Sporarbejder og køreplanændringer har presset punktligheden
Af: kollektivtrafik
Kundepunktligheden for DSB's fjern- og regionaltog har ligget under målet for årets første ni måneder. Det oplyser DSB i sin seneste kvartalsrapport. Årsagen er en kombination af Banedanmarks store spor- og signalarbejder hen over sommeren og en presset planlægningsproces som følge af mange ændringer af køreplanen
Gennemførelse af flere af sporarbejderne har taget længere tid end oprindeligt planlagt, og i flere tilfælde er meldingen om de forsinkede sporarbejder modtaget meget sent og har forringet kvaliteten af service og trafikinformation til kunderne, som i forvejen har været nødt til at indrette sig efter de mange køreplansændringer.
DSB og Banedanmark har med hjælp fra en ekstern rådgiver arbejdet på at forbedre den fælles planlægningsproces og arbejder sammen videre med de identificerede indsatsområder for at sikre en mere robust planlægning, der kan danne grundlag for en højere punktlighed til gavn for kunderne.
Banedanmarks udrulning af det nye signalsystem på S-banen blev afsluttet i september i henhold til planen.
Interesserede kan se DSB's kvartalsrapport for tredie kvartal 2022 her:
Køreplaner
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET