramatisk reducere driftsomkostninger og miljøbelastningen fra den danske togdrift. Effekten kommer naturligvis på grund af de kommende investeringer i nye, elektriske togsæt og lokomotiver til landsdelstrafikken, nye dobbeltdækker-togvogne, færdiggørelse af signalsystemer, sporudvidelser og -renoveringer, flere nye stationer og perroner samt en masse andre forbedringer.

Derefter kunne han fortælle om den dramatiske påvirkning af passagertallene, som Covid-19 har betydet på jernbanen. Da det så værst ud umiddelbart efter den danske nedlukning i marts 2020, var passagertallet faldet til ca. indeks 25 i forhold til det tilsvarende tidspunkt i 2019 efterfulgt af et svagt comeback i resten af 2020 for igen at falde dramatisk efter den anden nedlukning i foråret 2021. Situationen i øjeblikket er ca. indeks 80 i forhold til starten af 2020 med håb om indeks 80-85 ved udgangen af i år. På trods af de forbedrede passagertal i sommer og efteråret 2021 vil det samlede fald i antal togpassagerer for hele 2021 dog stadig udgøre ca. 45 procent sammenlignet med februar 2020 … Det gør ondt på indtjeningen, så Flemming Jensen benyttede naturligvis lejligheden til at appellere om fortsat økonomisk kompensation til DSB fra staten, til Covid-19 situationen forhåbentlig snart slipper kvælertaget på passagertallene, der så formentlig normaliserer sig på et eller andet tidspunkt i løbet af 2022 …

Efter jernbanechefens indlæg var det FynBus’ direktør Carsten Hyldborg Jensens tur til at fortælle om bustrafikkens muligheder efter Covid-19. Han lagde temmelig pessimistisk ud med at fortælle, at bustrafikken faktisk er stagnerende.

Han konstaterede, at ”vi kommer ingen vegne”, hvis vi ikke skruer op for frekvensen og kvaliteten på busdriften. I øjeblikket ligger frekvensen med udgangspunkt i den fynske busdrift på under 90 procent af tallene fra før Covid-19 i starten af 2020, men derefter anslog han mere optimistiske toner ved at konstatere, at 85-90 procent af bustrafikken faktisk er lokal, og at der kun skal ske beskedne skift fra andre transportformer til bus, før det igen ser lidt mere positivt ud.

Medvirkende til den udvikling skal blandt andet være udvikling af nye billet-produkter til for eksempel unge og ældre samt nye app's med bedre kobling til de andre transportformer. Desuden vil et markant imageløft i form af emissionsfrie busser og drift på bæredygtige brændstoffer bidrage til at gøre kollektivbusserne til et bedre alternativ end bilen.

- Men det er selvfølgelig op til politikerne, for uden flere penge sker det bare ikke, fastslog Carsten Hyldborg Jensen.

Så var det tid til en kaffepause, hvorefter næstformanden i Danske Seniorer, Benny Dyrhof, fik mulighed for at fortælle om de ældres ønsker til forbedringer i den kollektive trafik. Det er blandt andet mere enkle billetsystemer, herunder fortsat mulighed for kontant betaling, mere letforståelige køreplaner herunder også på papir, højere informationsniveau ved busstoppesteder ved trafikændringer, bedre ventefaciliteter, bedre sammenhæng og skiftemuligheder mellem tog, bus, Flex- og handicaptransport, mere individuel transport og meget, meget mere.

Næstformand for Danske Seniorer Benny Dyrhof (siddende),konferencier Nynne Bjerre Christensen og Eskil Thuesen fra Movia.

Turen kom derefter til Eskil Thuesen fra Movia, som på vegne af unge uddannelsessøgende fremlagde resultaterne af flere undersøgelser om deres ønsker til fremtidens kollektive trafik. Han kunne fortælle, at ca. 60 procent af målgruppen har kørekort, og at investering i en lille bil ikke længere er så afhængig af deres behov, men mere om de har råd. Og det har de i stigende grad - måske også fordi både bilen og eventuelt også brændstoffet sponseres af mor og far … Her kunne et mere logisk takstsystem i Ungdomskortet med større rabatter måske hjælpe, men de unge opfatter i høj grad kun bussen som et alternativ til cyklen, når det er dårligt vejr. Komfort, tidsspilde på grund af ventetid samt manglende mulighed for for eksempel at arbejde i bussen trækker til gengæld kraftigt ned i bussens image blandt de unge. Endelig forventer de unge uddannelsessøgende, at den kollektive trafik i højere grad skal kunne transportere dem hurtigt, billigt og rettidigt til uddannelsesinstitutionerne for at være attraktiv nok til at flytte dem fra bil til bus igen.

Formanden for IDA (Ingeniørforeningen), Thomas Damkjær Pedersen gav derefter sit bud på den kollektive trafiks bidrag at indfri fremtidens klimakrav. Han konstaterede, at den kollektive trafiks bidrag (fra busser), udgør en forsvindende del af transportsektorens samlede klimabelastning.

Formand for IDA, Thomas Damkjær Pedersen. 

Her er personbilerne den absolut største synder, mens busserne bidrager med en så lille andel af den samlede klimabelastning, at potentialet for at reducere belastningen ved at skifte fra fossilt brændstof til el-drift er forholdsvis beskeden.

Han blev efterfulgt af kommunaldirektør Christian Roslev fra Aalborg Kommune, der var inde på samme spor. I Aalborg Kommune udleder den samlede transportsektor ca. 540.000 ton CO2 årligt, og heraf stammer ca. 9.400 ton fra de aalborgensiske dieselbusser. Udskiftning til el-busser vil således ”kun” reducere udledningen med ca. 0,45 procent, som selvfølgelig er værd at tage med, men det vil ikke få Aalborg i mål.

