NYHEDER 26. MAJ 2021 KL. 16:00

Ny bro over Storstrømmen bliver forsinket et år

Af: kollektivtrafik

Åbning for biltrafik på den nye Storstrømsbro udskydes fra 2023 til 2024, mens togtrafikken forventes åbnet i 2026. Det oplyser Vejdirektoratet, som angiver tekniske komplikationer omkring konstruktionsmetoden og corona-situationen, der har gjort det svært at opretholde den planlagte fremdrift, som de væsenlige årsager


Forsinkelsen skyldes ifølge Vejdirektoratet hovedsageligt, at entreprenørens konstruktionsmetode med anvendelse af sammenstøbte elementer har vist sig mere tidskrævende at projektere og udføre end forventet.

Derudover påvirker den aktuelle corona-situation med de forskellige restriktioner - herunder fortsat vanskelige rejseforhold i Europa - også forventningerne til fremdriften af arbejderne.

- Vores vurdering er, at broen er klar til åbning for biltrafik i 2024 og for togtrafik tidligst i 2026. Vi beklager forsinkelsen og vil arbejde målrettet sammen med entreprenøren på at finde muligheder for at optimere den nye tidsplan, siger anlægsdirektør i Vejdirektoratet Erik Stoklund.


Vejdirektoratet oplyste i 2020, at den oprindelige tidsplan for projektet blev forsinket med et år.