Af: Niels Bak Henriksen
Der var fokus på samarbejder med erhvervslivet i en række af indlæg på TØF’s og KTF’s konference om kollektiv mobilitet, der fandt sted i Vejle i denne uge. Og der er både mange passagerer og innovation at hente i samarbejderne, men man er nødt til at sætte det i system og sætte sig ind i virksomhedernes behov og vilkår, hvis det skal lykkes
- Vi oplever en eksplosiv vækst af kunder her, det må vi sige.
Jubelen kom fra Thomas Arendal Jensen fra DSB Erhverv og skyldes væksten i salget Erhvervskort - en ordning virksomhederne kan tilbyde deres medarbejdere, som trafikselskaberne på Sjælland tilbyder i fællesskab.
Sidste år steg salget med 220 procent.
Thomas Arendal Jensen ridsede flere grunde til væksten op i sit indlæg på TØF’s og KTF’s konference om lokal og regional kollektiv mobilitet i mandags.
Den ene er, at selve produktet er attraktivt for virksomhederne.
- Det er omkostningsfrit for virksomheden, sagde han.
Virksomhederne køber blot kortet og trækker prisen hos medarbejderne før skat. Dermed sparer medarbejderne skatten i forhold til, hvis de selv køber et pendlerkort.
For pendlere, som har for kort til arbejde til at få ret meget nytte af det almindelige befordringsfradrag, giver kortet store fordele. I indlægget viste han et eksempel frem med en pendler fra Frederiksberg til Havneholmen i København - en strækning på cirka fem kilometer - hvor den årlige omkostning var faldet fra 6.400 kroner til 3.423.
Dermed bliver det et attraktivt redskab i personalepolitikken.
- Det er rigtig stærkt i rekrutteringssituationer. Det er med til at fastholde medarbejdere, for det har en varighed af 12 måneder, og man kan ikke sige det op med mindre, man flytter, eller virksomheden flytter, sagde han.
Erhvervskortet findes foreløbigt kun øst for Storebælt. Ordningen bliver administreret af DSB, men er fælles for DSB, Movia, Metroselskabet, Lokalbanerne og den kommende letbane i Hovedstadsområdet.
Hvorfor trafikselskaberne i Vestdanmark ikke er stået på, havde Thomas Arendal Jensen ikke umiddelbart noget bud på. Det udløste en kommentar fra salen, der antydede, de måske ikke er så vilde med den tætte tilknytning til DSB’s app.
- Det går lidt på, hvilken platform er det, der skal til. Vi synes da, det er spændende. Det er der ingen tvivl om, lød det fra en repræsentant for FynBus.
Portal til erhvervsrejser har også givet vækst
Også i de regulære erhvervsrejser - altså rejser i arbejdstiden - oplever DSB stor vækst. Selskabet havde ellers i en intern analyse frygtet at miste op til 30 procent af deres erhvervsrejser efter corona-tiden. Men der er sket det modsatte.
- Det er bare eksploderet ind med kunder i den kollektive trafik, sagde Thomas Arendal Jensen og gav også her nogle bud på baggrunden for væksten.
Det handler om den måde, rejserne bliver tilbudt på gennem en portal, hvor virksomhederne selv kan tildele rettigheder til medarbejderne, så de selv kan bestille deres rejser.
- Det skal være nemt for virksomheden at administrere, sagde han.
Ud over portalen er det blevet muligt, at tjekke ind i DSB-appen og samtidig få en faktura, og der kan betales med kreditkort, som er et krav fra de større virksomheder. Desuden er der blevet tilknyttet en CO2-beregner, som opgør udledningen fra rejserne både for den enkelte og på virksomhedsniveau.
- Der er virksomheder, som fortæller, at medarbejderne ikke længere kun har et budget i kroner og øre, men også i CO2, sagde han og pegede også på, at togrejserne giver mulighed for, at de ansatte kan bruge transporttiden som arbejdstid.
Og han tror på fortsat vækst.
- Der er masser af potentiale. Der er jo tonsvis af erhvervsrejser derude, som vi ikke har konverteret endnu, sagde han
NT har sat billetter til begivenheder i system
DSB er langt fra alene om at tænke nyt i forhold til samarbejder med erhvervslivet. I Nordjylland arbejder de med at integrere den offentlige transport som en del af billetten til en række kulturarrangementer, kunne projektleder i NT Kristoffer Martes fortælle om i det efterfølgende indlæg.
Faktisk er det noget selskabet har gjort i mange år, hvor man kunne rejse på sin billet til arrangementer fra Gigantium til Hjallerup Marked. Faktisk så mange, at selskabet tabte overblikket en smule.
- Vores chauffører har ikke styr på, hvornår der er fodbold, så det var lidt sådan, at bare man havde en billet til et eller andet, så kunne man rejse, sagde han. Og samtidig byggede det på individuelle aftaler med arrangørerne, som var ret forskellige.
- Så vi var nødt til at ensrette, sagde han om den nye ordning, som NT lancerede sidste efterår.
Den fungerer ved at billetkøberne til arrangementerne får en elektronisk voucher, der kan indløses til en NT-billet, som gælder i et tidsrum før og efter begivenheden - ofte et godt stykke tid, så der er tid til at gå ud og spise før koncerten eller få en øl bagefter.
Arrangørerne kan så vælge mellem to modeller, hvor de enten betaler 5 kroner pr deltager i arrangementet eller 34 kroner pr billet, der bliver hentet. Og flere og flere har benyttet tilbuddet.
