Puljer til fleksible transportløsninger i landdistrikterne er åbnet for ansøgninger
Af: kollektivtrafik
Trafikstyrelsen har åbnet for ansøgning til to tilskudspuljer, der skal fremme kollektiv transport i landdistrikterne. Fristen for at ansøge i første runde er søndag 1. december
SVM-Regeringen har afsat 70 millioner kroner til to nye tilskudspuljer, som skal bruges til at sikre bedre og mere fleksible transportløsninger i landdistrikterne. Trafikstyrelsen har bekendtgørelserne for de to puljer klar - og har åbnet for ansøgning om at få del i midlerne.
Tilskud fra puljen til frivilligbusser kan for eksempel bruges til minibusser, der kan drives af frivillige i lokalsamfund, hvor der er ringe adgang til kollektiv transport. Der er afsat 10 millioner kroner til puljen i første ansøgningsrunde.
Puljen til behovsstyret transport er især tiltænkt såkaldt bus på bestilling. Det er en form for flextrafik, hvor busser kører mellem et fleksibelt net af stoppesteder frem for at følge en fastlagt rute. Der er afsat 20 millioner kroner til puljen i første ansøgningsrunde.
Trafikstyrelsen gør opmærksom på, at selvom ansøgningsfristen for første runde ligger i 2024, kan der godt søges om tilskud til projekter, som først realiseres i 2025 og de efterfølgende år.
Interesserede kan læse mere om Pulje til frivilligbusser og finde bekendtgørelsen her:
Interesserede kan læse mere om Pulje til behovsstyret trafik og finde bekendtgørelsen her:
Fristen for at søge tilskud fra puljerne i første ansøgningsrunde er søndag 1. december.
Mobilitet
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET