NYHEDER 13. AUG 2021 KL. 10:37

Passagerne i kollektiv transport kan lade mundbindene blive hjemme

Af: kollektivtrafik

Lørdag er det helt slut med krav om mundbind i den kollektive transport. Kravet gælder i dag for stående passagerer og ind og ud af busser, tog, metro og færger og skulle første være ophævet 1. september. Men som en følge af ophævelsen af afstandskravet er der bred enighed om at afskaffe kravet om mundbind


- I august 2020 indførte vi de første danske krav om mundbind i den kollektive transport, og nu efter mere end et år er det også her det slutter, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) og fortsætter:

- Jeg er fuld af beundring for alle de transportører, medarbejdere og borgere, der gennem hele coronakrisen har holdt afstand og brugt mundbind, så den kollektive transport har fungeret. Jeg er ikke i tvivl om, at det har bidraget til at holde smittetallet nede og i sidste ende redde liv. Nu er vi et helt andet sted, hvor en stor del af befolkningen er vaccineret, og vi vender tilbage til en mere normal hverdag. Det betyder også, at vi kan sige farvel til mundbindene i busser, tog og metro.


Kravet forsvinder med virkning fra lørdag. Man skal dog stadig bruge mundbindet, når man skal ud at flyve, da luftfarten følger fælles internationale retningslinjer.



Corona