- Vi startede i september, hvor 3,6 procent hentede en billet. Det er i marts steget til 7,1, fortalte Kristoffer Martes.
Værdi og synlighed for begge parter
Det var faktisk en helt konkret henvendelse, som fik NT til at sætte gang i det nye system.
- Det, der skød det afsted, var, da Aalborg Kongres- og Kulturcenter kom og sagde: Vi arbejder en del med bæredygtighed, men vi mangler transporten, fortalte han.
Centeret har simpelt hen valgt at lægge et gebyr på alle deres billetter, som så dækker transporten. Det er altså partnerne, der betaler passagerernes billet.
- Der er værdi i det for partneren, og der er selvfølgelig også værdi i det for os. Det her skaber synlighed for dem, men det skaber så sandelig også synlighed for os, sagde han.
Værdien for partneren består også i, at det for eksempel løser nogle af deres parkeringsproblemer. Det kan også give mere salg i baren, at folk ikke skal køre hjem. En af de arrangementer, der har haft den største andel af deltagere, der hentede en NT-billet, var da også en ølfestival i Frederikshavn, der ellers ikke er det sted i regionen med mest offentlig transport.
Samtidig arbejder de stadig på at udvikle ordningen, og kodeordet er, at det skal være så enkelt for kunderne at bruge som muligt. Så egentlig vil han gerne af med voucherne.
- Vi er ved at kigge på, hvordan man gør det endnu nemmere. Indtil videre er vi kommet hertil, sagde han.
Men i fremtiden kunne det i stedet være, at transporten simpelt hen ligger på ens billet eller for eksempel løbsnummer. Og så ser han også mulighed for at udvide det geografisk.
- På et tidspunkt vil vi gerne snakke med DSB om det her. Det er helt klart. Hvis man på et eller andet tidspunkt fik det her ind i nogle landsdækkende samarbejder, så kunne det jo også udbrede det her.
Virksomheder betaler for bussen
Mens partnerne i Nordjylland er inde og betale for billetter, så har Movia gang i en anden form for partnerskaber, hvor virksomhederne betaler direkte til fire lokale buslinjer.
Både Fuji i Hillerød, Bavarian Nordic i Kvistgård ved Helsingør og to afdelinger af Novo Nordisk i Ballerup og Hillerød støtter driften af lokale buslinjer.
Og det er virksomhederne selv, som har taget initiativet.
- Simpelt hen for at have tilgængelig arbejdskraft til rådighed, sagde mobilitetsrådgiver i Movia, Anja Puggaard i sit indlæg.
De fire samarbejder er forskellige. For Novo Nordisk handler det om hyppigere afgange, så servicen ligner den folk er vant til inde fra København. Fuji havde især behov for tidligere og senere afgange på en eksisterende buslinje, mens Bavarian Nordic efter en længere afklaring landede på en helt ny buslinje fra stationen i Hørsholm, som ville gøre det lettere for medarbejdere, der kom fra København.
Og så handler det også om mere end bare transport.
- Det har en høj brandingsværdi for virksomhederne. Det var ikke uden betydning, at der kom til at stå Bavarian Nordic som destination på bussen, fortalte hun.
Andre steder har virksomheder valgt at hyre en charterbus til medarbejderne. Det gælder for eksempel nogle af hospitalerne i Region Sjælland. Men Movia kan tilbyde noget, som charterbusserne ikke kan.
- Det er noget af det, vi har lært, at det er attraktivt for virksomhederne at købe ind i det her, for de køber sig ind i det kollektive net som sådan. De får en gul bus, der kan holde ved stoppestederne og betaling med rejsekort eller pendlerprodukter, sagde hun.
Det spiller også rigtig godt sammen med erhvervskortet, som giver medarbejderne en skattefordel, og det har også været en del af pakken.
Udfordringer og bekymringer
Der har dog også været udfordringer. For virksomheder tænker og handler anderledes end de kommuner, som normalt er trafikkøberne.
- Vi blev nødt til at lave en kontrakt med et opsigelsesvarsel, hvor de kunne sige den op med et varsel på to måneder, fortæller hun om samarbejdet med Bavarian Nordic. Det har stillet krav til Movia.
- Det handler rigtig meget om, at vi internt skal have gearet vores systemer til at håndtere det her, for det er en ny måde at lave busbestilling på.
De fire samarbejder er alle kommet i stand på initiativ fra virksomhederne. Men Anja Puggaard ser gerne flere samarbejder i fremtiden.
- Vi er i gang med at lave en undersøgelse af, hvad er potentialet i det her, og hvordan skal vi gå ud med det, sagde hun.
Movia har også skullet forholde sig til om modellen ville give uheldige bivirkninger.
- Kommer man til at forfordele andre, den bekymring er der jo, eller bliver det stop and go, sagde hun om nogle af de overvejelser, Movia har været igennem.
Hun peger dog også på, at der har været fin politisk opbakning både i Movia's bestyrelse og lokalt, hvor det første samarbejde i Hillerød blev vedtaget med stående klapsalver i byrådet. Og senest har kommunen besluttet at overtage den udvidede trafik til Fuji, da den har vist fine passagertal og i øvrigt også servicerer en lokal handelsskole.
- Vi ser ikke, at det er en konkurrence med den øvrige trafik. Det er et supplement, sagde hun.