Af: Mikael Hansen
Der mangler dog en tætpakket serie af testkørsler i entreprenørens og operatørens regi, før Trafikstyrelsen kan udstede den endelige ibrugtagningstilladelse. Først derefter åbner letbanetogene dørene for passagererne.
Det må anses for et virkeligt klogt træk, at anlægsselskabet Odense Letbane endnu ikke har offentliggjort en åbningsdato for Odense Letbane. Der mangler ikke opfordringer om at oplyse en dato, men både politikere, presse og fagfolk må forblive i venteposition.
Det er i disse uger fire år siden, at den undrende offentlighed kunne følge skænderierne for åbent tæppe mellem Aarhus Letbane og Trafikstyrelsen. En nærmest endeløs række af sære detaljer, bevidste og ubevidste misforståelser blev afsløret om den komplicerede test- og dokumentationsfase, som går forud for åbningen af et stort projekt som en letbane.
Lærepengene i Aarhus var dyre, men forhåbentligt godt givet ud, når Odense Letbane og siden Hovedstadens Letbane skal igennem de samme øvelser.
Status i Odense
Anlægsarbejdet i Odense Letbane er så godt som afsluttet, og entreprenørens første køretest på hele letbanestrækningen blev gennemført i slutningen af august. Det er fortsat entreprenøren, spanske Comsa, som har ansvaret for de tekniske testkørsler, som skal dokumentere, at letbanesystemet - skinner, el-system, signaler samt kontrolenheden - er konstrueret sikkert og velfungerende. Et vigtigt og vanskeligt punkt er letbanedriftens samspil med byens trafik, så bilister, cyklister og fodgængere fortsat kan færdes trygt i byen.
Parallelt skal togleverandøren Stadler dokumentere, at letbanetogene er sikre og velfungerende. Først skal der indhentes en typegodkendelse, derefter skal hvert togsæt have en ibrugtagningstilladelse. Der kan trækkes en parallel til biltrafikken, hvor en bil også skal typegodkendes, og den enkelte bil skal derefter indregistreres.
Formuleringen ”sikkert og velfungerende” dækker over nogle meget omfattende tekniske krav – tusindvis af sider om snart sagt alle aspekter af letbanedriften. For både infrastrukturen og letbanetogene skal en uafhængig specialist - en såkaldt assessor - vurdere om entreprenørens/ leverandørens dokumentation lever op til lovgivningens krav.
SODT er den afgørende eksamen
Anlægsfasen for Odense Letbane afsluttes med en stor test, en såkaldt SODT (System Operation Demonstration Test), hvor letbanedriften skal afprøves i fuldt omfang med hele køreplanen og 14 letbanetog på skinnerne samtidig og med kontrolcentret i fuld funktion. Efter en tilfredsstillende SODT udsteder Trafikstyrelsen en ibrugtagningstilladelse. Så vil COMSA’s systemansvar være afsluttet, og ansvaret overgår til operatøren Keolis.
Keolis’ driftskontrakt for Odense Letbanen omfatter både infrastrukturen, letbanetog og letbanedriften. I Aarhus er ansvaret delt mellem Aarhus Letbane med ansvaret for infrastrukturen, og Keolis med ansvaret for letbanetog og letbanedrift.
En kommende artikel beskriver de testkørsler og dokumentationskrav, som Keolis skal gennemføre, før den endelige ibrugtagningstilladelse kan udstedes.
Læsere med lokalkendskab til Odense vil vide, at testkørslerne på Odense Letbane har været indstillet i et stykke tid. Det skyldes blandt andet dokumentationskrav fra Banedanmark. Mere om dette i en kommende artikel.
Yderligere en artikel beskriver Odenses nye bybussystem efter letbanens åbning.