Sporarbejde udløste signal-fejl - og forsinkelser
Af: kollektivtrafik
Togene mellem Sorø og Korsør bruger mandag længere køretid end normalt. Forsinkelserne skyldes en signalfejl ved Slagelse, som er opstået efter et sporarbejde
DSB oplyser mandag morgen, at der ikke er nogen tidshorisont for, hvornår signalerne kommer til at virke normalt igen - derfor heller ikke, hvornår togene igen kan køre til tiden.
På grund af signalfejlen i Slagelse vil lyntogene være aflyst mellem København og Odense frem til klokken 13 mandag. Der er indsat Togbusser direkte mellem København H og Odense.
I København holder Togbusserne ved København H ved udgang mod Vesterbrogade, mens de i Odense holder i Kottesgade.
DSB peger på, at DSB´s Rejsetidsgaranti træder i kraft, hvis man bliver mere end 30 minutter forsinket.
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET