KTF Transmision
NYHEDER 13. NOV 2023 KL. 11:22

Politiet i Aarhus melder om endnu en weekend med pirattaxier 

Af: kollektivtrafik


Østjyllands Politi har de seneste weekender fået flere anmeldelser om unge mænd, der har fået stjålet deres kreditkort efter at have taget en pirattaxi hjem fra byen. Søndag kunne politiet atter notere et par sager


En 23-årig mand har forklaret, at han natten til søndag havde ladet sig lokke af et billigt lift hjem fra Aarhus’ natteliv. Han blev bedt om at betale med sit kreditkort i en terminal i bilen, og da han ikke kunne få kortet til at fungere, tog chaufføren selv kortet og prøvede at bruge det.


I mellemtiden blev den 23-årige distraheret af en passager, der sad på bagsædet, og i forvirringen opdagede han ikke, at kreditkortet var blevet stjålet, og at mændene havde afluret hans kode. Først senere søndag fandt han ud af, at han var blevet bestjålet, og at der var hævet en del tusinde kroner på kortet. 


En lignende oplevelse havde en 29-årig mand natten til fredag, da han fik et lift af en pirattaxi fra Aarhus Midtby. Han fik også stjålet sit kreditkort, hvorefter der blev hævet flere tusinde kroner på det. 



Østjyllands Politi opfordrer endnu en gang til, at man holder sig langt væk fra pirattaxierne og benytter sig af autoriserede taxier, offentlig transport eller får et lift af en, man kender. 


Taxikørsel