Her skal der anderledes drastiske metoder i brug, nemlig at begrænse personbilernes udledning gennem massiv udbygning af hele den kollektive trafik med letbane, Plusbusser og meget mere. Det vil ifølge Christian Roslev kræve anderledes meget mod at begrænse biltrafikken, men omvendt mener han, at byens borgere simpelthen vil kræve det, når først den kollektive trafik er udbygget og kan levere effektiv, klimaneutral transport.

Så var konferencen nået frem til eftermiddagen på dag 1, hvor det blev tid til overrækkelse af Rutebilejernes Arbejdsgiverforenings Forskningspris. Den blev som omtalt her på kollektivtrafik.dk i går tildelt Niklas Christoffer Petersen, der er Ph.D. fra Danmarks Tekniske Universitet og specialkonsulent i Trafikselskabet Movia.

Det kan man læse om her: 

Herefter blev konferencen opdelt i tre forskellige sessioner, hvor deltagerne efter eget valg kunne lytte til indlæg om alt fra ”Den kollektive trafiks udvikling og bidrag til klimamålene” over ”Hvad kan vi bruge fra Covid-19 til at få flere passagerer i den kollektive trafik” til ”Busbranchen og den grønne omstilling”.

kollektivtrafik.dk’s udsendte valgte at koncentrere sig om sidstnævnte session, hvor Trine Wollenberg fra Dansk Persontransport lagde ud med at fortælle om mulighederne for grøn omstilling af Flextrafik og specialkørslen i kommunerne, som jo foregår med personbiler og minibusser.

I Infrastrukturplanens grønne pulje er der blandt andet afsat 250 millioner kroner til grøn omstilling, som ifølge Trine Wollenberg i høj grad skal prioriteres til at hjælpe med omstillingen i Flextrafikken og specialkørslen. Omstillingen af de store by- og regionalbusser er jo allerede i fuld gang og understøttes af efterhånden jævnbyrdige driftsomkostninger og konkurrencedygtige produkter på markedet allerede i dag. Her kniber det mere for de mindre køretøjer, hvor chaufførerne typisk har deres el-biler med hjem til fyraften og dermed ikke kan trække på ladefaciliteter på store depoter som busserne, men må forlade sig på de - indtil videre - begrænsede muligheder for at oplade deres flextaxaer og minibusser ved deres hjem. Her bør en anden pulje på 65 millioner kroner og 72 millioner kroner til udbygning af ladeinfrastruktur ifølge Trine Wollenberg også prioriteres til denne del af den kollektive trafik.

Thomas Dalgaard Mikkelsen, Midttrafik. 

Nu var det Thomas Dalgaard Mikkelsen fra Midttrafik's tur til at gå på scenen. Han kunne konkludere, at den teknologiske udvikling inden for bæredygtige trafikløsninger går så stærkt, at den grønne omstilling nærmest kommer af sig selv. Ved regionens seneste udbud viste klimaneutrale busser sig faktisk at kunne konkurrere med traditionelle fossile busser både over de korte og lidt længere strækninger. Det har resulteret i, at et udbud på 37 busser, som i oplægget mindst skulle køre på bæredygtige brændstoffer som HVO eller biogas, faktisk endte med at blive til 33 el-busser og kun fire biogasbusser til de længste ruter i udbuddet.

Denne session blev afsluttet af indlæg af blandt andet Sandra Bødker fra Region Nordjylland, som fortalte om erfaringerne med regionens tre brintbusser i Aalborg.

Det har vi tidligere skrevet om her på kollektivtrafik.dk, som man kan læse her: 

Traditionen tro blev konferencens første dag afsluttet med en politisk debat. I år deltog transportordfører Anne Valentina Bertelsen fra SF, transportordfører Thomas Jensen fra Socialdemokraterne og direktør Carsten Hyldborg Jensen fra FynBus. Overskriften til debatten var ”Hvordan skaber vi rammerne for, at den kollektive trafik vender stærkt tilbage (efter Covid-19)”.

De to transportordførere kunne hurtigt blive enige om, at Infrastrukturaftalen 2035 er en rigtig god ting, og at de mange milliarder vil styrke den kollektive trafik. Politikerne kunne også enes om udsigten til endnu mere biltrafik og trængsel på trods af Infrastrukturplanen, men så hørte enigheden også op.

Mens Anne Valentina Bertelsen og SF går mere ind for pisk end gulerod for at få bilisterne over i tog og busser blandt andet ved hjælp af højere afgifter, argumenterede Thomas Jensen på Socialdemokratiets vegne for det modsatte - at den kollektive trafik skal gøres så attraktiv, at bilisterne automatisk tilvælger den - godt tilskyndet af den stigende trængsel, der uundgåeligt vil blive endnu værre i de kommende år og dermed gøre bilismen mindre attraktiv.

Blandt FynBus’ Carsten Hyldborg Jensens indspark i debatten var, at det primært er regionernes manglende prioritering og økonomi, der forhindrer bussernes succes i forhold til personbilerne. Her er det den lave - og endda faldende - frekvens, der får de rejsende i alle aldre til at vælge bilen frem for bussen. Han efterlyste også en langt større satsning på Park & Ride-muligheder over hele landet samt forbedring af bussernes fremkommelighed som nogle af værktøjerne til at vende udviklingen.