Vordingborg Kommune genindfører Flextur
Af: kollektivtrafik
Fra fredag 1. december bliver det igen muligt at bestille kørsel via Movia's Flextur-ordning i Vordingborg kommune. Det besluttede et politisk flertal i kommunens Klima- og Teknikudvalg på et møde onsdag 1. november
Klima- og Teknikudvalget i Vordingborg Kommune indstiller til Kommunalbestyrelsen at genindførelsen af flextur sker pr. 1. december 2023. Sagen behandles på Kommunalbestyrelsens møde 29. november, hvor der skal træffes endelig beslutning om genindførelsen.
Genindførelsen af Flextur er besluttet politisk i forbindelse med aftalen om kommunens budget for 2024.
I sommer besluttede politikerne i kommunen at indstille Flextur på grund af kommunens økonomiske situation. Efterfølgende har takst- og skattestigninger betydet, at der er basis for at genindføre Flextur.
Flextrafik
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET