Af: Niels Bak Henriksen
Der skal ske noget både med organiseringen og takststrukturen i den kollektive trafik. Det var budskabet fra DI Transport's nye branchedirektør Hakon Iversen på TØF’s og KTF’s konference om kollektiv mobilitet, der fandt sted i Vejle i denne uge. Han ville dog ikke lægge sig fast på konkrete modeller før ekspertudvalget er færdig med sit arbejde
Hakon Iversen har blot siddet i stolen i to måneder. Han kommer fra en årrække som administrerende direktør i Banedanmark - en af de helt tunge poster i den kollektive trafik i Danmark.
I sit indlæg gjorde Hakon Iversen det da også klart, at han ikke kun ser sin rolle som repræsentant for arbejdsgiverne i transportbranchen. For transportpolitikken sætter også rammerne for alle de andre virksomheder. Og det gælder også en velfungerende kollektiv trafik.
- Når vi spørger virksomhederne, så siger de, at det betyder noget, sagde han i indledningen til sit indlæg.
Det er ikke mindst behovet for tilgang til arbejdskraft, der er vigtigt, men det er også, at medarbejdernes børn ikke er afhængige af, at forældrene skal køre dem til fritidsinteresser, eller at studerende kan komme til deres uddannelser.
- Nu har vi nu en gang indrettet os på den måde, at kollektiv trafik kommer med et offentligt tilskud, og det er ikke bare en velfærdsydelse til den individuelle borger, sagde han.
Men der er flere og flere huller i systemet. DI har gjort op, at det samlede antal køreplanstimer for busserne er faldet - også mere end det, som er blevet overtaget af metro og letbaner. Servicen er altså blevet dårligere, især uden for de store byer.
Så det giver mening at se på, om der er nogle muligheder for at få bedre service for pengene.
- Hvordan indretter man det mere hensigtsmæssigt, for det tror vi på at man kan, sagde han med en indirekte henvisning til det siddende ekspertudvalg, der har fået netop den opgave.
Forslag fra ekspertudvalget med fordele og ulemper
Lige før Hakon Iversens indlæg havde formanden for ekspertudvalget, Helga Theil Thomsen, da også åbnet dagens program.
Hun ridsede hovedpunkterne i den anden af udvalgets tre rapporter op, som kom for nylig. Den handler om organiseringen af den kollektive trafik, og sætter fire scenarier op:
Et der stort set bevarer strukturen som i dag, hvor både kommunerne, regionerne og staten har hver deres ansvar, et hvor det er kommunerne og staten, der står for trafikselskaberne, et hvor det er regionerne, der får det fulde ansvar, og et, hvor det er trafikselskaberne med en professionelt udpeget bestyrelse i stedet for en politisk.
- Det er vigtigt at få sagt, at der er ingen super nemme løsninger. Der er ingen modeller, der ikke har både fordele og ulemper, sagde Helga Theil Thomsen.
Hun ridsede nogle af begge dele op, hvor modellerne giver forskellige vilkår med hensyn til både lokal indflydelse, mere entydig ansvarsfordeling, og handlekraft.
Men en egentlig anbefaling ville hun ikke røre ved, for det kommer først i den næste rapport.
Det ville Hakon Iversen til gengæld godt. For DI er der én helt klar prioritet.
- At få et mere entydigt ansvar hos få aktører. Så vi er ikke for i hvert fald Model 1, sagde han.
Og så ville han gerne have nogle servicemål at arbejde ud fra.
- Vi mener, der skal være nogle mål for, hvad vi vil med den kollektive trafik, som bliver styrende for den måde, man gør det på, sagde han.
Ud over at skyde den nuværende organisering ned, så lagde han sig dog ikke fast på nogen af de andre modeller. Men han kunne godt se perspektiverne i Model 4 uden at nævne den direkte.
- Vi mener, man kan få noget ud af en øget professionalisering af trafikselskabernes bestyrelser, sagde han, men skyndte sig så at tilføje.
- Men det betyder ikke, at vi underkender betydningen af den lokale forankring.
Tror på en takstreform
Når det gælder en takstreform, så er ekspertudvalget ikke kommet med nogle forslag endnu. Det ligger også først i den tredje rapport. Og den vil Hakon Iversen godt afvente, inden DI lægger sig fast på noget.
- Vi kommer ikke lige nu til at sige noget med to streger under. Vi vil gerne se konkrete beregninger. Er der en eller anden forskel på by og land - det kunne jeg nemlig godt forestille mig, der var, sagde han.
Undervejs fik han dog sparket lidt til den nylige aftale om en ny metrolinje og en østlig ringvej i København. Han understregede, at DI er tilhængere af begge projekter, men undrede sig lidt over finansieringen, der vil øge metrotillægget og også lægge en ekstratakst på trafik til Københavns Lufthavn.
- Det stritter lidt i forhold til normale ideer i forhold til en takstreform, sagde han.
Og i det hele taget, så pegede hans pil mod forenkling.
- Hvis vi tager et godt eksempel fra Stockholm og omegn, så har man jo med en takstreform kunnet opnå nogle rimeligt store effekter, sagde han.
Men derudover afviste han at sige noget konkret. Ud over at taksterne trænger til en reform.
- Vi tror på, der er noget, der skal ske, og så sidder vi ellers i baghånd, sagde han.
En baghånd han altså ikke er klar til at spille, før ekspertudvalget er barslet med deres endelige anbefalinger. Det ventes at ske her i løbet af foråret.
Derefter følger de politiske forhandlinger, og DI er næppe den eneste interesseorganisation, der ventes at give deres besyv med. For eksempel har Kommunernes Landsforening allerede været ude og skyde de modeller ned, som fjerner kommunerne fra indflydelsen over den kollektive trafik.