Webinar: Rejseplanen.dk – hjælp til en samlet rejse med kollektiv transport
Af: Lasse Repsholt
I slutningen af 2019 blev der tilføjet flere mobilitetsformer til Rejseplanen. Det gav brugerne mulighed for at supplere kollektiv transport med delebiler, delecykler, samkørsel mv. På webinaret fredag den 11. marts '22 kan du høre om baggrunden for integrationen af flere mobilitetsformer i Rejseplanen
Webinaret finder sted fredag den 11. marts 2022 fra kl. 12.00 til 12.30
Du kan tilmelde dig her www.crowdcast.io/e/rejseplanen
Du vil få et indblik i de brugsmønstre, der former sig om mobilitet, potentialet som koblingen mellem private mobilitetsudbydere og kollektiv transport præsenterer for dør-til-dør transport, samt den udvikling Rejseplanen har været igennem, som begyndte med tilføjelsen af Flextrafik.
Rejseplanen er primært en informationsportal, der stiller relevant, valid og pålidelig information til rådighed for brugerne. Integrationen af flere mobilitetsformer er i den forbindelse en naturlig udvidelse af porteføljen, der understøtter Rejseplanens overordnede mål om at binde landsdelene bedre sammen og få flere til at benytte kollektiv transport.
Integrationen af flere mobilitetsformer blev lanceret i en test-version af Rejseplanen i projektet ’Min Rejseplan’ i 2018, hvorefter de første mobilitetsudbydere blev integreret i Rejseplanen i 2019. I dag er der fem mobilitetsudbydere på Rejseplanen:
• ShareNow
• NaboGO
• Greenmobility
• Donkey Republic
• Indenrigsfly (Alsie Express, DAT og SAS)
Den svære øvelse, som Rejseplanen er lykkedes med, er samspillet mellem de ”faste” transportformer og de ”flydende” – altså hvordan man kombinerer faste stationer, busstop og køreplaner med flydende ruter, transportmidler og skiftende af- og påstigninger.
Oplægsholder: David Askholm Jørgensen – forretningskonsulent i Rejsekort & Rejseplan A/S
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET