KTF Transmision
NYHEDER 5. JUL 2024 KL. 16:00

Ti initiativer skal styrke vejtransportbranchen

Af: kollektivtrafik


SVM-Regeringen vil gøre op med antallet af regler og overimplementering af europæisk lovgivning. Derfor har transportminister Thomas Danielsen (V) lagt 10 konkrete initiativer på bordet. Målet med initiativerne er at fjerne en række unødige regler og styrke transporterhvervets konkurrenceevne, når det gælder transport med varebiler, lastbiler - og busser


- Med regeringsgrundlaget og Erhvervsministeriets fem principper om erhvervsrettet EU-regulering er der sat en klar retning, der gør op med rigide regler og overimplementering, som skader de danske transportvirksomheder, siger Thomas Danielsen og fortsætter:

- Nu sætter vi ind med 10 konkrete initiativer, hvor vi blandt andet forenkler chaufføruddannelsen samt fjerner uddannelseskrav til varebilschauffører og restancekrav til virksomheder. Det er ikke kun til gavn for vognmændene og de danske forbrugere, at vi har konkurrencedygtige transportvirksomheder til at fragte mennesker og varer hver dag, men også for det danske samfund helhed.

Udspillet indeholder blandt andet færre krav til transportvirksomheder, forenklede krav til chauffører og oprydning af krav til busser. De i alt 10 initiativer skal styrke branchen i fremtiden. 


Lovforslaget sendes i høring i løbet af sommeren 2024, hvorefter bekendtgørelserne sendes i offentlig høring over efteråret. De nye regler ventes at træde i kraft 1. januar 2025. 


De 10 initiativer er:

Forenkling af krav til vejtransportvirksomheder:



  • Fjerne restancekrav for virksomheder og transportledere

  • Ændringer af dokumentationskrav for transportlederens faktiske og vedvarende ledelse

  • Forenkle kravene for at opnå tilladelse til chaufførvikarvirksomheder

  • Ændring af definitionen for erhvervsmæssig buskørsel

  • Fjerne tilladelseskrav for busudlejning uden fører

  • Lige konkurrencevilkår mellem overenskomstansatte chauffører og selvstændige vognmænd 



Forenklede krav til chaufførerne:



  • Fjerne kursuskrav for transportledere

  • Forenkling af chaufføruddannelsen

  • Fjerne uddannelseskravet for varebilschauffører



Øvrige:



  • Krav til uddannelsescentre




Interesserede kan se mere om initiativet her:

Interesserede kan læse lovforslaget på Høringsportalen - klik her: